Havenyt uge 18

Det varme, næsten sommerlige vejr, får planterne til at eksplodere i vækst. Frugttræerne blomstrer overdådigt, og sænker man blikket, vrimler det frem med dyr, der er vågnet efter den lange vinter.

Der er nok at nyde af både skønhed og liv, og det skal vi også huske at gøre, selvom det er et af de travleste tidspunkter i haven.

Så nyt i køkkenhaven

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden er lidt lunere end nu.

Jorden skal være minimum 14 grader, før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen omkring 10–11 grader i det meste af landet.

Følg jordtemperaturen og få en prognose på kommuneplan >

Jordtemperaturen skal helst være over 10 grader for at så ærter, og man kan eventuelt så under dække af fiberdug, hvis man bor et sted, hvor der er køligt om natten. Det skal alligevel over i mange haver for at undgå, at duerne henter frøene.

Se spiretemperaturen for forskellige frø >

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så kan de sås nu.

Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra eventuelle skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt.

Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud i sidste halvdel af maj eller starten af juni.

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster. Men det kan de!

Georgineknoldene kan komme i jorden fra nu af. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, hvis den skulle vise sig at vende tilbage i løbet af maj, kan man godt sætte dem nu.

Saftspændte georgineknolde kan for øvrigt spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs mere i artiklen »Georginer – spiselige og vilde« >

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger.

Sommergulerødder kan man også så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Løs jord til rodfrugterne

Når man skal så rodfrugter, skal jorden være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtigt at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig hele tiden.

Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord. Så aldrig i en mudret jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen.

Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Afslut såningen med at sørge for, at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Ikke mindst, hvis man stopper op, og ser hvor glade insekterne er for de nektarfyldte blomster.

Der er meget godt at sige om mælkebøtter og måske, bør man lade dem være i udvalgte dele af haven. Så kan de holdes væk fra andre dele, og her er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. Det koster under en halvtredser og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Man kan også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70 °C ved at varmkompostere.

Læs mere: Må mælkebøtter komme i komposten?

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Her ved overgangen til maj, er det et godt tidspunkt at indlede jagten på dræbersneglene, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig.

Det er en god idé at have en bøtte med låg eller pose med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller aflive dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med samtlige snegle i haven.

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor for eksempel fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Læs mere i artiklen »Er det mon en dræbersnegl?« >

Afgrøder fra sidste år

I køkkenhaven er det småt med afgrøder – og så alligevel – hvis man har vinterkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem.

Foråret har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Der er masser af kålskud, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne.

Måske er der også lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top.

Man kan også plukke overvintret persille samt vårsalat, hvis den ikke er gået i blomst. Har man givet den overvintrende spinat et dække af fiberdug, er der også nye spinatblade.

Men ellers er det ved at være på det sidste med afgrøderne fra sidste år. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Nye grønsager på vej

Rabarberne er begyndt at vokse for alvor, og man kan trække de første stilke til en gang kompot eller kage.

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der også snart hentes de første asparges fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. En stor del af de danske dyrkede asparges havner på restauranter. Så vil man have friske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små steder med hjemmedyrkede grøntsager til salg – eller dyrke dem selv.

Varme og væde skal der til, før asparges skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man som sagt begynde at høste lidt blade fra, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i mange haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente på lidt endnu. Men har man startet kartoffelpotter indenfor i marts, er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges.

Hvis de plantes under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Men tjek den lokale vejrudsigt først. Ved udsigt til lave nattemperaturer, er det en god idé med to lag fiberdug over det første stykke tid.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost. De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås inde eller i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni.

Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Læs mere om basilikum her >

Bliv klogere på jord

Vi går på den hver eneste dag, men som regel tager vi den for givet – jorden under vores fødder. Men den er fundamentet for alt liv, og i den nye bog »Jord – Fremtiden begynder her« stiller Hervé Lognonné skarpt på jordens vitale rolle for menneskeheden.

Bogen handler om jord, lige fra hvor den kommer fra, og hvad den består af til de store perspektiver om, hvordan jorden er af afgørende betydning for biodiversiteten, klimaets stabilitet og menneskets fremtid.

Den første del af bogen omhandler jorden som materiale. Hvordan den opstod, hvad den består af og dens samspil med henholdsvis planter og mikroorganismer. Den teoretiske del bliver gjort nærværende med flere forslag til, hvordan man kan undersøge sin egen jord i haven med test af blandt andet tekstur og krummestruktur, og den såkaldte »underbuksetest«, der viser noget om, hvor aktivt mikrolivet er i ens jord.

I bogens anden del kan man blive klogere på jorden og de relationer, den indgår i i forhold til blandt andet klimaet. Kan man øge jordens kulstofindhold med 0,4% pr år, kan man neutralisere den mængde CO2, vi mennesker udleder i atmosfæren.

Hvordan man generelt kan arbejde med fremfor mod jorden, kan man læse om i bogens tredje og sidste del, der handler om nutiden og fremtiden, og inspirerer til både velkendte og nye måder at dyrke og arbejde med jorden på.

Indsamling til Havenyt

På torsdag den 1. maj starter den årlige indsamling til Havenyt.dk. Det er en gammel tradition, der har været af stor betydning for at holde Havenyt.dk i live siden 2002.

Det gælder både med de bidrag, I læsere så gavmildt har givet os, og den mulighed som vi får for at søge tips- og lottomidler til at drifte Havenyt.dk, hvis vi kan skaffe 100 bidrag á mindst 200 kr.

Indsamlingen kører i hele maj, og vi vil fortælle mere om den i løbet af måneden.

Har du lyst til at støtte Havenyt.dk allerede nu, så kan du give et bidrag via linket her >

Vores mål er at få nok – det vil sige 100 bidrag á mindst 200 kr. – til at kunne søge om tips- og lottomidler til driften af Havenyt.dk, men ethvert bidrag er velkomment, og vi er taknemmelige for dem alle, store som små.

Og så kan dit bidrag trækkes fra i skat. Det hele sker samtidig med, at du giver dit bidrag.