Havenyt uge 20

Blomstrende træer kan gøre selv den mest forsømte have eventyrlig her i maj. Røn, tjørn, hestekastanje og ikke mindst de mange æbletræer, som laver hvid regn i haven med de mange kronblade, der svæver gennem luften ved det mindste vindpust.

Er man så heldig, at haven også er fyldt med sentblomstrende tulipaner og spanske skillaer, med sirlige rækker med kartofler, spinat, valsk bønne og løg og rækker af spirende gulerødder, persille, ærter og pastinakker, så kan den næsten ikke blive smukkere.

Tidlig tørke

Sol er der masser af, og det er skønt vejr at være ude i haven i. Men som haveejer kan man godt savne nogle mørke regnskyer. Særligt i den sydøstlige del af landet er DMIs tørkeindeks på det næsthøjeste niveau, men i det meste af landet mangler der vand, som er så vigtigt for de nye planter, der kommer frem her i maj.

Behovet for vand er særlig stort i køkkenhaven, og man skal være særdeles aktiv med vanding ved det såede og udplantede, hvor rødderne endnu er små.

Det er også vigtigt, at jordbærplanterne har nok vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord, så det kræver jævnlig vanding, hvis man vil have saftige, store jordbær i år. Et jorddække bagefter holder på vandet i jorden, og samtidig holder det bærrene fri for jord.

Normalt er den første del af maj også et glimrende tidspunkt at plante på, men i år skal der vandes grundigt både ved plantning og i den kommende tid, da der ikke er udsigt til større regnmængder, selvom nogle måske får lidt nedbør i løbet af ugen.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræer

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan man forebygge allerede nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem hurtigst muligt.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Æble- og blommeviklernes larve finder man inde i æbler og blommer. Opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver, når træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Læs mere i artiklen »Feromonfælder« >

Har man træer, som er i vekselbæring, og som i år har et væld af blomster, så klip eventuelt blomsterne af halvdelen af træets ansatte blomster – det skal være alle blomster på de valgte sporepartier.

Det er en ret effektiv måde at få træet ud af vekselbæringen, og det er betydeligt hurtigere at klippe end at udtynde senere. Samtidig bruger træet ikke energi til at udvikle frugterne.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Læs mere om gulerodsfluen her >

Det er derfor en god idé at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet.

Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er tid for at plante kål- og salatplanter ud, hvis de er store nok. Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, hvis man ikke kan nå det nu.

Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu kun midt i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er nogen tid til endnu.

Inden man planter

Når man skal plante nyt og ikke mindst udplantningsplanter, er det vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man om muligt får plantet op til et par dage, hvor det bliver skyet vejr og uden for meget blæst.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg.

Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne. Men plant aldrig ud i en periode med strålende sol, når det gælder planter, som har stået tæt i bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Sørg også for, at planterne bliver vandet omhyggeligt både ved plantningen og i den efterfølgende tid, indtil de er kommet godt i gang med at vokse videre.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande dem og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er ofte nok, til at de kommer i gang.

En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast, et par lag fiberdug eller skyggenet hen over de udplantede planter. Det er vigtigt, at der er åbent i enderne eller siden, der vender væk fra solen, så der kommer luft til planterne.

Tips ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter, skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og hvor man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand.

Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis man vælger at købe i supermarkeder, og køb dem så med det samme. De har det bedre hjemme i privaten end i et stativ på gaden.

Når man køber udplantningsplanter til kål, er det vigtigt at kigge på sorten, så man ved om det er en sommer- eller efterårssort. Der findes både sommerhvidkål, der kan høstes i sensommeren i august, og hvidkål som først er færdigudviklet om efteråret og kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret, skal man sikre sig, at man køber bakkerne med vinterporrer. Men det kan også være en god idé at plante sommerporrer, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til december.

Såning af grøntsager i maj

I maj kan man så alle ikke-varmekrævende grøntsager direkte på friland. Jorden er nu 12–13 grader varm, og det giver god og hurtig spiring af rodfrugter, også rødbeder.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkning med såning sidst i juli.

Det samme gælder spinat og de orientalske grønsager, der også hurtigt går i stok ved såning nu.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god idé at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så eventuelt også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat og ærter kan der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum. I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til insekter eller buketter.

Plantning i drivhuset

Tomatplanterne vokser godt, og de blomstrer allerede fint og har måske små tomater, hvis de er sået allerede først i marts.

Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne. Lad eventuelt et sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to stammer, da det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Tomatplanterne skal helst ikke plantes ud, medmindre det er, eller man kan holde temperaturen i drivhuset på, mindst otte grader om natten.

Er drivhuset ikke for stort, kan man for en kort periode varme op med en drivhusvarmer eller stearinlys. Man kan også gå den mere miljøvenlige vej og lægge store sten eller dunke med vand ind i drivhuset og lade dem varme op på naturlig vis i løbet af en solrig dag, så de afgiver varme om natten. Dobbelte lag af fiberdug over planterne er også med til at holde på varmen.

Spansk peber og chili er lidt sartere end tomater. Bor man et sted, hvor man ved, der plejer at komme kolde nætter også i den sidste del af maj, kan man plante sine chili- eller peberplanter i store potter, der kan flyttes ind for natten, hvis det bliver nødvendigt.

Man kan i også beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner skal man vurdere ud fra den lokale vejrudsigt, om man kan beholde i drivhuset hele døgnet. Hvor der er over 10 grader om natten, kan de godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Vi har brug for din støtte

Vi er stadig i gang med den den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk. Indsamlingen her i maj måned, og vi er meget glade og taknemmelige for alle jer gavmilde læsere, som gerne vil være med til at støtte Havenyt.dk.

Baggrunden for indsamlingen er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af den sidste uge har vi modtaget endnu en række gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk, og vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi har modtaget – en kæmpestor tak til alle jer!

Men vi er stadig ikke helt ved målet. Vi håber derfor, at der er flere af jer læsere, der har lyst til at støtte Havenyt.dk med et bidrag – som for øvrigt kan trækkes fra i skat.

Hvis du også er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du vil bidrage. Kun beløb på mindst 200 kr. tæller med i §8A-sammenhængen, men vi er taknemmelige for ethvert beløb.

Du kan som nævnt trække dit bidrag fra i skat, og det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Hvis du vil støtte med et gavebidrag, kan du gøre det her >