Dyrkning, høst og opbevaring af græskar

For selvforsyneren er græskar en grønsag, der er svær at komme udenom, men også i en villahave eller i højbede på en sydvendt terrasse er græskar både dekorative og nyttige at dyrke.

De kan dyrkes på buer eller espalieres i højden, de kan dyrkes hen ad et stakit eller direkte på jorden, og de findes i alle størrelser, fra de allermindste sorter som ‘Jack be Little’ og ‘Sweet Dumpling’ til store spisegræskar som arvesorterne ‘Pink Banana Jumbo’, ‘Blue Hubbard’, ‘Musquee de Provence’ og selvfølgelig vores egne hjemmehørende store grønne syltegræskar, der kan veje op til 10 kg.

Èn af årsagerne til, at græskar egner sig så godt til selvforsyning, er, at mange af sorterne har en ekstremt lang holdbarhed. Opbevares græskar ved rette temperatur, kan mange sorter holde helt op til ét år uden at miste spisekvaliteten.

Dyrkning er relativt nemt, når blot man har nogle få opmærksomhedspunkter for øje: Græskar elsker vand, varme og næring, og de store sorter kræver god plads at vokse på.

Forkultivering af græskar

Græskar er varmekrævende og spirer først ved en gennemsnitlig jordtemperatur på over 20° C, og allerbedste fremspiring sker ved 25–30° C.

Jeg forkultiverer både græskar og squash i drivhuset i april måned. Det svarer til ca. 6 uger, før jeg ønsker at plante ud medio/ultimo maj.

Jeg sår ét til to frø per celle i spirebakker eller individuelle potter, der dækkes med et klart låg for at holde jordtemperaturen optimal og jordoverfladen fugtig. Spirer begge frø, kniber jeg den svageste spire væk.

Er man meget forsigtig kan man godt prikle begge spirer, men generelt er græskarspirer ikke glade for at få forstyrret deres rødder, så jeg ofrer hellere den ene spire, fremfor at risikere de begge lider under øget plante-stress efter prikling.

Græskarplanten er næringskrævende, og frøene kan sagtens tåle at blive sået direkte i egen kompost, plantejord eller almindelig havejord.

Græskarfrø er følsomme overfor overvanding under spiring. Jorden holdes derfor fugtig, men ikke dyngvåd, indtil fremspiring.

Jo køligere planterne er placeret, jo mere omhyggelig skal man være med ikke at overvande, for er der noget græskar ikke bryder sig om, er det kolde, våde fødder, og svampesygdomme opstår hurtigt under sådanne forhold.

Som regel når jeg at potte spirerne om 1–2 gange inden udplantning i maj/juni. Ved ompotningen til ny næringsrig jord undgår jeg at gøde planterne inden udplantning.

Antager bladene alligevel en gullig farve, kan det skyldes næringsmangel eller være en reaktion på kulde. Gødning eller ompotning vil afhjælpe problemet, hvis der er tale om næringsmangel. Farvetab på grund af kulde afhjælpes ved at flytte planterne til en lunere plads eller dække dem med fiberdug om natten, så gennemsnitstemperaturen omkring planterne og i jorden øges.

Udplantning

Med ændringerne i klimaet og stigningen i middeltemperaturerne er det oftere, jeg planter græskar ud i midten af maj, end ind i begyndelsen af juni, som var tommelfingerreglen for blot 10 år siden.

Græskar tåler ikke frost, og jeg går efter, at nattetemperaturerne ligger stabilt på imellem 10–12° C inden udplantning. Dykker temperaturen til under 5° C, kan udplantede planter dækkes med et enkelt lag fiberdug, og man kan supplerende lave et lille mini-drivhus for eksempel af en gennemsigtig paraply (fås ofte billigt som genbrug efter bryllupsfester).

Jeg har gode erfaringer med at vente med at udplante mine græskarplanter på friland, til de har opnået en god størrelse: 15–25 cm med kraftige stængler og 2–4 bladpar.

Især hvis man bor i en have med et stort snegletryk, kan det være en fordel, at græskarplanterne har nået en vis størrelse og robusthed, inden de plantes ud.

En anden fordel ved at udskyde udplantning er, at vækststandsning på grund af for kolde nattemperaturer undgås. Dykker temperaturerne under 5–8° C alt for ofte efter udplantning, kan græskarplanterne reagere ved at gå helt i stå og have svært ved at komme i gang igen.

Jeg dyrker de fleste af mine lagergræskar i bunker af kompost ovenpå en vævet ukrudtsdug. Under bunken har jeg hul i dugen, så plantens rødder kan finde ned i jorden under dugen.

Ved at lægge komposten ovenpå planteskoledugen har snegle ikke mulighed for at komme ud under kanterne i hullet, og græskarplanterne klarer sig blot med en eller to vandinger igennem hele sommeren forudsat, at komposthøjen, de vokser i, er dækket af græsafklip eller halm.

Gødning

Græskar er sultne planter, og inden udplantning på friland lægger jeg gerne en madpakke af vandopløst hønsemøg under ukrudtsdugen, hvor planterne skal vokse.

Har jeg overskud af gødning i løbet af sommeren for eksempel kulsukker- og nældevand eller opblødt hønsemøg, vandes det ud imellem græskarrene, der kvitterer med kraftig vækst og rigere frugtsætning.

Bestøvning

For at bestøvning kan ske, skal der være både han- og hunblomster på planten. Hanblomster har lange stilke og producerer pollen, mens hunblomster har en hævet basis, der ligner et lille græskar, og indeholder frugtknuden.

De første 7–10 blomster på planten vil oftest være hanblomster, og man kan nå at blive helt fortvivlet og tænke, om der dog aldrig kommer frugt på ens græskar. Det gør der, og når først frugtsætningen er i gang, vil især de mindre sorter producere mange fine frugter i løbet af kort tid.

Bestøvning klares i min have udelukkende af insekter. Uden effektiv bestøvning udvikler hunblomsterne sig ikke til modne frugter.

Er man i tvivl om, hvorvidt der er insekter nok til bestøvning af frugterne, kan man godt udføre opgaven selv med en pensel, men en effektiv bestøvning kræver 12–25 besøg, så kan man hurtigt få nok at se til, hvis man har mere end én plante.

Pasning

Græskar, der er plantet på en jordvold i ukrudtsdug, passer nærmest sig selv hele sommeren indtil høst, og de eneste skadedyr, jeg kigger efter i mit græskarstykke, er sneglene. De bliver ofte først et problem i juli måned, hvor det virker som om, de gule blomster tiltrækker sneglene som magneter, og jo længere hen på sommeren, vi kommer, jo større fart skyder sneglene, også hen over ukrudtsdugen.

Hvis snegle spiser blomsten, inden græskarfrugten er dannet og i god vækst, er den pågældende frugt afskrevet. Den bliver brun i blomsterenden og begynder at henfalde i stedet for at vokse sig større.

Man kan foranlediges til at tro, at det skyldes manglende bestøvning, men de takkede kanter på den halvt spiste græskarblomst afslører, at der er tale om snegleskade.

Går man på snegletur sent om aftenen eller tidligt om morgenen, vil man ofte finde de brune skovsnegle i færd med at spise de gule blomster i enden af frugterne, og da kan det desværre være for sent for den frugt, der ikke længere har den beskyttende blomst siddende fast.

Høst

I min have er hokkaido ‘Uchiki Kuri’ som regel de første til at modne ca. medio august efterfulgt af ‘Tromboncino’, butternut ‘Waltham’, ‘Delicata’, ‘Sweet Dumpling’, ‘Blue Hubbard’ og ‘Jack be Little’ og til sidst de store meget kødfulde og faste vintergræskar som ‘Musquee de Provence’ og ‘Pink Banana Jumbo’, der modner som nogle af de sidste i september/oktober.

Der er flere tegn, man kan kigge efter, for at se, om et græskar er høstklart. Typisk skifter det farve fra grøn eller gul til en mere dyb og varm brunlig eller orange nuance.

Inden farveskiftet bliver stilken på græskarret hård og antager et korkagtigt udseende. Det er et godt tegn og betyder, at græskarret er på vej til at modne, og at det allerede er i gang med at tørre på voksestedet.

Jo længere græskarret kan modne udenfor i solskinnet, jo bedre er det. Solmodnede græskar er som regel meget holdbare.

Tjek dog med fingrene på selve stilken. Nogle gange kan stilken se tør ud, og så alligevel være påbegyndt en forrådnelsesproces, som ikke er til at se med det blotte øje. Dette kan ske, hvis en lang tør periode efterfølges af en våd og kølig periode, hvor græskarret har ligget udenfor, selvom det var modent.

Når planterne visner eller bukker under for meldug, er der ikke mere vækst at komme efter.

Alle græskar høstes med så meget stilk som muligt. Dette forebygger, at råd breder sig fra stilkenden og ned i frugten under opbevaring.

De høstede græskar tjekkes efter for skader eller pletter med råd. De beskadigede græskar kan typisk ikke opnå en god holdbarhed og anvendes først.

Eftermodning og opbevaring

Græskar skal eftermodne så lunt og solrigt om muligt. Især i lune sensomre og efterår har græskarrene glæde af at eftermodne udendørs. Jeg prioriterer varmt over solrigt, og er vejret ikke optimalt udendørs, tager jeg græskarrene indenfor til eftermodning direkte efter høst.

Allersenest når nætterne begynder at nærme sig 10° C, tager jeg de eftermodnende græskar ind, idet deres holdbarhed nu forringes i stedet for at forbedres.

Græskar kan nærmest ikke få det varmt nok under eftermodning (25–30° C er passende), så en lun plads i et fyrrum eller i køkkenet ved siden af ovnen er slet ikke så tosset.

Har man glemt en bunke græskar i haven, og en frostnat rammer, kan allerede eftermodnede græskar godt overleve let frost, men jeg synes en god huskeregel er, at græskar ikke tåler ikke frost – så fristes man nemlig ikke så nemt til at vente så længe med at høste, at holdbarheden forringes.

Høst også de umodne græskar inden frost

Græskar, der er sat lidt sent på foråret, kan stadig have rigtig mange umodne frugter, når nætterne begynder at blive køligere, og planten bliver ramt af meldug eller fryser tilbage. Der kan således være mange græskar tilbage på planterne, der stadig er meget lysegrønne og måske kun lige har nået fuld størrelse, når de kølige nætter sætter ind.

Hvis frugten har opnået fuld størrelse eller er tæt på, kan den sagtens eftermodne indenfor og holde sig hele vinteren, selvom den ikke er modnet på planten. Her er det afgørende, at frugten ikke har ligget for længe og er blevet udsat for mange kolde og våde nætter. De græskar, jeg har gode erfaringer med at høste umodne og eftermodne til vinteropbevaring, er butternut ‘Waltham’, ‘Tromboncino’ og ‘Musquee de Provence’.

Jo mindre og lysere frugterne høstes, jo vigtigere er det, at de eftermodner så længe, at skindet skifter farve. Det er på farveskiftet, du kan være sikker på en god modning og dermed holdbarhed af dine græskar. Beholder de en lys grøngul farve, selv efter 14–20 dage, er slaget desværre nok tabt.

Spisekvaliteten vil heller ikke være så god, hvis frugten ikke vil eftermodne. Dette skyldes, at rigtig meget af smagsudviklingen sker under eftermodningen.

Hønsene er heldigvis stadig lige forventningsfulde og glade, selv om græskarret er grønt, gult eller en helt tredje farve, og har man ikke høns, kan umodne græskar komposteres og på den måde indgå i havens kredsløb.

Opbevaring

Når græskarrene er eftermodnet lægger jeg dem til opbevaring et køligt sted i huset. Jeg opbevarer dem i vores gæsteværelse, hvor der i vinterhalvåret er en temperatur på 15–18° C. Det er meget passende til opbevaring af græskar, og det er ikke usædvanligt, at de holder op til et år.

Opbevaring under 10° C reducerer holdbarheden dramatisk, så fald ikke for fristelsen til at lægge græskarrene ud sammen med kartofler og rodfrugter. Da vil du opleve en stor procentdel gå til allerede inden januar det følgende år.

Frøsamling

Det er meget nemt at samle egne frø fra græskar og squash, men desværre krydsbestøver de meget villigt. Dermed kan man ikke være sikker på at få de samme sorter året efter, hvis man sår egne frø.

Er man rigtig uheldig, kan planter fra krydsbestøvede frø producere frugter, der har høje niveauer af stoffet cucurbitacin. I høje koncentrationer er det giftigt for mennesker.

I praksis er det dog ikke noget, man behøver være meget bekymret for, idet stoffet er et bitterstof, der gør indtagelse af større mængder så at sige umuligt, idet frugtkødet smager virkelig dårligt. Typisk er man stødt på det, hvis man har dyrket sine egne drueagurker. Her optræder fra tid til anden meget bitre drueagurker, som ikke rigtig er til andet end at smide på komposten.