Det føles som sommer igen, når vi oplever varme og solrige dage som disse. Men der er ingen tvivl om, at vi er i efteråret. Morgenerne er disede, og selvom haven stadig står smuk med masser af blomstrende sommerblomster og stauder, så er de før så klare farver begyndt at få de første antydninger af, at vi er på vej mod slutningen af sæsonen.
Trods efterårstonerne i haven vil blomsterpragten strække sig længe endnu, og for mange af blomsterne helt til den første nattefrost kommer forbi haven. Det gælder blandt andet de mange farverige dahlia. Foto: Heidi Kirk Nissen
Endnu et tegn på efteråret er, at solen går mærkbart tidligere ned. Det stiller krav om at prioritere opgaverne i haven, for der er nok at gøre. I midten af september kan der både plantes, lægges løg, tages frø, høstes afgrøder, pakkes ned til opbevaring, syltes, henkoges, fryses osv.
Hvileperioder og pauser i det travle arbejde kan man eventuelt bruge til at sætte sig ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nye projekter i haven og overvejelser om spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg. September er det bedste plantetidspunkt for alle stauder, som er normalt hårdføre i det danske klima.
På solrige septemberdage er det godt vejr til at høste frø af mange af havens planter. Der kommer med stor sandsynlighed regn senere på måneden, men heldigvis sætter de fleste arter frø over en længere periode, så oftest kommer der på et tidspunkt igen en periode med godt vejr, hvor man kan høste nye frø.
Der er lige nu mange sommerblomster, hvor man kan hente næsten helt tørre frø, som bare skal ligge nogle dage på en tallerken, inden de er klar til at komme i en lille papirpose.
Har man ladet salaten gå i stok, er der måske også frø nu. Persille og dild er ved at have modne frø, og måske er der modne frø på basilikum, hvis den har fået lov til at blomstre.
Og så er der haverne hos gode venner, naboer og familiemedlemmer, hvor man kan bede om lov til at høste lidt frø, hvis der er nogle anbefalelsesværdige planter. Det er praktisk at have små frøposer med i tasken eller baglommen, så man er klar, når muligheden byder sig.
Hvis man nærstuderer de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i, som er oplagt at høste til frø.
Hvis man vil gemme bønnerne til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem indendørs. Hvis bælgene endnu ikke er tørret igennem ude på voksestedet, kan man, når bønnefrøene er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport. Her kan bælgene tørre i tørvejr, inden de tages ind til eftertørring.
Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde de forskellige bønnesorter adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent midt på sommeren, hvor havens bier let kan finde mere attraktive blomster.
Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden, og så kan man fravælge de frø. Eller også kan man vælge at gemme dem og så dem næste år – måske er det en ny, spændende sort.
I køkkenhaven er efteråret også begyndt at blive synligt på andet end frøene. Blåbærbuskene har fået de første af de røde blade, der kendetegner deres flotte høstfarver, og andre buske og træer begynder også snart at lade de grønne farver vige for gule og røde efterårsfarver.
Andre tydelige tegn er, at tomaterne modner langsomt, og agurkerne vokser i et langsommere tempo. Basilikum ser efterhånden lidt træt ud, og har den fået lov, har den nu lange blomsterstængler tæt besat med hvide blomster, der er på vej til at gå i frø.
På friland står kålen til gengæld struttende sammen med porrer, knoldfennikel, bladselleri, bønner og rodfrugter. Sammen med alle de modne æbler og pærer, udgør de uden problemer hovedingredienserne til hele ugens madplan.
Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på vej på disse planter, og de skal nå at udvikle sig til fine bønner de næste par uger.
Prøv også at se lidt nærmere på de tidligere satte bønner, som man ellers tænker er færdige. Nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når man har høstet broccolihovedet på broccoliplanten, er det fornuftigt at lade planten blive stående i bedet. De fleste sorter vil nemlig efter nogle uger begynde at sætte sideskud, og 5–6 uger senere kan man begynde at høste små, lækre broccolibuketter.
De fleste F1-sorter er fremavlet til brug for de professionelle, som helst skal have ét stort broccolihoved, og hvor alle hoveder skal være høstklare på samme tid. I haven har vi større fornøjelse af at kunne plukke broccoli over en længere periode, og det er oftere muligt, hvis man vælger frøstabile sorter.
Små, sprøde spidskål er normalt lækker sommermad, og ofte glemmer man at så et nyt hold til efterårsbrug.
For at være sikker på at have lækre spidskål hele efteråret, kan man dyrke de sene sorter som eksempelvis ‘Fliederkraut’, der skal sås og plantes samtidig med de andre hovedkål i foråret.
Den giver et meget stort, men samtidig meget lækkert spidskål. Det kan bliver virkelig stort – nok til stuvet spidskål til 4–5 mand. Normalt sprækker det ikke, hvilket ellers ofte er tilfældet med spidskål, sommerhvidkål og tidlige savoykål.
Det er vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterbrug.
Inden løgene pakkes væk, sorteres de dårlige fra. Det gøres nemmest samtidig med, at man tjekker, om de resterende løg er ordentligt tørre. Det kan knibe med tørringen for særligt de såede løg, hvis de er høstet sent, ligesom også meget store løg er sene til at tørre.
Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør, og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb.
Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af løg« >
Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn. Hvis man har et fyrrum, kan man placere dem ved siden af fyret. Her vil de kunne blive godt tørre på nogle få døgn.
Efter tørring anbringes løgene ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag på et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2 grader, men de holder sig også fint i et køligt udhus.
En anden slags løg er blomsterløgene, og hvis man omlægger blomsterbede nu, så graver man også ind i forårsløgblomsterne, der allerede nu er i gang med at danne rødder. Det gælder derfor om hurtigt at få dem sat ned igen, eventuelt efter en deling. Kan de ikke plantes med det samme, så skal de pakkes ind og lægges i skyggen, så rødderne ikke tørrer ud. Præcis som man gør med stauder under en større omplantning.
At forårsløgene er godt i gang med væksten, fortæller også, at det er på høje tid at få sat nye forårsblomsterløg, så de også kan nå at danne gode rødder inden vinter. Husk også at få sat eventuelle løg, som blev taget op og tørret i forsommeren. Ofte glemmer man, at de står i en kasse i skuret.
Læs flere artikler om løgblomster >
Find inspiration til nye arter og sorter af forårsløgblomster hos forhandlerne >
På de solskinsfyldte og lune septemberdage er det en fornøjelse at plante nyt i staudebedet. Skal der tilføjes nyt, eller skal det helt lægges om, er nu et godt tidspunkt, da mere langvarigt og efterårsagtigt vejr hurtigt kan komme.
Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes før omkring 1. november, når bladene begynder at falde.
Når man planter, er det vigtigt, at man giver planterne godt med vand i plantehullet, medmindre jorden i forvejen er meget våd. Pottede planter sættes i vand inden plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet.
Efter plantningen vandes planten til, så jorden slemmes godt ind mellem rødderne. Ofte er det nok at vande i forbindelse med plantningen, men hold et ekstra øje med planten, hvis der kommer en tør periode i efterårsmånederne.
Det er ikke kun stauder, som det er fornuftigt at plante i september, også de pottede frugttræer kan med fordel komme i jorden nu.
Et æbletræ i haven er noget af det bedste, man kan plante. De er flotte, både når de blomstrer, og når de står fulde af modne æbler. Desuden har man mulighed for at dyrke netop de sorter, som man kan lide, og der er mange flere og mere velsmagende sorter at vælge i mellem end de få sorter, der kan købes i supermarkedet.
Man skal heller ikke glemme de andre frugttræer. Et pæretræ er en glæde at have i sin have i denne tid. Foto: Heidi Kirk Nissen
Æbler er også en af de ting, som det kan betale sig at dyrke. Hvert æble, man høster, ville have kostet 2–3 kroner i supermarkedet og ofte det dobbelte for de økologiske. Over 20 år vil man kunne plukke flere tusinde æbler på et træ, som kan købes for et par hundrede kroner. Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Friskhøstede æbler smager bare bedre end de, der har været dage til uger undervejs til butikkernes hylder.
En anden fordel er, at havens æbler kan man dyrke, så man er sikker på, at de er usprøjtede. De konventionelle æbler i supermarkedet er sprøjtede helt op til 20 gange på en sæson, så det er mest et spørgsmål om, hvor meget eller lidt sprøjtemiddelrester, der er tilbage i dem. Økologisk dyrkede æbler er selvfølgelig ikke sprøjtet med gift, så de er det næstbedste valg, hvis man ikke har egne usprøjtede æbler.
Planter man flere forskellige æbletræer med hver sit modningstidspunkt og plukker og pakker de sentmodnende sorter ned med omhu, kan man blive selvforsynende med æbler fra midt i august til 1. marts. For madæblernes vedkommende ofte hen i april.
Chilierne nyder godt af dagene med sol og varme her i september. Foto: Heidi Kirk Nissen
Sommerblomster som frøkenhat lyser stadig op i haverne. De er kønne og holder sig godt i buketter. Foto: Heidi Kirk Nissen
På tørre dage er det praktisk at være opmærksom og indsamle høstklare frø, når man går en runde i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Salat, der er gået i stok, sætter frø nok til hele nabolaget. Foto: Heidi Kirk Nissen
Lad gerne nogle af de bedste bønnebælge blive siddende på planten og tørre ind til næste års frø. Foto: Heidi Kirk Nissen
Tomatplanter på friland, der er gået fri af skimmelsygdomme mv., modner stadig deres tomater. Men det går noget langsommere end i højsommeren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Også mange stangbønner giver stadig bønner. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er ikke så meget mad i de små broccolihoveder, der skyder frem, men de er en lækker delikatesse. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bedet med vinterkål står frodigt, og lover godt for den kommende vinters grønne retter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Løg, der er tørret godt og opbevares korrekt, kan holde sig helt til april. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man et stykke af haven, hvor græsset gror langt, kan man grave små huller og lægge løg til forårsblomsterne ned deri og få en smukt blomstrende forårseng. Foto: Heidi Kirk Nissen
Her i efteråret er der ofte smagsprøver på forskellige æbler på høstmarkeder. Her kan man smage og måske forelske sig i et nyt æble, som man stadig kan nå at plante i haven i løbet af efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen