Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, så er de stadig fine og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring. Men det kan ikke helt skjules, at efteråret er på vej.
Der er masser af lækre efterårshindbær, her er det de gule Fallgold. Men man skal lige se sig for, for hvepsene er også glade for de søde bær. Foto: Heidi Kirk Nissen
I staudebedet er der ikke så mange blomster, hvis man ikke har plantet netop for at have blomster i det tidlige efterår. Men høstanemoner, sankthansurt og de første asters lyser op, og hibiscusbuskene har et blomsterflor, så man kan forledes til at tro, at det stadig er sommer. Mange roser blomstrer også endnu engang med et sensommerflor.
Sommeræbler som Skovfoged, Ananas, Guldborg og Summerred er ikke gode at gemme. De skal spises og bruges fra træet. Det er de senere sorter, begyndende med sorter som Fiippa, Spartan, Ingrid Marie og James Grieve, som det kan betale sig at plukke ned til at gemme.
Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om æblerne er klar til at blive plukket. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad. Slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden.
Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. Filippa skal for eksempel ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed.
Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter selve plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver samtidig tilpas sød. Men det er vigtigt at få plukket frugten, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.
Nedfaldne Filippa æbler kan det betale sig at samle op i kasser til modning, da de modsat de fleste andre æbler ikke rådner i stødpletterne. Eller i hvert fald i mindre omfang.
Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af æbler og pærer« >
Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med.
Rød aroma er et rigtig godt æble, men når frugterne angribes af monilia, ryger alt det lækre. Foto: Heidi Kirk Nissen
Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smittestoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler, som er smittet med gul monilia, udvikler sig i kasserne til helt sorte æbler, og de smitter de æbler, som de rører ved.
Under æble- og pæretræerne er der nu en del nedfaldsfrugt, og hurtigt melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden alle frugterne falder ned. Men undersøg først lige de æbler og pærer og for den sags skyld også hasselnødder, som er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne, og det er netop grunden til, at de falder ned.
Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Det kan være irriterende, men man kan også vælge at tage det fra den positive vinkel og glæde sig over, at man får modne frugter 1–2 uger før normalt – hvis man altså kan leve med, at der skal skæres lidt af æblet.
Det er så småt blevet tid til at samle hasselnødder. Der findes mange forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned. Men de skal naturligvis først være modne. Kendetegnene på modne hasselnødder er, at de bliver brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og at de kan let vippes løse i hasen.
Det kan være fristende at samle nødderne fra jorden. Men det er som oftest enten nødder, der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden.
Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. Hvis man skal plante nye nøddebuske, kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød), da de er så godt som fri for orm.
Læs mere om hasselnødder i artiklen »Dyrkning af hasselnødder« >
Friske hasselnødder smager rigtig godt, så man bør unde sig selv at spise nogen af dem lige fra busken og ikke gemme dem alle til vinter.
Men dem der skal gemmes, skal først tørres. Det gør man ved at hænge nødderne i haserne et luftigt, tørt og lunt sted. Når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.
I september er haven en stor buffet af lækre råvarer. Der er selvfølgelig de nævnte frugter som æbler og også pærerne, men der er også masser af andre solmodne frugter og bær, som kan spises direkte fra buske og træer. Søde efterårshindbær, brombær og blåbær, modne vindruer og figner kan der høstes af i stor stil i denne tid.
I køkkenhaven er der masser af bønner, porre og kål står flotte og indbydende, og ærterne har stadig den søde sommersmag, selvom vi er lidt henne i efteråret. Squashplanterne producerer fortsat, og man kan med fordel fjerne et par af bladene omkring de små squash, så de får mere lys og sol. Græskarrene ligger farverige og mægtige i bedene og bør løftes op fra jorden på en flise, mursten e.l., så de ikke rådner, inden de når at modne færdig.
Det kan være svært at overkomme at konsumere hele havens overflod her og nu. Det er derfor en god idé at gemme en del af det, så man kan tage det frem og nyde smagen af årets høst fra haven i den mørke vintertid. Noget kan gemmes i frisk form, mens andet er mere oplagt at sylte eller tørre.
Syltning var tidligere en nødvendighed, hvis man ville kunne nyde efterårets høst hen over den lange vinter. Nu er det meget nemt i stedet at købe de friske råvarer, hvor man stort set kan få alt fra udlandet gennem hele året, og hvis det ikke er i butikkens grøntafdeling, så er det nemt at tage en dåse fra hylden med konserves.
Man kan købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting. Men hvad ved man om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med? Når man sylter egne pærer og serverer dem som dessert for familie og venner, så ved man, hvor de kommer fra. Man kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så de bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som man helst vil have dem. Og man kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis man har lyst.
Det samme gælder, når man sylter asier. Man kan krydre dem, så de kommer til at smage, ligesom man bedst kan lide dem. Kan man ikke lide peberrod, lader man være med at putte det i, og er yndlingsmagen løg og dild, kan man komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.
Hvis tiden er knap, kan man vælge at prioritere at lave de ting, som man holder mest af, men som er svære eller dyre at få fat i i butikkerne i en god nok kvalitet. Det kan være specialiteter som syltede figner med kanel, laurbær, chili og stjerneanis, eller marmelade piftet op med spiritus som rom eller cognac.
De søde syltesager kan plukkes nu i haver og hegn, hvor man kan finde hyldebær, æbler, figner, brombær og blommer. Til den sure side kan man lave syltede agurker, græskar og asier samt pickles af grønsager som blomkål, bønner, gulerødder, løg m.m.
Det er dejligt at kunne gå ud og hive egne gulerødder op ad jorden hver eneste dag. Men glæden mindskes betragteligt, hvis guleroden er gennemgnavet af gulerodfluens larver – det man populært kalder orm i gulerødder.
De tidligste sommergulerødder er der altid en chance for at nå at høste uden alt for mange ormeangreb, da de kun har nået at være udsat for gulerodsfluens 1. larvegeneration, inden de spises. Derimod har de gulerødder, som vi skal spise i sensommeren og til vinter, også været udsat for 2. larvegeneration. Disse gulerødder kan nå at blive næsten helt ødelagt af larvegnav i løbet af efteråret, og man kan desværre ikke gøre noget på nuværende tidspunkt.
Har man derimod fået dækket gulerødderne i tide, så kan man høste store og flotte gulerødder helt uden larveangreb. Hvis man dyrker gulerødder på et åbent stykke jord med 8–10 m til nærmeste buske, undgår man normalt også angreb.
Læs mere om gulerodfluen og dens larver i artiklen »Gulerodsflue« >
I drivhuset er der stadig masser af sødmefulde tomater. Hvis de står direkte i drivhusjorden, bør man holde igen eller helt stoppe med vanding. Tomatplanternes rødder kan selv trække en del vand fra jorden udenfor drivhuset og ved at begrænse vandingen fremmes den søde smag og aroma i tomaterne, ligesom tendensen til at sprække bliver formindsket. Cherrytomaterne har mindre tendens til at sprække, og heldigvis er det i høj grad dem, der vil blive ved med at give tomater til langt hen på efteråret.
Det er generelt vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for kondens og herunder også dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.
Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger blandt andet af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående på vid gab.
Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud.
Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. På det her tidspunkt er det også en god idé at tynde ud i bladmassen på både tomat- og agurkplanterne. Fjern angrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.
Det er ved at være allersidste udkald for at så nye afgrøder i haven. Man kan stadig lige nå at så efterafgrøde, spinat og salat til høst som småblade på friland, men ellers er det drivhuset, der skal i brug nu for at kunne dyrke nye afgrøder.
De sidste tomater høstes ofte ikke før midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Hvis man har ryddet agurkerne allerede, eller tomaterne er fjernet efter eksempelvis et kraftigt angreb af skimmel, kan man til gengæld nå at så forskellige bladgrøntsager på den nu tomme plads. De vil kunne nå at sætte mange blade i oktober og november i det lidt lunere klima i drivhuset. Man kan med fordel prøve at så spinat, almindelig rucola, vårsalat, tatsoi, pak choi, namenia, rød (‘Red Giant’) og grøn sennep (Sareptasennep), radiser og salat.
