Havenyt uge 23

Det bliver grundlovsdag senere på ugen, og for nogle haveejere er det et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje.

Her skal der helst være nye kartofler, ny persille og salat på menuen og måske de første røde jordbær fra drivhuset til dessert. Andre går efter mindre besvær og venter tålmodigt på kartofler og jordbær til sankthans.

Det er også til grundlovsdag, man skal helst være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter. Det gælder især vintersorter af kål og porre.

Det har i år knebet lidt med at få det hele plantet ud på grund af det blev køligt i løbet af maj. Nogle steder var mere udsatte end andre, og selv i denne uge varsler DMI, at nattetemperaturen kan nå ned på 5 grader visse steder i landet. Det er derfor godt at holde øje med den lokale vejrudsigt.

Blomsterløgenes blade kan fjernes nu

Det er en god gammel regel, at efter grundlovsdag kan man godt fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade.

Men engang imellem er det rart at få ryddet op i bund, så man kan komme til at luge og fjerne ukrudt. Måske skal der plantes sommerblomster, og så er det en fordel at fjerne toppen på løgblomsterne først.

Det er også tid at slå blomsterløgplænerne nu, inden græsset når at blomstre og sætte frø. Høstes det inden, kan det bruges til at jorddække med i køkkenhaven, og det er der god brug for lige nu, ikke mindst mellem jordbær og nyudplantede planter, hvor jorden skal holdes fugtig den første tid.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne naturligt ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå mange år samme sted.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække. Det kan være med græsafklip, eller hvis det skal være mere stiligt med eksempelvis dækbark. Hvis det også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag dækbark på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til foråret.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente, til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.

Men inden man går i gang med at jorddække, skal man fjerne ukrudt og give planterne lidt kompost eller gødning. Stauder behøver i modsætning til sommerblomsterne ikke den store mængde gødning, og her er det nok at give et tyndt lag kompost eller et let drys gødning.

Ofte kan man læse, at roserne skal gødes godt, men det er ikke uden problemer, da de bliver mere modtagelig for sygdomme og skadedyr, hvis de har fået for megen gødning. Så gød moderat og vær tilfreds med en lidt mere moderat størrelse på roserne.

Udplantning af vintergrøntsager

En anden gammel haveregel siger, at man skal være færdig med at plante ud til grundlovsdag. Det er ikke alle, der er klar til det. Men havereglen passer heldigvis også kun, når man understreger, at det gælder vintergrøntsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal selvfølgelig også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation. Holder man øje med den lokale vejrudsigt, kan man passe udplantningen ind i forhold til vejret.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Udplantning af de varmekrævende

Jorden skal helst være mindst 14 grader, når de varmekrævende planter skal udplantes. Lige nu er jorden omkring de 14 grader, men den falder 1–2 grader i løbet af ugen.

Det er vigtigt ikke at udplante tomater på friland, før både luft og jord er lun. Selleri, majs og bønner skal som minimum plantes i jord over 12 grader, og så skal der ikke være lave nattemperaturer efter udplantning. Nattemperaturen skal helst ikke under 10 grader den følgende uge, når man beslutter sig for at udplante dem, så hold øje med vejrudsigten for lokalområdet.

Men varme er ikke alt, man skal også sørge for, at der ikke er for meget vind de første dage efter udplantning, også selv om planterne er afhærdede.

Det er især vigtigt, når det gælder tomatplanter. Men også squash og græskar kan tage skade af blæst, og det er derfor en god idé med en vindafskærmning den første uges tid. En sådan kan for eksempel laves af en ring af den øverste halvdel af en stor urtepotte eller spand.

Græskarplanter kan man stabilisere mod at blive blæst rundt af vinden ved at lægge halm eller ålegræs rundt om planten. Man kan gøre det lunere med overdækning af fiberdug.

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr.

Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal som regel findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod lige nu, og larverne er i fuld gang med at gnave af de angrebne kålrødder. På Planteinfos hjemmeside kan man se varslinger af kålfluens æglægningsperioder.

Se varsling for æglægning af kålfluer >

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de ofte myldre frem. Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden.

Læs mere om kålfluen >

Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Det giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes.

Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. Det til trods for, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Hvis man mærker efter i jorden i kartoffelbedet med et par fingre, kan man føle de første nye kartofler. Hvis man da ikke var tidligt ude med lægning af kartofler under plastik eller i drivhuset i marts, for så er de første kartofler måske allerede havnet på spisebordet.

Hvis det er svært at mærke kartoflerne med fingrene i jorden, kan man forsigtigt lirke en kartoffelplante op i den ene side og se, om der er nogle kartofler under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere.

Er kartoflerne endnu for små til at høste, må man plante kartoffelplanten igen, og give den en kande vand til at komme sig på.

Ny afgrøde efter kartofler

Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante for eksempel majs, kål, porrer, selleri og knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Hvis man har flere rækker af tidlige kartofler, eksempelvis tre rækker på et bed, kan man starte med at grave midterrækken op. Her kan man udplante græskar, squash eller sylteagurker, som er meget pladskrævende. I midterrækken er der dejligt læ til dem, og når de bliver store og behøver mere plads, er de to yderrækker sikkert allerede spist.

Vand kartoflerne

Man skal være særlig opmærksom på at huske vanding af de tilbageblivende kartoffelplanterne, hvis vi får tørt vejr senere i juni. Lige nu er problemet ikke så stort, men det kan hurtigt skifte og blive varmt og tørt igen.

Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de små kartofler ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Heldigvis er jorden netop nu godt fugtig de fleste steder, men sol og vind kan hurtigt udtørre.

Hvis kartoflerne begynder at hænge med bladene i solskin, er det et tegn på, at de mangler vand, og det er nødvendigt at vande. Vand altid grundigt i stedet for at sjatvande ad flere omgange.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne skal også vandes, hvis det bliver tørt. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre.

Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding. Skulle der komme en byge forbi, vil halmen også holde jordbærrene fri for jord.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr.

Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven.

Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Hold øje med hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er nemlig afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Vil du vinde den nye bog om tomatdyrkning?

I dag er det sidste chance for at deltage i lodtrækningen, hvor du kan få fingrene i den nye bog »Din guide til fantastiske tomater« af Yen Frydensberg Egebak. Læs mere om den i sidste uges Ugens Havenyt >

For at deltage i konkurrencen skal du blot dele dit eller dine bedste dyrkningstip til tomater.

Send det til havenyt@praktiskoekologi.dk, så får du måske en mail en af de kommende dage om, at du blev en af de heldige vindere.

Nåede du det heller ikke?

Indsamlingen til Havenyt.dk er slut for i år.

Der skal lyde en rigtig, rigtig stor tak til alle jer, der har givet et bidrag. Vi er meget taknemmelige. Jeres støtte er uvurderlig.

Der er dog efterfølgende kommet et par mails med spørgsmål, om det er for sent at støtte.

Og nej, det er det selvfølgelig ikke. Man kan altid støtte, hvis man vil. Det er blot kun i maj, vi kører indsamlingen.

Så hvis du er en af dem, der gerne ville have støttet, men ikke nåede det i maj, så kan du stadig gøre det.

Og ja, det kan stadig nemt trækkes fra i skat.

Tak for det!

Støt Havenyt.dk med et gavebidrag her >