Havenyt uge 17

Solen skinner dejligt i dag, og har man mulighed for det, er det skønt at rode i den lune jord, der giver lyst til at gøre en masse mere derude i haven.

Men man skal tænke sig om. Her til morgen var der flere, der måtte skrabe bilruden fri for frost, og hvor længe tomatplanterne kan tåle at stå i drivhuset, er en vurdering, der må tages dag for dag. Den konstante afvejning giver udfordringer for alle, der dyrker have.

Blomstrende forårshaver

Det hjælper heldigvis på humøret, at foråret har vist sig i udsprungne hække, buske og træer. Ikke alle står grønklædte endnu, men en del har rullet bladene ud, og mange flere er på vej.

Dag for dag kommer der også flere blomster i haverne. Har man en gammel have eller lagt mange løg til forårsblomster sidste efterår, kan man opleve rigtig mange blomster og farver her i den sidste halvdel af april.

Det er fristende at fylde huset med flotte forårsbuketter med blomster og nyudsprungne grene, og der er nok at vælge imellem.

De tidlige tulipaner er sprunget ud, og de mere diskrete botaniske tulipaner lige så. De pynter begge sammen med havens udvalg af farverige påskeliljer, hyacinter, vibeæg, blåpuder, kærmindesøster, perlehyacinter, primulaer, lærkesporer, italienske skilla og balkananemoner.

Læs mere om de forskellige anemoner >

En kølig køkkenhave

I køkkenhaven er det småt med afgrøder. Men der alligevel både lidt gammelt tilbage og nyt på vej.

Hvis man har vinterkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem, og måske er det allerede for sent. Foråret har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Der er kålskud på vej, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne.

Af nyt kan man plukke purløg, lidt friske blade på overvintret persille samt lidt vårsalat. Har man en tidlig rabarbersort, kan man trække til den første gang rabarberkompot. Har man givet den overvintrende spinat et dække af fiberdug, er der også nye spinatblade.

Mens man venter på, at der kommer gang i stikløg og kartofler sat under plastik, kan man glæde sig over rækkerne med store hvidløg, at jordbærrene skyder nye blade, og at der måske er lidt spinat og andre tidligt såede frø-forsøg på vej op under fiberdugen.

Jordtemperaturen er afgørende

Jordtemperaturen er afgørende for, hvad man kan gå i gang med i haven, hvis man vil være sikker på, at det ender godt, og noget man i år er nødt til at tage højde for. Frøene spirer ikke, før jorden er varm nok.

Man kan jo godt vælge bare at så og plante og se, hvad der sker. Med andre ord tage en risiko. Mange ting kan man jo så om senere, hvis de ikke kommer. Her er det en fordel at have høstet eget frø, så det er gratis at eksperimentere.

Jordtemperaturen kan man måle med et jordtermometer. Den mest simple model koster ikke ret mange penge, og måler man morgen og sidst på eftermiddagen, får man et gennemsnit, som man kan bruge som rettesnor.

Beskyt kartoffelplanter mod frost

Hvis man har kartofler, der er på vej op, eller forkultiverede der er plantet ud, så skal der passes på nattefrosten, hvis den rammer ens have, når den vender tilbage i dele af landet sidst på ugen. Kartofler tåler ikke frost, eller rettere de tåler ikke, at solens stråler rammer frosne planter. Derfor bør man beskytte kartofler mod frost ved at overdække med lystæt materiale og ikke fjerne det før senere på dagen, når planterne er tøet op igen.

Planterne må ikke røre ved overdækningen. Det undgås ved at sætte buer hen over bedet, som overdækningen lægges over. To lag fiberdug eller et stykke farvet plastik kan holde nattefrosten ude og forhindre sollyset i at skinne på planterne, hvis de skulle være nået at fryse. Det gør de heldigvis ikke altid på den her årstid, når de er dækket forsvarligt til.

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. En af de laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Så lidt sommergulerødder nu

Det er dejligt at have tidlige sommergulerødder, og jordtemperaturen nærmer sig snart den temperatur, hvor gulerødder kan spire. Man kan så et par rækker og dække med fiberdug.

Så eventuelt i samme bed også lidt dild, spinat, radiser, majroer eller salat. Med andre ord lidt af alt det, som kan spire ved lave temperaturer, og som man længes efter.

Det er en god idé at vente med at så resten af rodfrugterne til jordtemperaturen bliver lidt højere, da de er længe om at spire ved lave temperaturer.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og man kan sætte planter af tomater og chili derud om dagen. Husk dog at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Det drejer sig ikke kun om at undgå, at de sarte planter står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under otte grader, går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt.

På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, hvor pottestørrelsen øges for hver omplantning.

Solen i drivhuset kan desuden være skarp for små planter, som kommer inde fra vindueskarmen, og deres blade kan blive solskoldede. Det viser sig som hvidlige pletter.

