Havenyt uge 11

Efter nogle lune og solrige forårsdage, der lokkede mange ud i haven, hænger skyerne nu lavt, og temperaturen falder, så nogle dele af landet ligefrem vil opleve sne eller slud i løbet af ugen. Det er normalt omskifteligt martsvejr, og selvom det er gråt lige nu, er der ingen tvivl om, at foråret er godt på vej.

De varme dage i sidste uge har sat gang i væksten, men selvom jordtemperaturen har været oppe omkring de 6 grader, så falder den et par grader med det køligere vejr, der er på vej. Det sætter grænser for, hvad det er en god idé at lave ude i haven. Men der er nu alligevel en hel del at tage sig til både ude og inde.

Tramp ikke jorden flad

Det er dejligt at være i haven på en stille martsdag, og der kan både ryddes op, rengøres drivhus og forberedes til den udendørs såning, som kun venter på, at jorden bliver tør og varm nok til at så i.

Andre gode forårssysler er lugning af ukrudt i bede og hække samt rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse for alvor.

Men inden man begynder at trampe rundt i haven, skal man lige overveje, hvor man træder. Jorden er lige nu fugtig og blød, og træder man i bedene, bliver den trykket sammen, og jordstrukturen skadet. Græsplænens jord er sine steder også våd, og man bør undgå at gå mere end højst nødvendigt på den, hvor det er tilfældet.

Gør mest muligt af arbejdet fra faste stier og gange. Læg eventuelt brædder ud i bedet til at træde på og fordele trykket, hvis det er nødvendigt at gå ind i dem, mens jorden stadig er blød.

Plantning af barrodede hækplanter haster

Vinteren har haft mange frostfri perioder, og det har været muligt både at plante ny hækplanter og skære gamle hække tilbage. Har man ikke nået det, må man tage stilling til, om man skal forsøge at nå det i denne uge eller vente til senere.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale. Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt.

Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i tre uger i en varm og tør sommerferie.

Roserne er på vej

Roserne er begyndt at sætte nye skud, men man bør ikke beskære endnu. Først sidst i marts bør man beskære dem, hvis der ikke er udsigt til vintervejr. Og kun de mere hårdføre sorter. Resten skal vente til i april.

Derimod er det fint at plante barrodede roser i marts. De kommer meget bedre igang end de roser, som man kan købe i potter senere på foråret. Barrodede roser er meget kraftigere end potteroser.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Sidste chance for fuglekasser

Det er ved at være allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op, da fuglene snart går i gang med at yngle.

Efterse også de nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang.

Det varme vejr fik fuglelopperne til at være særdeles aktive, og man kunne se dem sidde rundt om indgangshullet til fuglekasserne. De kan gå på mennesker, når man renser kasserne. Det er en god idé straks at smide tøjet til vask og gå i bad, hvis man er blevet fyldt med fuglelopper. Det problem undgår man, når man renser kasserne i vintermånederne.

Forkultivering i marts

Indenfor spirer og gror det i vindueskarmen, så det er en ren fornøjelse, og her midt i marts er det igen tid til at så flere frø.

Hver uge bør man overveje, om der er ny arter, der skal sås. Her midt i marts skal man have sået de sidste drivhustomater. Tomater til friland kan dog vente 1–2 uger, hvis man ikke har et drivhus til at placere dem i, når de bliver for store til vindueskarmen. Tomatfrø plejer at være hurtige til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun et begrænset antal dage fra såning, til kimplanterne er på vej op. Man varmes helt ved tanken om, at den lille plante vil komme til at levere mange kilo solvarme tomater.

Knoldselleri og bladselleri kan også sås omkring nu. Det er også en god idé at kigge alle frøbreve med sommerblomster igennem, og se efter om der er nogen, som skal forkultiveres i marts.

Læs mere i »Forkultivering i vindueskarm« >

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud. Det kan være en god idé at spraye vand i kimplantestadiet i stedet for at vande.

Såning af drivhustomater

Det er som nævnt blevet tid til at så drivhustomaterne. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det værd at prøve sorter, der ikke er helt almindelige og har andre farver end røde. Det kan være tomater, der er gule, orange, grønne, brune, næsten sorte eller stribede.

Find inspiration til nye tomatsorter i Forhandlerguiden >

Når man køber tomatsorter til drivhuset, er det en god idé at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Busktomater er mere velegnede i et bed eller en krukke på en terrasse med sol og læ.

Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og dermed bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland, og giver tidligt mange frugter.

Læs mere i »Tomater har forskellig vækstmåde« >

Hvis man køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, kan man selv tage frø til at så af næste forår. F1 sorter er forædlede sorter udviklet til kommercielt brug, og afkommet bliver ikke magen til moderplanten.

Frø kan spire uens

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange spirer dukke op af jorden. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere langsomme til at spire, selvom det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de.

Læs mere i »Test om dine frø er spiredygtige« >

Hvis frøene er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på et par dage, mens tilsvarende frø med mindre spireenergi først dukker op efter 7–14 dage. Derfor oplever man ofte, at friske hjemmehøstede frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Planlæg forkultiveringen

Synet af små grønne spirer af tomater, chili, peber, bladselleri, løg mv. giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Her er det godt at huske sig selv på, at der er lang tid til, at der kan plantes ud. Så inden man sår alt for meget, er det en god idé at vurdere, hvor mange planter der er plads til i vindueskarmene.

Har man et drivhus, kan man godt så frø til de planter, som kan flyttes ud i drivhuset fra starten af april, hvor tomat og chili begynder at kræve mere plads i vindueskarmene.

Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste de første salat- og kålhoveder ude i haven.

Kom godt fra start med web-app’en

For nogle år siden lancerede Landsforeningen Praktisk Økologi »Dyrk.nu«, der er en web-app, hvor man på telefonen måned for måned får overblik over, hvornår det er tid til at så og udplante i køkkenhaven.

Der er også genveje til info om spiretemperatur, planteafstand, udviklingstid og meget andet, som det kan være smart at blive mindet om nu, hvor havesæsonen så småt starter.

Se det hele på Dyrk.nu >

Flere kartofler til forspiring

Det er for tidligt at lægge kartofler, men vil man gerne dyrke meget tidlige kartofler, er det bedst at forspire dem indenfor i potter. Om nogle uger kan de plantes ud under tunnel med fiberdug over. Eller man kan vente på, at jorden ude under plastikken bliver 8 grader varm som døgngennemsnit og sætte direkte under klar plastik.

De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skulle gerne begynde at have pæne spirer. Pludselig kommer foråret og varmen, og så kan jorden blive varm nok til lægning i løbet af 1–2 uger. Især hvis man har lagt klar plastik over bedet ude i køkkenhaven.

De middeltidlige og sene sorter af kartofler skal købes og lægges til spiring nu. De tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er i den sidste halvdel af april. Læg læggekartoflerne lyst ved en temperatur på 15–18 grader i et enkelt lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægning.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >