Havenyt uge 42

Efterårsferien er et godt tidspunkt at få forskellige opgaver i haven afsluttet inden vinteren. Måske skal der ryddes op, høstes eller plantes nyt, græsplænen slås for sidste gang, og i køkkenhaven skal der måske sættes hvidløg.

Selvom vi er sent på sæsonen, er der nok at lave, og den bedste taktik på denne årstid er at flytte gøremålene i haven lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven.

Om efteråret er der ofte ikke længere sol der, hvor der var midt på sommeren. Solen står lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger. Regner det eller bliver det for blæsende, kan man jo altid gå i drivhuset og begynde at rydde op, hvis man har et.

Hvis børnene er hjemme fra skole eller institution, kan de hjælpe med mange af tingene. Det er hyggeligt at gå sammen ude i haven, omend det er en god idé at holde et øje på vejrudsigten, så man finder de bedste tidspunkter.

Lav en græskarlygte

En hyggelig ferieaktivitet især med børn kan være at lave lygter af græskar. Egentlig er det først til Allehelgensaften og Halloween sidst i oktober, at man skræmmer livet af folk med de uhyggelige lygter, men der er efterhånden også tradition for at begynde at lave lygterne sammen med børnene allerede i efterårsferien.

Den oprindelige tradition her i landet var at lave lygter af store foderroer. Siden er roelygter blevet erstattet af græskarlygter, der både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

I snart hver en butik kan man købe flotte græskar til at lave lygter af, men måske har man også selv dyrket græskar til det samme formål.

Har man store squash i overskud fra haven, kan de også bruges. Der er jo ingen krav om, at græskarlygter skal være runde. Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en stor squash og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs.

Squash er ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er det sjoveste, især hvis det er sammen med børn.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det. Kvaliteten af de såkaldte Halloween-græskar er dog ikke på højde med eksempelvis Hokkaido. Men det er fint til varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Få inspiration til mad med græskar i artiklen »Vintergræskar på menuen« >

Pyntelige kål i efterårshaven

Prydkål er efterhånden blevet populære i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kraftige pink nuancer og mere afdæmpede farver. Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver.

‘Nero di Toscana’ også kaldet palmekål er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle og buklede blade. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som vårsalat under.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er iøvrigt også meget smuk i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn og i lave, halvhøje og høje sorter.

Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke. Sørg for at få en stor rodklump med. Lykkes flytningen, skal man lade kålen står og blomstre i foråret, det er meget smukt.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Efterår og æbler hører sammen, og efterårsferien kan også bruges til at sørge for at få plukket havens æbler og de sidste pærer sikkert ned i kasser. Men ikke før de er plukkemodne. Det en god idé mindst én gang om ugen at tjekke efter.

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i en carport eller under et halvtag, og her kan de ofte stå til langt hen på efteråret. De tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog altid en god idé at tildække dem ved udsigt til frostnætter.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man i de kommende uger plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop, alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Hvis man tør spørge, er der måske også mulighed for at få lov til at plukke æbler i gode venners haver. Det er tit, at æbler bare får lov til at falde ned på grund af manglende tid til at plukke. Måske kunne man dele de pænt nedplukkede med havens ejer.

Efterårets grønne køkkenhave

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står stadig flot. Det er en sand fryd at se på de grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god idé at luge det oven af. Hvis stykket med efterafgrøde er tilpas stort, og ukrudtet er højere end efterafgrøden, kan man eventuelt slå toppene med knopper og blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil efterafgrødeplanterne vokse og optage den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra den bare dyrkningsjord. På den måde bliver kvælstoffet gemt til næste afgrøde. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får man samtidig gødet jorden til den kommende afgrøde i foråret.

Dæk den bare jord

Hvis man ikke har nået at få sået efterafgrøder på bedene, efterhånden som man har høstet grøntsagerne, vil en del af havens bede snart stå bare, og jorden ligge ubeskyttet over vinteren.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både ryggen og livet i jorden. Alle jordens smådyr, mikroorganismer osv. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst. Derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten af at dække den bare jord, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »En god vinterdyne til haven« >>

Ukrudt med frø skal fjernes

Efteråret har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet og meget af det, som spirede i sensommeren, er nu ved at begynde at blomstre og kan måske nå at sætte modent frø. Det kan derfor være en god idé at hakke det om nu.

Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som hyrdetaske, stolt henrik, melder, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en separat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante eksempelvis græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Sæt hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Jo mildere egn man bor i, jo senere i oktober kan man sætte feddene. Sætningen skal helst ske efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes i oktober, så de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren kommer. Husk at de – i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau – skal sættes med løgspidsen 3–5 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm. Nogle bruger endda 20 cm for at få størst mulige hvidløg, men det bliver det samlede høstudbytte ikke altid større af.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg.

Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort senest her i oktober, gerne tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter et antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Tid for majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker, orientalske bladgrønsager eller udplantet knoldfennikel, så er der nu masser af fine nye afgrøder.

Majroerne har en god størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede, og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste er med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan også opbevares et godt stykke hen på vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være klar.

Lad gulerødderne stå i jorden

Optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god idé at lade gulerødderne stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost.

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen.

Denne metode kan man også forsøge med de andre frostfølsomme rødder, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder.

Kvæderne er modne

Æble- og pærekvæder tiltrækker sig lige nu opmærksomhed med deres gule frugter. Man kan nyde synet på afstand, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød.

Læs mere i artiklen »Kvæder og kvædebrød« >

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne, og selve kvæderne er noget, som man oftest kun finder hos særligt velassorterede grønthandlere.

Tag på havebesøg i efterårsferien

Selvom vi er midt i oktober, så er mange haver stadig flotte, og det kan være en stor oplevelse og meget inspirerende at se andre haver, og hvordan de er indrettet, og hvordan forskellige haveejere dyrker deres planter.

Besøgshaver er der mange af både her i landet og udenfor Danmarks grænser. Man kan tage rundt på egen hånd eller lede efter private haver, der har åbent på udvalgte datoer her i efteråret.

Man kan også samle en håndfuld venner og tage til et af de efterårs- og plantemarkeder, som afholdes i en del besøgshaver i løbet af de kommende måneder.

Eller man kan bare gå en tur i den nærmeste kolonihave og lade sig inspirere af den fantasi og idérigdom, som man finder, der hvor mennesker, der elsker haver, færdes og dyrker deres jord.

Skal du med os på Praktisk Økologi Festival?

Lørdag d. 31. oktober afholder vi vores årlige Praktisk Økologi Festival. Festivalen er en dag fyldt med praksisnær inspiration og viden til et bæredygtigt liv, lækker frokost, frøbytte, markedsboder og godt selskab – og du er velkommen, om du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi eller ej.

Festivalen byder på 28 vidt forskellige, men alle meget inspirerende, værksteder, som man som deltager selv vælger imellem. Man sammensætter altså sit helt eget festivalprogram! Og der er noget for enhver interesse: »Sund jord med et rigt mikroliv«, »Selvforsyning med angorakaniner«, »Frøsamling« og »Vilde urter der virker« er bare nogle af overskrifterne for årets værksteder.

Er du mere til noget med vilde bier eller humlebier, dyrkning af flerårige grøntsager eller vil du bare gerne lære at fermentere, lave surdej eller trykhenkoge? – Ja, så er der også værksteder til dig!

Du kan læse mere om de enkelte værksteder her >.

Festivalen foregår i år i Fredericia lørdag d. 31. oktober. Det bliver en festdag i den praktiske økologis tegn, og du er meget velkommen!

Du kan læse mere om festivalen og tilmelde dig her >