Det undgås let ved at lægge et lag fiberdug over planterne de første dage, eventuelt kun midt på dagen. Det er også en god idé at have automatisk udluftning af drivhuset, hvis man er væk store dele af dagen.

Det kan være fristende at vente lidt længere med at omplante, når pladsen er trang. Men det kan ikke tilrådes, da det sætter planternes tilvækst i stå.

Plant ud på friland under fiberdug

Et helt andet problem i drivhuset er store planter, eksempelvis salat, som er forkultiveret inde i vindueskarmen i marts, og som nu skulle have været plantet ud på friland.

Her kan en løsning være at at plante ud under beskyttede forhold i drivbænk eller under buer med fiberdug over mod nattefrosten.

Men planterne skal være vant til kølige forhold. De tåler ikke at komme direkte fra stuevarmen til nattekulden på friland. Det er bedst at have dem mindst en uge inden i drivhuset døgnet rundt og tildækket om natten. Inden udplantning kan de på gode dage sættes ud til afhærdning midt på dagen.

Hvis de stadig er i god vækst, kan man lade dem vokse lidt mere i drivhuset. Men begynder tilvæksten at blive mindre, bør de plantes ud på voksestedet.

Køb kun tomater til udplantning i opvarmet drivhus

De første tomat- og agurkeplanter er dukket op i supermarkedernes salgsstativer. Men det er kun, hvis man har et opvarmet drivhus, at man bør købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før engang midt i maj.

Inden købet er det også fornuftigt at overveje, om planterne til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Det har de ikke godt af. Planter med knastør plantejord, bør man heller ikke købe.

Indtil videre skal tomat-, chili- og agurkeplanter ind om natten, hvis de skal holdes i optimal vækst. Og det samme skal man selvfølgelig gøre, hvis man falder for at købe allerede nu. Men hvorfor ikke vente? Der kommer masser af planter til salg. Om kort tid er der sikkert også mulighed for, at man får tilbudt nogle af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som trods navnet smager helt anderledes end tomat. Den lysegrønne frugt er let syrlig og meget sprød.

Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad som salsa verde.

Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel, som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland.

Græsset vokser

Græsset vokser, og det bliver dejligt snart at have en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men inden det sker, skal græsset have lov til at komme god i gang med væksten.

Selvom toppen vokser, så er rødderne slet ikke med udviklingsmæssigt. De henfalder delvist i vinterperioden, og græsset skal udvikle nyt rodsystem i det tidlige forår.

Rodsystemet skal hente vand og næring, og derfor skal det være stort og stærkt tidligst muligt. Det får man kun ved at lade græsset vokse til 8–10 cm højde, inden man slår plænen første gang. Med andre ord skal man se på en alt for langhåret plæne en uges tid, inden man slår den, og den første gang skal plæneklipperen stilles til at slå i højeste position.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor.

Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modne frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Ny græsplæne kan ikke sås endnu

På det her tidspunkt plejer man at begynde anlægge ny plæne. Det bliver i år nok ikke før i maj. Jorden er for stadig lidt for kold til at satse stort med at så en hel plæne til med græsfrø. De spirer først ved otte grader og da kun langsomt, så fuglene når at æde mange frø.

Rullegræs kan man ikke købe, før græsset er kommet i god vækst. Spørg hos leverandøren, om de kan levere nu eller aftal levering senere.

Jordarbejdet forud for at anlægge en ny plæne skal udføres omhyggeligt og tager tid. Jorden er lige nu fin at bearbejde, så det er et godt tidspunkt at gøre klar til såning eller anlæg af ny græsplæne.

Find forhandlere af græsfrø og andre produkter til græsplænen i Forhandlerguiden >

Tid til at plante stauder

Manglende opgaver i køkkenhaven giver til gengæld god tid til at luge blomsterbede og gå i gang med at plante nye stauder. Jorden er god at luge i og bearbejde.

I år er der ikke nødvendigvis ret meget synligt bladværk på de stauder, man køber, men det er såmænd godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang.

Det er sjovere at købe store flotte planter og sætte ned. De fås også, men er så enten importerede eller er blevet drevet lidt inden salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner ens egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Find spændende stauder hos forhandlerne i vores forhandlerguide >

Sommerblomstrende løg og knolde

Trods nogle kølige nætter nærmer vi os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor er det en god idé at finde ud af, om der skal købes nye af de løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade.

Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, sortøje og chokoladekosmos.

Chokoladekosmos, der også kendes som chokoladeblomst, køber de fleste som plante sidst i maj, men det er en knoldplante. Disse løg og knolde kan sættes i bede og krukker i de kommende uger.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Man kan eventuelt lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis man lægger dem i krukker eller potter, kan man tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan eventuelt lægges i vand nogle timer inden lægning.

Anlæg en ny køkkenhave

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem, end man kan købe færdigdyrkede i butikkerne.

Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket.

Her sidst i april står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man nemlig stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >