Havenyt uge 38, 2023

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Efterårshaven står stadig smuk med masser af blomstrende sommerblomster og stauder, men de før så klare farver er begyndt at få de første antydninger af, at vi er på vej mod slutningen af sæsonen. Blomsterpragten vil dog strække sig længe endnu, og for mange af blomsterne helt til den første nattefrost kommer forbi haven.

Blomsterne på fuchsia ser eksotiske og sarte ud, men de blomstrer frodigt og flot her i efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen

Solen går mærkbart tidligere ned og med det hurtigt skiftende septembervejr, giver det udfordringer med at nå i haven, hvis det også skal passe ind efter arbejdstider.

Det stiller krav om at prioritere opgaverne i haven, for der er nok at gøre. I midten af september kan der både plantes, lægges løg, tages frø, høstes afgrøder, pakkes ned til opbevaring, syltes, henkoges, fryses osv.

Regnvejrsdage kan man bruge til at sætte sig ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nye projekter i haven og overvejelser om spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven. September er det bedste plantetidspunkt for alle stauder, som er normalt hårdføre i det danske klima. Og jo tidligere man får lagt de nye forårsløg, jo bedre rodnet kan de nå at danne inden vinteren.

Efterår i køkkenhaven

I køkkenhaven er efteråret så småt begyndt at blive synligt. Blåbærbuskene har fået de første af de røde blade, der kendetegner deres flotte høstfarver, og andre buske og træer begynder også snart at lade de grønne farver vige for gule og røde efterårsfarver.

Andre tydelige tegn er, at tomaterne modner langsomt, og agurkerne vokser i et langsommere tempo. Basilikum ser efterhånden lidt træt ud, og har den fået lov, har den nu lange blomsterstængler tæt besat med blomster, der er på vej til at gå i frø.

På friland står kålen til gengæld struttende sammen med porrer, knoldfennikel, bladselleri, bønner og rodfrugter. Sammen med alle de modne æbler og pærer udgør de uden problemer hovedingredienserne til hele ugens madplan.

Plant et æbletræ

Hvis man ikke allerede har et æbletræ i haven, så bør man overveje at få et. Et æbletræ er noget af det bedste, man kan plante. De er flotte, både når de blomstrer, og når de står fulde af modne æbler. Desuden har man mulighed for at dyrke netop de sorter, som man kan lide, og der er mange flere og mere velsmagende sorter at vælge i mellem end de få sorter, der kan købes i supermarkedet.

Når man først begynder at smage forskellige æblesorter, finder man ud af, at variationerne i smag og tekstur er meget store. Foto: Heidi Kirk Nissen

Æbler er også en af de ting, som det kan betale sig at dyrke. Hvert æble, man høster, ville have kostet 2–3 kroner i supermarkedet og ofte det dobbelte for de økologiske. Over 20 år vil man kunne plukke flere tusinde æbler på et træ, som kan købes for et par hundrede kroner.

Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Friskhøstede æbler smager bare bedre end de, der har været dage til uger undervejs til butikkernes hylder.

En anden fordel er, at havens æbler kan man dyrke, så man er sikker på, at de er usprøjtede. De konventionelle æbler i supermarkedet er sprøjtede helt op til 20 gange på en sæson, så det er mest et spørgsmål om, hvor meget eller lidt sprøjtemiddelrester, der er tilbage i dem. Økologisk dyrkede æbler er selvfølgelig ikke sprøjtet med gift, så de er det næstbedste valg, hvis man ikke har egne usprøjtede æbler.

Planter man flere forskellige æbletræer med hver sit modningstidspunkt og plukker og pakker de sentmodnende sorter ned med omhu, kan man blive selvforsynende med æbler fra midt i august til 1. marts. For madæblernes vedkommende ofte hen i april.

Læs mere i artiklen »Æbledyrkning« >

Planter man æbler podet på vildstamme, kan man få høje – og med tiden gamle træer. De er ikke så plukkevenlige og giver senere frugt, men de er meget flotte i haven, hvis man har plads. Vælger man mere svagtvoksende træer, er de lettere at plukke, og de skygger ikke så meget. I små haver kan man vælge at plante frugttræer som espalierhegn, men det kræver beskæring hvert år. Æbletræer kræver ellers minimal pasning, og så giver de masser af frugter, når de har vokset nogle år.