Små planter af sensommersået rucola vokser pænt her midt i september. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis der ikke er plads i drivhuset nu, kan man så frøene i nogle kasser eller krukker på friland. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan kasserne flyttes ind i drivhuset, og man kan måske høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen, hvis vi får et mildt efterår.
Men ellers vil de nævnte bladgrøntsager kunne overvintre i kasserne, hvis de dækkes med to lag fiberdug i frostperioder, og de vil så give masser af friske småblade til salatskålen fra marts. Husk at dække med insektnet, hvis det er afgrøder af kålfamilien, da der fortsat er risiko for kål- og især uglelarver.
September er også tidspunktet at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som er blevet kedelige og bare i midten.
På den her årstid er nætterne så lange, og der falder så meget dug, at de nyplantede planter normalt kan klare nogle varme efterårsdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. Købte planter i potter skal altid sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke bobler luft op, inden de kommer i jorden.
Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver god jordkontakt. Hvis september skulle blive ekstra solrig og tør, kan der være behov for vanding med jævne mellemrum.
Jo hurtigere man får plantet i september, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter. Så det er bare om at gribe spanden, og lige nu er jorden tilmed dejlig fugtig at plante i.
Det er også her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg – måske i forbindelse med, at staudebedet omlægges.
Foråret er lig med traditionelle løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Vil man have noget andet, er der også mulighed for at sætte mange andre spændende forårsløg som eksempelvis vibeæg, hundetand, dorothealilje, våriris, perlehyacint, skilla, fuglemælk og pinselilje.
Læs mere i artiklen »Mød foråret med løgblomster« >
Blomsterløgene er allerede fremme i supermarkederne, hvor de lokker med deres flotte billeder. Vil man have et større udvalg og mere specielle arter, sorter og farver, er man nødt til at tage forbi planteskolerne eller købe på nettet.
Find forårsløg hos en del af frøfirmaerne i Forhandlerguiden >
Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.
Et flot efterårsbed med sankthansurt, frøkenhat, asters, hjortetrøst og kæmpeverbena. Foto: Heidi Kirk Nissen
Husker man at plukke buketter af sine lathyrus, vil de bliver ved med at sætte nye blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man skal ikke plukke æblerne, før de er plukkemodne, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok, og aromastofferne ikke er udviklede. Foto: Heidi Kirk Nissen
Morbær klarer sig ikke lige godt alle steder i vores land, men på lune lokaliteter er der morbær på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er højsæson for brombær, og dem, man ikke kan spise friske, kan syltes eller fryses. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan tydeligt se, hvor ormen er kommet ind i æblet. Skærer man det dårlige fra, kan resten af æblet heldigvis godt spises. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er heller ikke lækkert at finde nøddesnudebillens larver inde i ens hasselnødder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man mange – gode – nødder, kan man tørre dem. De kan holde sig hele vinteren, hvis de først er tørret godt igennem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når man selv dyrker sine peberfrugter, kan man få nogle helt andre end de grønne, gule eller røde, der kan købes i supermarkederne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Tit er der en overflod af tomater på den her årstid. De kan heldigvis gemmes til vinteren i fryseren, laves til ketchup eller syltes, hvor det især er de syltede, grønne tomater, der er en delikatesse. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man ikke fået dækket sine gulerødder mod gulerodsfluen, er der større risiko for, at fluerne har kunne finde frem til gulerødderne og lagt deres æg. Foto: Heidi Kirk Nissen
Opdager man skimmel på planterne i drivhuset, er det om at fjerne det med det samme, så hele planten – og naboplanterne – ikke går til. Foto: Heidi Kirk Nissen
I drivhusets beskyttende klima, kan hurtigvoksende salat godt nå at give en fin, lille høst i løbet af efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mange tager billeder med mobilen, når de besøger en flot have eller park. Det kan være en god idé at bruge en aften på at kigge dem igennem, så man får planlagt havens staudebede med blomster, der blomstrer på forskellige årstider. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis drømmen er et blomsterhav af tulipaner og andre forårsløgblomster til næste år, så er det nu, man skal i sving. Foto: Heidi Kirk Nissen