Der er stadig smukke farver i haven, når solen titter frem og skinner gennem de røde og gyldne blade. Men det lakker mod enden, og man kan godt mærke, at haven bliver mere forblæst og kold, når der ingen blade er på træerne.
Man kan stadig opleve smukke efterårsfarver, som på parykbusken her med det meget passende navn »Flame«. Foto: Heidi Kirk Nissen
Til gengæld kan man stadig nyde, at der er blomstrende krysantemum, røde bær på cotoneasteren, flotte kål, porrer og masser af rodfrugter i jorden.
Har man ikke har haft egentlig frost endnu eller dækket i tide med fiberdug, er der måske også stadig salat, dild, knoldfennikel, bladeselleri og røde chili. Men vinteren nærmer sig hastigt, og der kommer nattefrost mange steder i denne uge.
I køkkenhaven må man i de fleste haver nok kapitulere og indstille sig på, at det antagelig ikke er nok at dække mod frosten, selv om jorden her først på ugen stadig er til den lune side. Lidt over 7 grader i det østlige Danmark, mens den mod vest ligger nogle grader lavere.
I de mest milde egne, kan man måske fortsat nøjes med at dække mod nattefrosten, og dækker man rodfrugterne med et lag blade og fiberdug, så tager de ikke skade. Men hold øje med de lokale vejrudsigter og vurder situationen i dit lokalområde. Inde i landet er der ingen vej uden om at gå i gang med de egentlige vinterforberedelser, hvis de ikke allerede er gjort.
Dagene er nu så korte, at plusgrader i dagtimerne ikke altid kan opveje frost i de mørke timer. Derfor er man nu nødt til at gå i gang med de sidste vinterforberedelser og det er en god ide at redde, hvad reddes kan af sarte planter og lækre grønsager.
Vinterforberedelserne kan godt tage en del timer, hvis ikke man allerede så småt er gået i gang i løbet af november og oktober. Der er mange ting, man kan gøre både i prydhave og nyttehave. Plus vintersikre eventuelle tekniske installationer, få tømt vandbeholdere og fjernet tilløb hertil, ordne haveredskaberne m.m.
Læs mere om generelle vinterforberedelser, inklusiv en tjekliste >
Det største plus lige nu i forhold til at beskytte afgrøderne er den efter årstiden pæne jordtemperatur, især i den østlige del af landet. Det gælder derfor om at få dækket jorden med et isolerende lag, hvis man vil beholde rodfrugterne i jorden.
Handler det derimod om at redde et bed med salathoveder, eller bede med bladselleri og knoldfennikel fra at fryse, skal jorden ikke dækkes, da jorden skal afgive varme op omkring salatplanterne om natten. Her skal man derimod isolere over planterne ved at sætte vækstbuer op og lægge to lag fiberdug over. Om natten kan man eventuelt lægge et yderlige dække i form af bobleplast eller et gammelt vattæppe.
Det letteste er dog nok at erkende, at vinteren er på vej, og man lige så godt kan gå i gang med en egentlig vinterforberedelse med at tage de sidste frostfølsomme afgrøder op og lægge dem på lager et frostfrit sted, hvis de kan opbevares, eller få dem spist.
Rodfrugter er det muligt at opbevare tildækket ude i haven vinteren igennem, eventuelt kan de være lagt i kule. Rodfrugter, som stikker op over jorden som for eksempel knoldselleri og rødbeder, er det nødvendigt at tage op og kule ned eller opbevare dem i sand et frostfrit sted, hvis de skal kunne bruges hele vinteren.
Læs mere om at kule grønsager ned >
I dele af landet, hvor nattefrosten kun kommer mildt forbi, kan man lade rødbederne stå i jorden lidt endnu. Men det er en god idé at pakke dem ind i et tæppe af visne blade, halm e.l. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hovedkål tåler ikke frost. De tages op med stok og rod. Lagres de frostfrit og køligt, kan de holde i mange måneder. Spidskål og savoykål tåler dog nogle graders frost. Vinterkål som grønkål, rosenkål og palmekål skal man endelig lade stå i bedet, hvor de holder sig bedst.
Æbler tåler lidt nattefrost, men kommer det ned omkring 5 graders frost, skal de flyttes til frostfrie steder, eller de skal tildækkes rigtig godt om natten.
Frostfri og kølige opbevaringssteder er der desværre ikke mange steder i moderne huse, så ofte gælder det om at være kreativ og finde et passende sted i et udhus i første omgang. Gamle huse har tit en kælder eller et udhus, der er godt at opbevare frugt og grønt i.
Læs mere om vinteropbevaring af frugt og grønt >.
Og så er der alle de grønsager, man bare skal lade stå i haven vinteren over.
Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.
Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.
Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.
Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.
Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de som nævnt lægges ind et koldt og frostfrit sted.
Det milde efterår har givet os mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også pastinak og persillerod og ikke mindst knoldselleri.
Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det har nemlig været så lunt i år i oktober og starten af november, at spinaten har sat masser af små nye blade.
Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.
Måske er det en læring, at vi skal dyrke spinat til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik at gøre. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.
Det er for øvrigt en god idé altid at lade spinatrækken stå om efteråret. Den vil ofte overvintre og sætte små fine blade i foråret.
Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag.
Jordskokker er utroligt nemme at dyrke, og man får mange knolde uden ret meget arbejde. Men man skal lige overveje, hvor man dyrker dem, da nogle sorter er op til et par meter høje, og det er meget svært at fjerne samtlige knolde, så når de først er etableret et sted, er det nemmest at lade dem blive der. Foto: Heidi Kirk Nissen
De kan spises både rå og tilberedt. De er gode og sprøde som fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens. Jordskokker kan tilberedes på mange måder, og de smager blandt andet godt bagt i ovnen med fløde/mælk og smagt til med saft af citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost.
Det største minus er, at knoldene er lidt besværlige at skrælle på grund af den uregelmæssige form. Til næste års dykning, er det derfor en god idé at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.
Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.
Læs mere i Camilla Plums artikel »Dyrk og spis jordskokker« >
Det kan ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.
Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.
Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.
Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >
Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange.
Hvis man troede, at man var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse, når man begynder at grave vintergulerødderne op og ser, at de er fulde af sorte gange fra larvernes gnaveri.
Mange haveejere er konsekvent gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sent brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.
Det er fornuftigt at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.
Hvis man har et sædskifte, som man følger, er det en god idé at lægge gulerodsaffaldet ud på det selvsamme bed, hvor man henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.
Læs mere om gulerodsfluen og den larver >
Løfter man blikket til hele haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor vi kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.
Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til naboens rod, pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.
Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.
Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal være nye eller flere af dem for at skabe den ønskede vinterhave.
Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.
Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >
Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning.
Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden.
Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk.
Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.
Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær.
I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man så, stiklingeformere eller købe nye planter til foråret.
Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.
Havenyt.dk har en arrangementsside, hvor man kan slå stort og småt op af arrangementer indenfor havedyrkning. Ens arrangement bliver vist på Havenyt.dk og i nyhedsbrevet – og det koster ingenting.
Vi administrerer siden og sørger for, at den ikke bliver misbrugt til at lave gratis reklame, men har du eller en forening, du kender, et arrangement, som kunne være af interesse for mange andre haveinteresserede, så læg det gerne op på arrangementssiden her på Havenyt.dk.
Og så slutter vi lige af med noget, som jeg og de andre i Landsforeningen Praktisk Økologi oplever som et tidligt julemirakel.
På kun 12 dage donerede I så gavmildt, at vi fik indsamlet de nødvendige 120.000 kr., som skal sikre, at Havenyt.dk kan flyttes over på et nyt cms-system og overleve i mange år endnu.
Vi er meget taknemmelige, og I skal alle have en kæmpestor tak.
Det var overvældende og rørende at opleve den velvilje, der er omkring Havenyt. Vi kan godt se på data, at mange bruger hjemmesiden hele året rundt (selv juleaften), men den støtte, I har udvist, viser også, at den har vigtig betydning, I sætter pris på siden og gerne vil beholde den.
Det tager vi med os videre, når vi sætter gang i arbejdet med at få Havenyt.dk flyttet til en mere sikker it-platform.
I kommer forhåbentligt ikke til at mærke noget til det, andet end de gamle funktioner som nye artikler, Spørg eksperterne mv. virker igen, men jeg skal nok sige til, når det sker.
Endnu en gang tusinde tak, fordi I reddede Havenyt.dk.
Mange grønne hilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk
P.S. Nogen har kommenteret billederne brugt til indsamlingen, men de er alle fra ægte haver. Dette er fra redaktørens køkkenhave.
Der er ikke mange blomstrende roser tilbage, men Aspirin er en af dem, der fortsætter til det sidste. Det til trods for at den startede med at blomstre allerede i forsommeren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Stinkiris er ikke så dominerende en blomst om sommeren, men dens frøstande fanger virkelig blikket fra nu og i de kommende måneder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Græskar tåler ikke frost, så har man stadig nogle udenfor, så skal de høstes snarest. Her er det figenbladsgræskar, der er et godt gemmegræskar. Foto: Heidi Kirk Nissen
Så længe det kun er let nattefrost, og jorden stadig er bare lidt lun, kan man beskytte frostfølsomme afgrøder som salat, knoldfennikel og bladselleri med overdækning af fiberdug. Foto: Heidi Kirk Nissen
I drivhuset er det en god idé at høste de sidste tomater, der er begyndt at få farve, og lægge dem til modning indenfor. Her er det de sidste af sorten Indigo Rose, der giver flotte, næsten sorte tomater. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kinesisk kvæde får store frugter, og der er stadig nogle gode på træet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Savoykål kan tåle lidt nattefrost uden problemer, men når der kommer længerevarende frost, bør man høste dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det hedder godt nok vintersorter af hvidkål og rødkål, men det betyder kun, at de er rimelig holdbare, når de opbevares under kølige, frostfrie forhold. De tåler ikke frost. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvidkilde spinat er egentlig en bladbede, men den er så spinkel i det, at den godt kan bruges som spinat og spises både rå og i varme retter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den første nattefrost i haven tog glansen af georginerne. Nu er der ikke andet for end at få knoldene op, så de kan sættes igen i maj. Foto: Heidi Kirk Nissen
Er der rustfarvede pletter på porrernes blade, er de angrebet af porrerust. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kan man trække flotte, store gulerødder op ad jorden – uden gulerodsfluens larver har været i dem – så er de skønne og knasende her i det sene efterår. Foto: Heidi Kirk Nissen
Et godt bladdække sikrer, at man også kan få gulerødderne op ad jorden, når frosten begynder at gå i jorden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Endnu er der flotte træer i skønne efterårsfarver, som dette i Botanisk Have i København, men det går ikke længe, før alle bladene er væk, og så er det godt at have tænkt over, hvordan haven så ser ud i de kommende 4–5 måneder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosmarin er en dejlig krydderurt, og man kan ofte overvintre den med held, hvis man har et drivhus, hvor den kan opholde sig vinteren over. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er også planter, der kan tåle at stå ude i krukker hele året, og så kan man jo bruge dem til at gøre haven mere interessant i den del af året, hvor det er småt med blade og blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen