Havenyt uge 49, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Vi er nok en del, som inden for den sidste uge har måtte gå ud i det grå og kolde vejr for at få lavet de sidste vinterforberedelser i haven. Pludselig er det vinter, og hvis man har udsat at lukke haven ned i løbet af november, så bliver det koldt for fingrene. Sådan kan det gå, når man lulles næsten i søvn af et dejligt varmt efterår. Forhåbentlig har alle nået at få det hele reddet eller beskyttet i tide af hovedkål, æbler, sommer- og efterårsporrer, selleri, rødbeder osv.

Den lilla purpurkål kan godt klare noget frost og kan pynte i køkkenhavens bede en tid endnu. Foto: Heidi Kirk Nissen

Vintervejr og frost giver mere indeliv og tid til at begynde at tænke på juletid og julegaver. Til de hyggelige sysler i december er julepyntning og juledekorationer, som kan blive fantastiske alene med materialer fra have og natur. Og så er der ønskesedlen. Skal man i år ønske sig redskaber eller andet godt ud til haven, måske et par havebøger eller et gavemedlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi?

Inden man forsvinder helt ind i de indendørs sysler og julerier er der et par ting, man skal overveje at gøre udenfor. Har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for at mus, og i landlige omgivelser også harer og rådyr får øje på denne herlige føderessource, når der kommer frost og sne, og fødemængden begrænses. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus.

Vinteropbevaring skal være frostfrit

Så længe der er plusgrader om dagen og kun frost lige omkring frysepunktet, er der ikke så mange problemer med at opbevare det meste af vinterforrådet ude under halvtag eller i uisolerede garager og skure. Men når der kommer nattefrost flere nætter i træk og temperaturen kommer noget under nulpunktet, så skal man flytte sit vinterforråd til frostfrie steder.

Rodfrugter og løg kan tåle helt ned til omkring 0 grader, mens hovedkål slet ikke tåler frost. Æbler kan i kortere tid tåle nogle grader under frysepunktet, men bør flyttes ind, hvis temperaturen kommer under 4–5 graders frost om natten, og bliver det dagsfrost, bør de helt sikkert flyttes ind.

Opbevaring af rodfrugter på friland

Hvis man ikke har gode frostfri opbevaringsforhold vinteren igennem, er det mindre problematisk at opbevare rodfrugter tildækket ude i haven end i kasser indenfor. Det eneste er, at det kan være koldt for fingrene at få fat i dem, hvis der er sne og frost.

Vinterporrer, vinterhårdføre rosenkålssorter, grønkål og palmekål klarer sne og kulde, og så længe rodfrugterne er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte, er der heller ingen fare for, at de fryser. Det er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem. Pastinak og jordskokker behøver man ikke at dække, men dækkes de, kan de graves op i frostvejr. Det kan også være en god idé at dække omkring en række porrer, så man kan hente i frostvejr.

Selv i sne og frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Det kan som sagt være lidt koldt for fingrene, men også lidt sjovt at grave vinterforrådet frem af snedriverne.

Tjek kasserne med æbler og løg

Det er en god idé at tjekke tilstanden af især løg og æbler, inden juletiden tager al opmærksomhed. Både løg og æbler kan der komme råd i under opbevaringen, og det kan smitte de andre afgrøder, som ligger klods op ad. Derfor bør man se kassernes indhold efter jævnligt og fjerne rådangrebne løg og frugter.

Ved samme lejlighed kan man sikre sig, at musene ikke har fundet vej til æblekasserne.

Lad være med at komme de rådangrebne løg på komposten, da det kan smitte via komposten til de kommende års afgrøder. Rådne æbler er en delikatesse for fuglene og kan lægges på foderbrættet eller jorden.

Beskyt stammer og afgrøder mod mus, harer og rådyr

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden fryser til og dækkes med sne. Og det sker jo på et tidspunkt. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god idé at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Læs mere om hjortetakolie som afskrækningsmiddel >

Rør af plastik eller metalnet kan beskytte unge frugttræer mod gnaverskader. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, kan det være fornuftigt at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er ingen grund til at stille dejligt opholdssted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, hvor blandt andet kamelia og roser er yndlingsmad.

I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.

Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er eksempelvis overdækning med net ikke nok beskyttelse. De ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde.

Husk at tage georgineknoldene op

Hvis man har glemt at grave georgineknoldene op ude i haven, så kan man godt nå det endnu. Planterne over jorden er klasket sammen og ser herrens ud, men frosten har endnu ikke nået ned i den dybde, hvor knoldene er, så de er i en god stand og kan tages op nu.

Har man ikke har gravet dem op, fordi man ikke har et sted at sætte dem frostfrit indenfor, så kan man forsøge at overvintre dem nedgravet i drivhusjorden.

Læs mere i artiklen »Georgineknolde kan opbevares i drivhus« >

Har man hverken frostfrie opbevaringsplads indendørs eller et drivhus, så kan man eventuelt prøve at lade knoldene blive i jorden på voksestedet og vinterdække georginebedet godt. Men der skal en meget mild vinter til, hvis knoldene skal klare sig. Der er ingen, der kender vinteren, så man bør gemme nogle af de mest elskede knolde frostfrit, hvis man vil forsøge sig med overvintring på friland.

Decemberdekorationer fra haven

Når haven ligger mørk og stille og vinterhviler i december, henter vi glædeligt grene, bær, kogler, lav og andre naturmaterialer indenfor for at lave dekorationer og på den måde stadig bevare lidt af den forbindelse til naturen, som vi ellers mest oplever i de lysere af årets måneder.

På Havenyt.dk kan man finde inspiration og opskrifter til en ny dekoration hver måned året rundt. I december er det en enkelt juledekoration med lys og en lille stjerne, der sammen med birkens hvide stamme, cypres og lav giver en sød, lille dekoration, der kan lyse op og minde os om, at der stadig er meget dejligt at hente i haven selv i årets mørkeste måned.

Få opskriften på december måneds dekoration her >

Vintervand stedsegrønne

Det kan være en god idé at vande under stedsegrønne buske også om vinteren. De stedsegrønne træer og buske har godt nok nåle og blade, som økonomiserer med vandet, så der fordamper lidt vand herfra i forhold til de løvfældende. Men hvis vi får barfrost og/eller lang tids hård frost, hvor jorden fryser langt ned, så kan planternes rødder ikke optage nok vand. Får vi samtidig hård blæst, kan de stedsegrønne hurtigt få svedne blade og nåle.

Værst går det ud over de stedsegrønne med store blade som laurbærkirsebær og rhododendron samt ikke mindst de nyplantede stedsegrønne, som endnu ikke har rødderne ret langt nede. Det er derfor en god idé at jorddække rundt om nyplantede stedsegrønne, så det varer længere tid, inden jorden fryser. Hold dog jorddækket væk fra selve stammen, så musene ikke begynder at slå sig ned og gnave af barken.

Hvis jorden er godt våd på nuværende tidspunkt, skal man ikke vande i store mængder nu, men først gøre det senere i vintermånederne.

Man kan eventuelt gøre det til en vane at vaske nyhøstede rodfrugter fra køkkenhaven i en spand vand udenfor, inden de tages ind, og så bruge vandet herfra. Det vil samtidig gøre, at den gode jord ikke ender i køkkenvasken og dermed i kloaksystemet. Man kan med mellemrum skifte vandet i spanden og på omgang vande de stedsegrønne med en spandfuld vand.

Vinterens salatskål

Der har efterhånden været nattefrost stort set alle steder, så ubeskyttet salat på friland er der ikke meget mere af, men den står stadig i drivhuse i de lunere dele af landet.

Har man beskyttet sine salatplanter i drivhuset godt, kan man stadig hente sprøde og knasende salatblade. Men det er en stakket frist. Når der kommer frost for alvor, går planterne til. Foto: Heidi Kirk Nissen

Selv i drivhuset skal man dog huske at dække store salatplanter i frostnætter, da de ødelægges af bare den mindste frost. Små salatblade kan tåle nogle graders frost uden at tage større skade. Hvis frosten endnu ikke har ødelagt dem, så kan man som erstatning for salat bruge sent udplantede spidskål eller savoykål med små lækre hoveder og en mild smag.

Den almindelige rucola er der masser af, hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. De klarer sig langt hen på vinteren på friland.

Der er måske også stadig blade at hente på bladbede, spinatbede og spinat. En af årstidens mest imponerende bladgrønsager i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af så meget på denne tid af året.

Tid til vintergrønsager

Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om og tilpasse sig vintergrønsagerne. Sommerens grønsager var saftspændte og smagen intens på de solmodnede afgrøder. Vintergrønsagerne er mere tætte i både tekstur og smag, men selvom det er anderledes, er det ikke nødvendigvis dårligere. Får man først øjnene op for at bruge sæsonens grønt, kan der komme mange kreative og forskelligt smagende retter ud af vinterperiodens grønsager.

Når der ikke er mere bladgrønt, så er det for eksempel tid til at gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Kålen har både mere smag og er sundere end den drevne eller importerede salat, man kan købe. Til fintsnittet brug kan bruges både rød-, hvid- og grønkål, hvor grønkålen tilmed kan hentes frisk i bedet hele vinteren.

Man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med et udvalg af æbler og appelsiner, nødder, rosiner og tørrede abrikoser, dadler og tranebær samt en velsmagende dressing. Salaten kan være mere eller mindre julet alt efter, hvad man blander i den.

Der er også alle rodfrugterne, kartoflerne, løgene, græskar og hvad der ellers er gemt til vinterbrug. Plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren eller fermenteret på glas.

Man er lidt heldig, hvis man har formået at gemme en del af havens overskud til de mørke vintermåneder, for de købte sommergrønsager i vinterhalvåret er meget langt fra de friske, som vi høstede i egen have i den lune del af året.

Årets julegave til haveelskeren

Mangler du gaven til haveelskeren? Giv en gave, der får kærligheden til at vokse!

Når du giver et medlemskab til Landsforeningen Praktisk Økologi, er du med til at gøre haveglæden endnu større.

Med et gavemedlemskab giver du modtageren:

· Et fællesskab af selvforsynings- og køkkenhaveentusiaster, der hjælper hinanden

· Adgang til bladarkiv med over 2800 siders ny viden og inspiration til dyrkningsmetoder, nye spændende afgrøder og opbevaring af høsten

· Særlige medlemsfunktioner i køkkenhave-app’en DYRK.nu

· Adgang til spændende medlemsture, bl.a. til haver, der normalt ikke er åbne for besøg.

6 måneders gavemedlemskab til Landsforeningen Praktisk Økologi koster kun 249 kr.

Bestil nu lige her >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 49, 2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider