Havenyt uge 40

Udgangen af september tegner til at blive mild og behageligt havevejr. Det giver de sidste sommerfornemmelser, selvom man ikke kan undgå at bemærke, at det går mod efterår, mærkbart kortere dage og køligere temperaturer. Nattefrost er der heldigvis ikke i sigte i den nærmeste fremtid, og det betyder mange gode dage i haven endnu.

Det milde vejr betyder, at nødder, græskar, æbler og pærer kan modne under de bedste betingelser. Det er godt, for det er netop høsttid for æbler, pærer, vindruer og brombær.

Det er også tid til at høste hasselnødder, mens valnødderne for de flestes vedkommende endnu ikke er helt modne. Der er stadig mange dejlige tomater, agurker og chili i drivhuset og majs og bønner på friland.

Overvej, om græskarrene er afmodnede nok til at høste, eller de skal modne endnu en tid. Det kan de godt, så længe nattemperaturerne er på den sikre side af de nul grader, og vi har dejligt lunt vejr. Græskar har ligesom bønner, tomater og chili nultolerance overfor frost.

Det er ved at være slutspurten for sommergrønsagerne, men med det lune vejr kan vi stadig nyde godt af de mange sommergrønsager, og det er jo herligt. Men ellers er der masser af gode vintergrønsager klar til at holde deres indtog i køkkenet. De er blevet rigtig store og flotte her i løbet af september.

Efterårets blomster

Efterårets blomsterhave kan være meget flot eller meget kedelig, alt efter om man har plantet efterårsstauder og sommerblomster, som blomstrer langt hen på efteråret. Regn og rusk kan tage pynten lidt af dem, men heldigvis springer der jo stadig løbende nye blomster ud i haven.

Men efteråret er her, og man kan se, at blomsterne forbereder sig på, at det er slut. Frøsætningen er i fuld gang, og et par varme tørre dage er lige det, vi har brug for til at høste frø af god kvalitet.

Husk for sommerblomsternes vedkommende at frø af F1-sorter ikke giver planter med samme kvaliteter, som den plante de høstes fra. Har man flere sorter af samme blomsterart, så kan der også være sket en krydsbestøvning, hvor afkommets farve og udseende bliver en overraskelse.

Det er tit en sjov måde at dyrke have på, men det egner sig ikke til bede, hvor blomsternes farve og højde er nøje planlagt.

De smukke efterårsroser

Måske er roserne blevet høje og barbenene, og måske er mange af bladene faldet af, men trods det afpillede udseende fortsætter mange roser med at blomstre langt ind i efteråret, eller de kommer med et ekstra lille hold blomster.

Uanset hvad, så er blomstrende roser i efteråret ikke til at stå for, de giver på en god dag med sol en værdsat sommerstemning i haven.

Med efteråret kommer også tankerne om at plante nye rosensorter. Roser kan give meget glæde i haven, men nye roser skal plantes et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller det skal være mange år siden, ellers trives de ikke.

De barrodede roser er ofte mere livskraftige, men de skal først plantes i november. Det er dog praktisk at planlægge og forberede plantestedet allerede nu.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >

Farvel til sommergrønsagerne

Man kan godt mærke på nattetemperaturen, at vi er på tærsklen til oktober måned. Men endnu har der ikke været nattefrost, så der er stadig tomater og chili i drivhuset og bønner på friland. Men man må erkende, at det er ved at være slut med sommergrønsagerne og tid til at lade vintergrønsagerne overtage køkkenet.

De fleste af sommergrønsagerne vokser ikke ved lave temperaturer, og de tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden i løbet af oktober. Bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk, eller hvis man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men undtagelsen er tomaterne i drivhuset, der næsten er sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen.

Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt, og det nedsætter risikoen for svampeangreb på blade og frugter og revnede frugter.

Velkommen til vintergrønsagerne

Til gengæld er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod.

Det er heller ikke et dårligt bytte. Det er netop en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de konstant er tilgængelige i supermarkedet.

Pluk æbler og pærer

Fra sidst i september er det rigtig blevet høsttid for æbler og pærer. Det er en luksus at få lov at svælge i saftige frugter, der er modnet på træet, og det er om at nyde det, mens det sker.

Samtidig er det også tid til at plukke en del af frugterne til vinteropbevaring, så man også kan nyde sin hjemmeavl i den mørke vintertid.

Der kan komme rigelig med vind i løbet af efteråret. Varsler vejrudsigten blæsevejr gælder det derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, inden de falder ned.

Når æbler bliver plukkemodne, danner de et korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist, og til sidst falder det ned. Hold især øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i korkudviklingen og derfor først bliver modne.

Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden fra sidst i oktober til først i november. Det er sorter som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’.

I pæreafdelingen har man kunne nyde de dejlige ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ og måske er der stadig nogle ‘Doyenné du Comice’ tilbage. Nedplukket på det rigtige tidspunkt kan de holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Der findes også en række gamle pæresorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes i november og kan holde sig et stykke ind i det nye år.

Læs mere om høst og opbevaring af æbler og pærer >

Tjek for monilia i æblekasserne

En del æblesorter er allerede plukket ned og ligger nu i kasser til senere brug. Selvom de er pakket for kort tid siden, er det fornuftigt at tjekke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som hurtigt udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved, og det kan hurtigt sprede sig i en kasse æbler.

Desuden udvikler rådnende æbler stoffet ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Det er ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.

Husk også at fjerne de gul monilia-angrebne æbler fra træerne, så de ikke bliver hængende og tørrer ind på træerne. De vil så smitte de nye æbler næste sommer.

Sæt hvidløg

Hvis man er glad for hvidløg, er det en god idé at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind.

Hvornår, man skal sætte dem i efteråret, er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår.

Men det er som bekendt meget svært at spå om vejret. Generelt kan man sige, at jo mildere egn, man bor i, jo senere i oktober bør man sætte feddene.

Læs mere i »Sæt hvidløg om efteråret« >

Kombiner hvidløg med andre afgrøder

Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til fire rækker på et 110–120 cm bredt bed. For at udnytte pladsen optimalt, kan man vælge at plante hvidløg mellem andre afgrøder.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene.

Andre gode kombinationer er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed og til foråret så pastinakker, rødbeder eller gulerødder i de to mellemrækker.

Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden rodfrugterne har brug for pladsen, er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning.

Sæt vinterstikløg

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning i efteråret, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april.

Men overvintringen kan være usikker, og man skal ikke regne med, at alle løg overlever. Er der efter vinteren kommet huller i rækkerne, kan man i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til.

Få tidlige løg i drivhuset

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhuset. Men det er svært at kombinere det med udplantningen i drivhuset i starten af maj, hvor løgene endnu ikke er helt høstklare. Forkultiverer man, skal man som regel også allerede fra sidst i marts bruge alt pladsen i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts og april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sæt årets sidste varmkompost

Med efterårsoprydning i haven, kommer der altid en del nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timers arbejde på en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det planteaffald, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller om det er vådt nok.

Det er også vigtigt, at kompostbunken overdækkes, hvis indholdet når at omsættes i løbet af vinteren, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den over med for eksempel plastik, som holder på varme og fugtighed, vil komposten hurtigt tage varme. Kan man få varmen i den op omkring 55–60 grader, vil mange ukrudtsfrø og sygdomskim desuden ødelægges.

Det kan også være en god idé at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Men det er ikke nødvendigt for at få en god kompost. Det giver bare en mere ensartet og lidt hurtigere omsætning.

Omstikker man ikke kompostbunken, kan man til foråret hente kompost, der hvor den er tilpas omsat inde i bunken og lægge det yderste uomsatte kompost som basis for den næste kompostbunke.

Forbered den lukkede kompostbeholder

Den lukkede kompostbeholder skal helst være cirka en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren.

Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden bør der være mange orm i kompostbeholderen, så de er nok til at æde alt affaldet i den kolde tid.

Fjern om nødvendigt det mest omsatte materiale i kompostbeholderen og læg den uomsatte del tilbage. Det mest omsatte skal lægges et sted, hvor det ikke udvaskes af vinterens rigelige nedbør. Enten tildækket eller i en bunke i drivhuset, hvis der er plads nu.

Det kan være en fordel at have to lukkede kompostbeholdere, så man starter på en ny sidst på sommeren. Den fra året før vil så være komposteret til foråret.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge for, at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt, og er de mange, ser det ud til, at de overlever bedre.

Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen sidst på efteråret.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan eksempelvis være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele fra efterårets oprydning til formålet.

Gem valnødderne til vinteren

Valnødderne nærmer sig at være modne og klar til at blive samlet og spist. Men store valnøddetræer kan give nødder i så enorme mængder, at der kan være brug for at opbevare dem.

Valnødder holder kvaliteten, hvis de bliver tørret godt. Så er der valnødder både til snackskålen på julebordet og til bagværk, salater og müsli gennem hele vinteren.

I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udendørs på rammer med net. De lægges i ét lag og helst under tag, for eksempel i en luftig carport. Det er vigtigt at samle nye valnødder op hver dag, så de ikke ligger og begynder at mugne.

I fugtigt efterårsvejr, kan valnødderne tørres indenfor. De lægges i ét lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt.

De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. Valnødder kan ikke tørres i ovn.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit, gerne ophængt i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Læs mere i artiklen »Sådan gemmer du dine valnødder« >

På hylden igen – Bog om helbredende planter

Når vejret igen slår om, og efterårsregnen står ned i stænger, kan man lade sig inspirere indenfor med en god havebog, som man så kan gå ud og omsætte til virkelighed, når det klarer op igen.

En af dem, der kom på hylden tidligere på året, er »Hyldemors husapotek« af Maria Lisette Jacobsen. Bogen var faktisk så populær, at den blev udsolgt fra forlaget, men fra den 2. oktober, er den til at købe igen.

I bogen om Hyldemors husapotek kan man blive meget klogere på den helende og medicinske side af en række af de planter, som vokser i den danske natur og vores haver.

Bogen starter med en introduktion til planternes verden og deres egenskaber i hjemmets husapotek, hvor de kan nære, stimulere eller dæmpe. Derefter beskrives 43 planter, hvor for eksempel hyldebær nærer og beskytter, »ukrudten« burresnerre kan bruges stimulerende, og løvefod, der er en kendt staude i mange haver, kan både fremme eller dæmpe alt efter behov, og hvordan man bruger den.

Hver plante har sit eget lille kapitel, hvor dens udseende, levested mv. beskrives, så man sikrer sig, at man bruger den korrekte plante. Derudover beskrives dens egenskaber med aktive stoffer, og hvordan de virker, samt hvordan den har været brugt historisk som lægeplante. Hvornår og hvordan den høstes, og hvordan den kan anvendes, herunder om den er til tinktur, te, infusion, olie, eddike, salve eller det hele. Samt opskrifter på, hvordan man laver den nævnte tinktur, te m.m.

Hvad der får bogen til at skille sig ud fra andre bøger om helbredende planter er, at den også bliver krydret med forfatterens egne erfaringer og oplevelser med de enkelte planter. Samt ikke mindst de fine illustrationer, der er tegnet af Louise Livskraft. Som der står bag på bogen, er den ikke blot et opslagsværk om urter, men en invitation til at træde dybere ind i Hyldemors nærende og sanselige univers.

Kom med til en lærerig festival

Lørdag den 31. oktober kan du opleve en hyggelig og lærerig festival i Fredericia, når Landsforeningen Praktisk Økologi holder deres årlige grønne festival.

På festivalen vil Nikolaj Kirk holde et inspirerende foredrag og før og efter er der 30 inspirerende værksteder at vælge imellem, så man kan få en festivaldag med lige præcis de ting, der interesserer en mest indenfor havedyrkning og økologi.

Værkstederne spænder vidt. Der er for eksempel »Frugttræer fra frø«, hvor Tycho fortæller om sine erfaringer med frøformering af frugtplantagen Myrrhis Skovlandbrug. Vi snakker om smag, modstandsdygtighed, genetisk mangfoldighed og smager på helt nye sorter.

Eller værkstedet om fermentering med smag og farve, hvor man kan lære at fermentere grønsager med fokus på smag og spændende farver. Vi kommer omkring alt fra klassisk surkål til sprøde, asiatiskinspirerede salater med kål, gulerødder, rødbeder m.fl. Selvfølgelig med smagsprøver, som værkstedsholderen skriver.

Læs mere om værkstederne her >

Køb billet til festivalen her >