Havenyt uge 34

Vi har nydt den sidste tids lune sensommerdage, men der er udsigt til både køligere og fugtigere vejr i denne uge. Landmændene har høstet på livet løs, og i haverne er høsten også godt i gang. Det er højsæson for sommerens grønsager i de danske haver lige nu.

Har man bare lidt mere, end man kan nå at spise fra dag til dag, kan man hurtigt få travlt med at gemme væk, fryse, tørre, sylte osv.

Man kan også vælge at nyde de friske grønsager og glæde andre med overfloden. Familie, venner, naboer og andre, der ikke selv har friske grønsager, er ofte taknemmelige modtagere.

Udover høst af modne afgrøder er begrænsning af sygdomme og skadedyr, såning af de sidste frø, klipning af stedsegrønne og klargøring til efteråret nogle af de aktuelle opgaver i haven her i den sidste del af august måned. Og så kan man også så småt begynde at tænke på næste års have.

Nye blomsterløg til foråret

Et af lyspunkterne her i sensommeren er de mange smukke løgplanter, man kan købe til at sætte, når vi kommer ind i september om et par uger.

Der er rigtig mange dejlige forårsblomstrende løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, liljer, kejserkroner og prydløg.

I nye haver gælder det om at få plantet mange af de dejlige forårsløg, så der også er blomster at nyde tidligt på året. Men selv til en gammel have, der er propfuld af løg, er det svært ikke at falde for nogle af de flotte nye sorter eller måske bare en enkelt af de dyre eller sjældne sorter.

Læs mere om forårsblomster >

Planlæg nyt til staudebedene

Når jorden forhåbentligt bliver god fugtig i løbet af denne uge, er det fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Men det er lidt for tidligt.

Den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske, bortset fra de stedsegrønne, som skal plantes nu, mens jorden stadig er lun.

Man kan dog godt gå i gang med at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal købes, da man inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter.

Deling af stauder og omplantning er det sikrest at vente med til først i september. Der kan endnu komme mange hede og tørre dage i sensommeren. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding og en dårligere start, hvis sidste halvdel af august og starten af september bliver varm og tør.

Det er derimod en god idé at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning.

Hvis jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne flerårigt ukrudt som skvalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen.

Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forårs- og sommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år, hvis man kan vente så længe.

Lækre efterårsbær

Man kan forsøge at snyde sig til en forlænget sommerfølelse ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, kan man nu igen spise masser af lækre hindbær, og det forsætter helt frem til oktober.

Der findes både sorter af efterårshindbær med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Udbyttets størrelse er afhængigt af vejret i september, men bærrene smager af sommer. Og så er efterårshindbær normalt uden »orm«.

Læs mere i artiklen »Efterårshindbær er nemme og lækre« >

De remonterende jordbær forlænger også sommeren. De har givet de første bær, og de blomstrer stadig. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde, røde bær. I regnvejrsperioder skal man være omhyggelig med at fjerne bær med gråskimmel, så det ikke smitter de andre bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Blåbær er nemme bær, når først de er etablerede. Man skal huske, at blåbær skal plantes i surbundsbed.

Læs mere i artiklen »Storfrugtet blåbær« >

Et af de bedste bær lige nu er dog brombærrene. Søde og dejlige, ikke mindst som friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det, fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte.

Læs mere i artiklen »Brombær« >

Højsæson for brombær

De første store, sorte og fuldmodne bløde brombær har kunne plukkes i et stykke tid, men det er først her i den sidste del af august, at den egentlige højsæson for brombær sætter ind.

Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke løs til tærter og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan man plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser af store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man kommer hjem fra planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge for eksempel en mursten ovenpå vinteren over. Til foråret har den slået rødder, og man har en helt gratis plante.

Det tager dog mindst et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år. Men smagen er vigtig på den plante, som man skal plukke brombær på mange år fremover.

Gedehamse i frugt og bær

Gedehamse, som mange kalder hvepse, er dejlige insekter, når man ser dem spise larver i kålbedet. De kan æde en larve på få minutter.

De er knap så dejlige, når de invaderer blommer, æbler, pærer og vindruer. Normalt går de på de frugter, som i forvejen har en skade, så de let kan komme til at suge af den søde saft. Og så kan man håbe på, at de bliver der og ikke angriber den raske frugt.

Gedehamsene går kun på den modne frugt, så lad være med i panik at plukke alle æbler og pærer ned. Man redder godt nok frugterne, men får til gengæld frugter, som smager kedeligt, når de ikke er modnet tilstrækkeligt på træet. De modne og næsten helt modne frugter kan man selvfølgelig godt plukke ned.

Hvis man kan holde det ud, så lad de nedfaldne frugter ligge som føde til gedehamse, pindsvin og sommerfugle. Eller riv dem sammen og kom dem i komposten, så de kan blive til gødning for næste års afgrøder. I naturen går intet til spilde.

De første nedfaldne frugter er der dog normalt larver i, så her er det bedre at fodre høns, grise m.fl. med frugterne, så larverne ikke når ned i jorden og overvintrer.

Pas på porremøl

Det er også sæson for angreb på porrer fra de små larver af porremøl. Så længe de kun når at gnave i de lange blade, er skaden minimal. Men får man dem ikke bekæmpet, inden de når ned i selve skaftet, kan de gøre alvorlig skade på porrerne. Porrens hjerteskud kan blive ødelagt og planten helt ubrugelig.

Porrelarver kan lige som kållarver bekæmpes med manuel fjernelse med fingre eller pincet eller med Dipel.

Læs mere i artiklen »Porremøl« >

Sensommerens sommerfugle

Der er mange flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral.

Har man solhat, kinesisk purløg eller morgenfruer, er man næsten sikker på at få besøg af masser af sommerfugle, ligesom nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer også vil tiltrække en del af dem.

Læs mere i artiklen »Sommerfugle i haven« >

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er udækkede kål gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Det er, som om det ingen ende vil tage.

Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. En af forklaringerne her kan være hvepsene, som også skal have proteinholdig føde, og her er kållarver og -æg fin føde.

Andre forklaringer kan være en særlig snyltehveps, som lægger sine æg i kållarver eller sygdomme, som angriber kållarver. De to sidste angreb på kållarver, vil man se som døde eller hensygnende kållarver på planterne. Her gælder det om at lade dem være, så snyltehvepsens larver kan udvikles og udvide bestanden, eller sygdommen kan smitte andre kållarver.

Hvis det går som i en normal dansk sommer, så aftager kållarveproblemet midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder, selv om planterne ser lidt gnavede ud.

Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Så grønt til overvintring

Køkkenhaven bliver lidt trist og kedelig sidst på efteråret, men man kan eksempelvis så et par rækker spinat til overvintring. Det liver op og giver i modsætning til de grønne efterafgrøder et løfte om et spiseligt udbytte.

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret, og den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland.

I normale danske vintre er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der.

Hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig. Det eneste, man risikerer, er, at de ikke overvintrer, men så kan man nå at forårsså i stedet for. Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin oplevelsen af, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række kruspersille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Bredbladet persille klarer vinteren dårligere, men det er jo ikke forbudt at give det et forsøg.

Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er et sats, og størst chance har man med specielle sorter, som tidligere har været brugt til formålet som ‘Winter Gem’, ‘Rougette du Midi’, ‘May King’ og ‘Arctic King’. Særligt de to sidstnævnte er der gode erfaringer med i danske vintre. Man kan eventuelt så i en mistbænk, hvor låget kan lægges på hen over vinteren.

Dild er en hurtig afgrøde, som man endnu lige kan nå at så til efterårsbrug.

Prøv at planlægge såningen efter vejret. Kommer der regn, sås der bedst, mens jorden stadig er fugtig efter regnen. Kommer der ikke regn, og begynder jorden at se tør ud, må man vande, indtil kimplanterne dukker op.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven. De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grønsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu, man skal til at overveje hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »open pollinated« sorter. Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan man være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode kan bruges ved høst af frø af valske bønner.

Få inspiration til at lykkes i haven

Dorthe Kvist er en af de kendte havearkitekter og haveformidlere i Danmark, og nu har hun skrevet en ny bog »Sådan lykkes du i haven med Dorthe Kvist«, hvor hun fører læseren ved hånden ind i sit eget haveliv og deler sine bedste råd og tips til et nemmere og mere ukompliceret haveliv.

Både nybegyndere og mere erfarne havedyrkere kan finde inspiration i bogen, hvor der er en klar opdeling i ting, man skal gøre, ting man kan overveje at gøre, og ting man kan gøre, hvis man har tid og lyst til at kaste sig over det.

Bogen har med sine 317 sider en god størrelse til fordybet læsning i det kommende efterår og vinter. Og man føres netop gennem hele haveåret i bogen, der er opdelt efter årets 12 måneder.

Hver måned indeholder personlige betragtninger om haven netop nu, forslag til ting man kan gøre i haven og korte vejledninger til hvordan. Dorthe Kvists egne gode råd og havetips, tjeklister, hvor noget er supervigtigt og andet forslag til, hvis man har overskud, og idéer til forskellige kreaprojekter.

Bogen er spækket med billeder, de fleste er Dorthe Kvists egne, og det er med til at understrege den personlige tone, der går igen bogen igennem, side om side med hendes store erfaring om at dyrke have på en måde, der passer til netop ens hverdag og havelyst.