Havenyt uge 18

Foråret har snublet lidt efter her i april måned, men nu er der udsigt til dage med over tyve grader, og så skal der nok komme ekstra gang i alt det grønne og blomstrende.

Det er heller ikke fordi, det har stået stille. Nogle ting er bare lidt senere. Men haverne er forårsfrodige, og det er livsbekræftende at opleve, hvordan der dagligt springer nye blade og blomster ud.

Og så er vi lige straks på vej ind i maj måned. Det er en af årets dejligste måneder i haven med udsprungne lysegrønne hække, træer og buske, blomstrende frugttræer med lyden af summende bier, og et væld af tulipaner og blomstrende stauder. I køkkenhaven vil det spire og gro det i alle bede, og væksten næsten eksploderer den kommende måned.

Afgrøder fra sidste år

I køkkenhaven er det småt med afgrøder – og så alligevel – hvis man har vinterkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem.

Foråret har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Der er masser af kålskud, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne.

Måske er der også lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerødder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top.

Man kan også plukke overvintret persille samt vårsalat, hvis den ikke er gået i blomst. Har man givet den overvintrende spinat et dække af fiberdug, er der også nye spinatblade.

Men ellers er det ved at være på det sidste med afgrøderne fra sidste år. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Nye grønsager på vej

Rabarberne er begyndt at vokse for alvor, og man kan trække de første stilke til en gang kompot eller kage.

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der også hentes de første asparges fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet.

En stor del af de danske dyrkede asparges havner på restauranter. Så vil man have friske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små steder med hjemmedyrkede grøntsager til salg – eller dyrke dem selv.

Varme og væde skal der til, før asparges skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man som sagt begynde at høste lidt blade fra, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i mange haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente på lidt endnu. Men har man startet kartoffelpotter indenfor i marts, er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder. Nogle startede endnu tidligere, og de kan høste de første kartofler omkring nu.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges.

Hvis de plantes under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne forinden. Men tjek den lokale vejrudsigt. Ved udsigt til lave nattemperaturer, er det en god idé med to lag fiberdug over det første stykke tid.

Forkultivering og såning på friland af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at få store flotte majskolber, skal frøene sås indenfor omkring 1. maj. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de får masser af lys. Beskyt dem med fiberdug ved risiko for nattefrost.

De kan også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost, og majsplanterne plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet tredje blad.

Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >

Majsene kan også sås på friland i begyndelsen af maj i en varm periode. De kræver en spiretemperatur på mindst 12 grader.

Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastikpose. Når man kan se, at spiren er på vej, sår man dem udenfor.

Har man lavet én såning af én sort majs, vil alle kolber blive høstmodne i den samme uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man enten så i flere omgange med samme sort, eller så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås inde eller i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni.

Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Læs mere om basilikum her >

Så rodfrugterne i de næste 2 uger

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste par uger.

Sommergulerødder kan man også så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Løs jord til rodfrugterne

Når man skal så rodfrugter, skal jorden være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtigt at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig hele tiden.

Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord. Så aldrig i en mudret jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen.

Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Afslut såningen med at sørge for, at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Husk at vande alt det nye

Det har været til den tørre side de sidste par uger, og der er ikke regn i udsigt denne uge heller. Så hold øje med især det nysåede og nyplantede, og hav vandkanden klar, hvis jorden bliver tør, så planternes vækst ikke går i stå.

Det er især den østlige del af landet, der har det tørt lige nu, men det afhænger også af jordbund, lokalklimaet m.m., så hold øje med fugtigheden i jorden og planternes generelle tilstand.

De frodige mælkebøtter

Modsat meget af det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan man blive i godt humør af at se på de gule, livsbekræftende mælkebøtter. Ikke mindst, hvis man stopper op, og ser hvor glade insekterne er for de nektarfyldte blomster.

Der er meget godt at sige om mælkebøtter og måske, bør man lade dem være i udvalgte dele af haven. Så kan de holdes væk fra andre dele, og her er den eneste miljøvenlige måde at fjerne dem på ved at stikke dem. Et mælkebøttejern er det mest effektive redskab. Det koster under en halvtredser og holder et helt liv. En almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges.

Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god idé, hvis de ikke har blomster eller knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø.

Man kan også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70 °C ved at varmkompostere.

Læs mere: Må mælkebøtter komme i komposten? >

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Her ved overgangen til maj, er det et godt tidspunkt at indlede jagten på dræbersneglene, da der ikke er så mange store planter i haven og dermed steder, hvor de kan gemme sig.

Det er en god idé at have en bøtte med låg eller pose med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller aflive dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med samtlige snegle i haven.

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor for eksempel fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Læs mere i artiklen »Er det mon en dræbersnegl?« >

Så sommerblomster direkte på friland

Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter.

Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god idé at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. Bare nogle få poser frø kan give blomsterbuketter til hele sommeren.

Læs mere i artiklen »Sommerblomster til snit« >

Overvejelser om at plante sommerblomster ud

Der er kun få steder i landet, hvor man med stor garanti er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for temperaturer helt ned omkring frysepunktet i denne uge en del steder.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis der er udsigt til nattefrost i ens lokalområde, eller de kan beskyttes med fiberdug e.l. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det som regel de næste 14 dage, at udbuddet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra ens lokale vejrudsigt og tidligere års erfaringer, om man vil satse og plante sommerblomster nu og dermed få glæden ved tidligt at få sommerblomster i haven. Eller om man holder til den mere sikre side og venter lidt.

Georgineknoldene kan snart komme i jorden

Det er svært at forestille sig, at de små, indskrumpede georgineknolde, der er købt i poser eller har overvintret i kældre og skure, kan blive til store livskraftige og farvestrålende blomster. Men det kan de.

Georgineknoldene kan komme i jorden fra nu af. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, hvis den skulle vise sig at vende tilbage i løbet af maj, kan man godt sætte dem nu.

Saftspændte georgineknolde kan for øvrigt spises på samme måde som kartofler. Smagen er ikke helt samme høje kvalitet, men de er afgjort spiselige og sjove at servere ved middagsbordet.

Læs mere i artiklen »Georginer – spiselige og vilde« >

Indsamling til Havenyt

På fredag den 1. maj starter den årlige indsamling til Havenyt.dk. Det er en gammel tradition, der har været af stor betydning for at holde Havenyt.dk i live siden 2002.

Det gælder både med de bidrag, I læsere så gavmildt har givet os, og den mulighed som vi får for at søge tips- og lottomidler til at drifte Havenyt.dk, hvis vi kan skaffe 100 bidrag á mindst 200 kr.

Indsamlingen kører i hele maj, og vi vil fortælle mere om den i løbet af måneden.

Har du lyst til at støtte Havenyt.dk allerede nu, så kan du give et bidrag via linket her >

Vores mål er at få nok – det vil sige 100 bidrag á mindst 200 kr. – til at kunne søge om tips- og lottomidler til driften af Havenyt.dk, men ethvert bidrag er velkomment, og vi er taknemmelige for dem alle, store som små.

Og så kan dit bidrag trækkes fra i skat. Det hele sker samtidig med, at du giver dit bidrag.