Er man en af de heldige, der har efterårsferie, er det oplagt at bruge de gode af dagene til at nyde de flotte høstfarver i haven og få lavet en masse havearbejde.
Der har endnu kun været beskeden nattefrost, og størstedelen af landet er gået fri. Men der varsles temperaturer ned mod frysepunktet udvalgte steder senere på ugen, og det handler om at nyde og få høstet de sidste søde, solmodne tomater i drivhuset og lækre, sprøde bønner på friland.
Man kan også bruge nogle timer på at sætte hvidløg og kepaløg samt plukke vinteræblerne ned og gemme dem, så der er egne æbler frem til jul eller længere.
Det er ikke kun blomsterne og det gyldne efterårsløv, der gør oktoberhaven farverig. Har man en række bladbeder i forskellige farver, er de også med til at bringe lidt spræl ind i den ellers så grønne køkkenhave. Foto: Heidi Kirk Nissen
Selvom vi er sent på sæsonen, er der nok at lave, og den bedste taktik på denne årstid er at flytte gøremålene i haven lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven.
Om efteråret er der ofte ikke længere sol der, hvor der var midt på sommeren. Solen står lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger. Regner det eller bliver det for blæsende, kan man jo altid gå i drivhuset og begynde at rydde op, hvis man har et.
Efterår og æbler hører sammen, og efterårsferien kan også bruges til at sørge for at få plukket havens æbler og de sidste pærer sikkert ned i kasser. Men ikke før de er plukkemodne. Det en god idé mindst en gang om ugen at tjekke, om de er plukkemodne. Det er de, når æblerne sidder så løse, at de kan plukkes med et let drej udad i en 90 grader vinkel.
De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i eksempelvis en carport eller under et halvtag, og her kan de ofte stå til langt hen på efteråret. De tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog altid en god idé at tildække dem ved udsigt til frostnætter.
Hvis man ikke har nogle eller flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk-selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet.
Her kan man i de kommende uger plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.
Hvis man tør spørge, er der måske også mulighed for at få lov til at plukke æbler i gode venners haver. Det er tit, at æbler bare får lov til at falde ned på grund af manglende tid til at plukke. Måske kan man bagefter dele de pænt nedplukkede æbler eller en nybagt æblekage med havens ejer.
Der er stadig et par uger til Allehelgensaften og Halloween. Traditionelt er det der, man skræmmer livet af folk med uhyggelige græskarlygter, men der er efterhånden også tradition for at begynde at lave lygterne sammen med børnene allerede i efterårsferien.
I snart hver en butik kan man købe flotte græskar til at lave lygter af, men måske har man også selv dyrket græskar til det samme formål.
Har man store squash i overskud fra haven, kan de også bruges. Der er jo ingen krav om, at græskarlygter skal være runde. Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en stor squash og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs.
Squash er ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er det sjovest, især hvis det er sammen med børn.
Mon ikke børn og kreative sjæle kan se et udsmykningspotentiale i de squash, som er blevet lidt for store? Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det. Kvaliteten af de såkaldte Halloween-græskar er dog ikke på højde med eksempelvis Hokkaido. Men det er fint til varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.
Få inspiration til mad med græskar i artiklen »Vintergræskar på menuen« >
Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker, orientalske bladgrønsager eller udplantet knoldfennikel, så er der nu masser af fine nye afgrøder.
Majroerne har en god størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede, og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste er med hvidt indre, men enkelte sorter er lysegule.
Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan også opbevares som andre rodfrugter et godt stykke ind i vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være klar.
Optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god idé at lade gulerødderne stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost.
Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug.
Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen.
Denne metode kan man også forsøge med de andre frostfølsomme rødder, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder.
I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Det er fra sidst i denne uge og de næste 14 dage, at hvidløg med fordel kan sættes. Jo mildere egn man bor i, jo senere i oktober kan man sætte feddene. Sætningen skal helst ske efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.
Hvidløg skal sættes i oktober, så de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de – i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau – skal sættes med løgspidsen 3–5 cm under jordniveau.
På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm.
Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm. Nogle bruger endda 20 cm for at få størst mulige hvidløg, men det bliver det samlede høstudbytte ikke altid større af.
Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >
Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg.
Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort senest her i oktober, gerne tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter et antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.
Køkkenhavens bede med efterafgrøde står stadig flot. Det er en sand fryd at se på de grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.
Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god idé at luge det oven af. Hvis stykket med efterafgrøde er tilpas stort, og ukrudtet er højere end efterafgrøden, kan man eventuelt slå toppene med knopper og blomster af med en le.
Indtil den første rigtige frost kommer, vil eftrafgrødeplanterne vokse og optage den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra den bare dyrkningsjord. På den måde bliver kvælstoffet gemt til næste afgrøde.
Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får man samtidig gødet jorden til den kommende afgrøde i foråret.
Hvis man ikke har nået at få sået efterafgrøder på bedene, efterhånden som man har høstet grøntsagerne, vil en del af havens bede snart stå bare, og jorden ligge ubeskyttet over vinteren.
Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.
Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.
Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at grave og vende jorden rundt, det skader både ryggen og livet i jorden. Alle jordens smådyr, mikroorganismer osv. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst. Derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.
Hvis man tvivler på effekten af at dække den bare jord, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.
Læs mere i artiklen »En god vinterdyne til haven« >
Efteråret har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet og meget af det, som spirede i sensommeren, er nu ved at begynde at blomstre og kan måske nå at sætte modent frø. Det kan derfor være en god idé at hakke det om nu.
Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.
I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som hyrdetaske, stolt henrik, melder, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.
Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en separat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante eksempelvis græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.
Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås for sidste gang.
I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er desværre ikke ubetinget en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret. Desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm.
En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, men de kan repareres ved at så nye græsfrø i foråret.
Er man irriteret over at have mos i hele plænen, og er det mange år siden, at den er kalket sidst, kan man her i efteråret give græsplænen en gang kalk.
Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. Her skyldes mosset skygge, og i de tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.
Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli og august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man må gerne planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende alligevel ikke.
Æble- og pærekvæder tiltrækker sig lige nu opmærksomhed med deres gule frugter. Man kan nyde synet på afstand, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft.
Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.
De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød.
Læs mere i artiklen »Kvæder og kvædebrød« >
Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne, og selve kvæderne er noget, som man oftest kun finder hos særligt velassorterede grønthandlere.
Prydkål er efterhånden blevet populære i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kraftige pink nuancer og mere afdæmpede farver. Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pynteværdige udgaver. Purpurkål er en flot kål. Det er en grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål.
Purpurkålen kan næsten være helt skulpturel, som den står så rank og fin. Foto: Heidi Kirk Nissen
‘Nero di Toscana’ også kaldet palmekål er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle og buklede blade. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder under.
Vores almindelige grønne krusede grønkål er i øvrigt også meget smuk i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn og i lave, halvhøje og høje sorter.
Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke. Sørg for at få en stor rodklump med.
Lykkes flytningen, skal man lade kålen stå vinteren over og lade den blomstre i foråret, det er meget smukt. Mislykkes det, kan man jo altid spise bladene. Grønkål smager dog først rigtig godt, når de har fået frost.
Lørdag d. 25. oktober afholder vi vores årlige Praktisk Økologi Festival. Festivalen er en dag fyldt med praksisnær inspiration og viden til et bæredygtigt liv, lækker frokost, frøbytte, markedsboder og godt selskab – og du er velkommen, om du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi eller ej.
Festivalen byder på 27 vidt forskellige, men alle meget inspirerende, værksteder, som man som deltager selv vælger imellem. Man sammensætter altså sit helt eget festivalprogram! Og der er noget for enhver interesse: »Sund jord med et rigt mikroliv«, »Uld, får og Køkkenhave«, »Frøsamling« og »Økologisk bylandbrug« er bare nogle af overskrifterne for årets værksteder.
Er du mere til noget med bier, mad med flerårige grøntsager og dyrkning af anderledes planter eller vil du bare gerne lære at fermentere dine egne afgrøder? – Ja, så er der også værksteder til dig!
Du kan læse mere om de enkelte værksteder her >.
Festivalen foregår i år i Brønshøj lørdag d. 25. oktober kl. 9.00–17.30. Det bliver kort sagt en festdag i den praktiske økologis tegn, og du er meget velkommen!
Du kan læse mere om festivalen og tilmelde dig her >.
Høstasters giver virkelig farve. Der findes mange forskellige arter og sorter af asters i hvide, rosa og lilla nuancer. Nogle er kun 20 cm høje, andre over en meter høje, så man kan altid finde en, der passer ind i ens have. Foto: Heidi Kirk Nissen
I nogle haver har fuglene den uvane at hakke i de frugter, som endnu hænger på træerne, og de store gedehamse finder også stadig føde i de søde frugter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kunne have været mange gode desserter og kager i de nedfaldne pærer, havde de været plukket ned eller samlet op i tide. Foto: Heidi Kirk Nissen
Et klassisk orange græskar til at lave en lygte af. Men man kan lige så vel bruge hvide, blågrønne eller mørkegrønne græskar, og også dem der er aflange, knudrede eller kalabasformede. Der findes mere end 700 græskarsorter, så man kan nemt dyrke nogle, der er andet end orange og runde. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er ved at være slut med at hente modne tomater på friland. Her er nogle, som ikke blev plukket i tide. Det kan godt betale sig at gå en sidste runde og få plukket de tomater, der stadig er gode. Foto: Heidi Kirk Nissen
De sidste grønne tomater på friland, kan man eventuelt sylte. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man ikke bruger de visne blade til at dække bar jord, kan man lægge dem mellem vinterporrer eller vintergulerødder, så de er ikke fryser fast i jorden. Bladene kan også bruges til at beskytte selleri mod den første frost. Foto: Heidi Kirk Nissen
Tagetes lyser op i haven her i oktober. Her er det appelsintagetes, hvis blomster er smukke drysset over toppet af en salat. Foto: Heidi Kirk Nissen
Selvom grøngødningsplanter vokser hurtigt, skal de have nogen tid for at blive til planter af en størrelse, der kan dække jorden og binde de nyttige næringsstoffer over vinteren. Her er det honningurt, der blev sået i september. Foto: Heidi Kirk Nissen
De sidste overmodne bønner får lov til at sidde, indtil der er dannet store friske bønnefrø De bælges let, når bælgen bliver blødere, og bønnefrøene er lækre kogte og afkølede i salater eller i varm mad. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mos er ikke nødvendigvis et problem. Det er blødt at gå på med bare tæer om sommeren, og det giver en dekorativ effekt her mellem fliserne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kvædebrød lavet af kvæder var tidligere tiders frugtvingummi. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er altid livlig aktivitet og snak ved frøbyttebordet på Praktisk Økologis festival. Foto: Heidi Kirk Nissen