Høst frø

På tørre septemberdage er det godt vejr til at høste frø af mange af havens planter.

Der er mange sommerblomster, hvor man kan hente næsten helt tørre frø, som bare skal ligge nogle dage på en tallerken, inden de er klar til at komme i en lille papirpose.

Har man ladet salaten gå i stok, er der måske også frø nu. Persille og dild er ved at have modne frø, og måske er der modne frø på basilikum, hvis den har fået lov til at blomstre.

Læs mere i artiklen »Høst egne frø fra haven« >

Og så er der gode venner, naboer og familiemedlemmers haver, hvor man kan bede om lov til at høste lidt frø. Det er praktisk at have små frøposer med i tasken eller baglommen, så man er klar, når muligheden byder sig. Det er også en god idé at spørge om lov til at få en tomat eller chili med hjem, hvis man har smagt en særlig god sort.

Forlæng broccolisæsonen

Når man har høstet broccolihovedet på broccoliplanten, er det fornuftigt at lade planten blive stående i bedet. De fleste sorter vil nemlig efter nogle uger begynde at sætte sideskud, og 5–6 uger senere kan man begynde at høste små, lækre broccolibuketter.

De fleste F1-sorter er fremavlet til brug for de professionelle, som helst skal have ét stort broccolihoved, og hvor alle hoveder skal være høstklare på samme tid. I haven har vi større fornøjelse af at kunne plukke broccoli over en længere periode, og det er oftere muligt, hvis man vælger frøstabile sorter.

Dyrk spidskål til efteråret

Små, sprøde spidskål er normalt lækker sommermad, og ofte glemmer man at så et nyt hold til efterårsbrug.

For at være sikker på at have lækre spidskål hele efteråret, kan man dyrke de sene sorter som eksempelvis ‘Fliederkraut’, der skal sås og plantes samtidig med de andre hovedkål i foråret.

Den giver et meget stort, men samtidig meget lækkert spidskål. Det kan bliver virkelig stort – nok til stuvet spidskål til 4–5 sultne personer.

Normalt sprækker det ikke, hvilket ellers ofte er tilfældet med tidlige savoykål, spidskål og sommerhvidkål. Vil man undgå de ærgrelser, kan man med fordel allerede nu lave en note i næste års kalender, så man husker at få sået til efterårsspidskål.

Høst lækre bønner

Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på vej på disse planter, og de skal nå at udvikle sig til fine bønner de næste par uger. Også mange stangbønner giver stadig bønner.

Prøv også at se lidt nærmere på de tidligste bønnerækker, nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig.

Tag egne frø af bønner

Hvis man nærstuderer de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i, som er oplagt at høste til frø.

Hvis man vil gemme bønnerne til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem indendørs. Hvis bælgene endnu ikke er tørret igennem ude på voksestedet, kan man, når bønnefrøene er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport. Her kan bælgene tørre i tørvejr, inden de tages ind til eftertørring.

Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde de forskellige bønnesorter adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent midt på sommeren, hvor havens bier let kan finde mere attraktive blomster.

Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden, og så kan man fravælge de frø. Eller også kan man vælge at gemme dem og så dem næste år – måske er det en ny, spændende sort.

Gør løgene klar til opbevaring

Det er vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterbrug.

Inden løgene pakkes væk, sorteres de dårlige fra. Det gøres nemmest samtidig med, at man tjekker, om de resterende løg er ordentligt tørre. Det kan knibe med tørringen for særligt de såede løg, hvis de er høstet sent, ligesom også meget store løg er sene til at tørre.

Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør, og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af løg« >

Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn.

Efter tørring anbringes løgene ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag på et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2 grader, men de holder sig også fint i et køligt udhus.

September er plantetid

På lune septemberdage er det en fornøjelse at plante nyt i staudebedet. Skal der tilføjes nyt, eller skal det helt lægges om, er nu et godt tidspunkt, da mere langvarigt vådt og koldere efterårsvejr hurtigt kan komme.

Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes før omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

Når man planter, er det vigtigt, at man giver planterne godt med vand i plantehullet, medmindre jorden i forvejen er meget våd. Pottede planter sættes i vand inden plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet.

Efter plantningen vandes planten til, så jorden slemmes godt ind mellem rødderne. Ofte er det nok at vande i forbindelse med plantningen, men hold et ekstra øje med planten, hvis der kommer en tør periode i efterårsmånederne.

Ny bog om blomster i haven

Mangler man inspiration til, hvad man kan plante og dyrke af blomster i haven, kan man finde det i engelske Milli Proust flotte bog »Fra frø til blomst – Lær at dyrke og designe med årstidens blomster«, der kom på boghandlernes hylder for et par uger siden.

I bogen deler Milli ud af sin egen historie og erfaringer med at dyrke en blomstrende og giftfri have, der både er til glæde for biodiversiteten, hende selv og de mennesker, hun laver buketter og dekorationer til af de blomster, hun har dyrket. Det sidste får man også eksempler på i bogen, hvor man trin for trin får vist forskellige måder, man selv kan bruge blomster til at skabe kreative og smukke blomsterprojekter.

Millis tilgang til blomsterdyrkning er naturens egen rytme, og man får i bogen masser af gode råd til, hvordan man gennem hele året kan få det bedste ud af det, man planter og sår af blomster i sin have. Der er praktiske to-do lister fordelt på årstiderne, der udover de traditionelle fire også er underinddelt i, hvad man kan gøre tidligt og sent på den enkelte årstid. Derudover får man plantevejledninger fra såning eller plantning til høst til en række af de mest smukke blomster, man kan dyrke hjemme i sin egen have.

Forårsblomsterløg skal i jorden snarest

Hvis man omlægger blomsterbede lige nu, så graver man også ind i forårsløgblomsterne, og de har allerede nu dannet rødder. Det gælder derfor om hurtigt at få dem sat ned igen, eventuelt efter en deling. Kan de ikke plantes med det samme, så skal de pakkes ind og lægges i skyggen, så rødderne ikke tørrer ud. Præcis som man gør med stauder under en større omplantning.

Vil man have flere forårsblomster i haven, så er det nu, man skal gøre arbejdet og få lagt løgene i jorden. Foto: Heidi Kirk Nissen

At forårsløgene er godt i gang med væksten, fortæller også, at det er på høje tid at få sat nye forårsblomsterløg, så de også kan nå at danne gode rødder inden vinter. Husk også at få sat eventuelle løg, som blev taget op og tørret i forsommeren. Ofte glemmer man, at de står i en kasse i skuret.

Læs flere artikler om løgblomster >

Find inspiration til nye arter og sorter af forårsløgblomster hos forhandlerne >

Tænk langsigtet ved plantekøb

I supermarkederne kan man købe billige planter, og de ser ofte flotte ud med masser af fine blomster. De er også netop dyrket for at få os til at falde for deres blomsterpragt og grønne frodighed, mens de står i butikkerne.

På planteskolerne og i plantecentrene er planterne ikke helt så prangende, men til gengæld kan man se planten i sin naturlige tilstand efter årstiden. For mange stauder, træer og buske er det her i efteråret ensbetydende med, at bladene begynder at se lidt efterårsagtige ud, da planterne er ved at gøre sig klar til vinteren. Hvis man har brug for at se de forårs- og sommerblomstrende planter i blomst, må man i stedet finde billeder på nettet eller i havebøger.

Når man skal finde planter til nye bede, er det en god ide med et par bøger med stauder, træer og buske, så man kan se blomsterfarve, blomstringstidspunkt, højde, vækst, sortsbeskrivelser osv. Heri kan man også finde nye arter og sorter, som måske slet ikke er på planteskolen, men som man kan få bestilt hjem. Mange af de mere specielle sorter finder man i staudeplanteskolerne på nettet.

Det er også vigtigt at købe sorter, som er hårdføre og kan klare vores klima. Hvis man eksempelvis gerne vil have hortensia, er det vigtigt at købe sorter, som kan klare klimaet, ellers ender man med grønne buske uden blomster. Her er det nødvendigt at købe hos en planteskole eller få råd i en kvalificeret webshop, hvor man kan få ordentlig vejledning omkring valg af sorter.

Her er du: Forsiden > 2023 > Havenyt uge 38, 2023

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider