Havenyt uge 5

Danmark er ramt af et rigtigt januarvejr med blæst, lave temperaturer og sne. Hvor meget sne er der dog stor geografisk forskel på. Nogle steder ligger det i driver, andre steder så ikke et snefnug men til gengæld måske et par regndråber i går.

Koldt føles det til gengæld alle steder, og de fleste haveaktiviteter foregår indendørs. Heldigvis er det netop årstiden for at drømme om og planlægge sommerens have, og der er masser af inspiration at hente i havebøger, haveblade og på nettet. Der er også masser af frø i de online butikker, og nogle planteskoler har også click and collect.

Man kan også gennemgå sidste års frøposer og så småt begynder at finde potter og såbakker frem og gøre dem klar til den første forkultivering. Der er dog nogen tid til endnu, medmindre man bruger kunstigt vækstlys, så lad det være et hyggeligt arbejde uden tidspres.

Giv tid, giv tid

Selvom man i nogen tid har set, at haven fryser til, og foråret ser ud til at have lange udsigter, så kan man ikke undgå at mærke, at dagene bliver længere. Lyset er ved at vende tilbage, og med det stiger også lysten til at komme i gang med at så de første frø.

Det er dog for tidligt at så endnu, medmindre man bruger kunstigt vækstlys og ikke mindst har masser af plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver mere plads.

Det er vigtigt at understrege særligt for de nye havedyrkere, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu.

Chilierne og de første sommerblomster kan fint sås fra om en måneds tid, og ikke længe efter det, kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering.

Mange haveentusiaster kan dog ikke vente, til der er naturligt lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de allerførste frø.

Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination.

Man kan altid få frø til at spire i en varm stue, men for at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, svagelige planter, der knækker for et godt ord, kræves der tilskudslys i form af vækstlys i det rigtige antal timer og mængde.

Det kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, indtil det bliver varmt nok til at sætte dem ud i et uopvarmet drivhus. Her er man igen henne i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for at styre både lys og varme.

Man forstår virkelig betydningen af begrænsningens svære kunst, når man taler om antallet af forkultiverede planter.

LED-vækstlys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags vækstlys, man skal investere i, kommer man sandsynligvis omkring LED-vækstlys. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Når man investerer i vækstlys, skal man dog huske, at lyset ofte har en rødlig eller blålig farve, og at der i nogle modeller er en mærkbar summen fra blæseren i armaturet.

Har man en sådan model, er den måske ikke så velegnet til stuen og køkkenalrummet, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Man kan købe LED-armaturer i butikker, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er vækstlys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle planteavlere vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her dyrker man jo også et helt drivhus udelukkende med samme art.

Bliv klogere på vækstlys i artiklen her >

Nye arter og sorter

Er man en af dem, der venter med at starte forkultiveringen lidt endnu, kan man bruge tiden til at søge inspiration til, hvad der skal sås af nye spændende afgrøder og blomster i år.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge adskillige fornøjelige timer på at kigge på frøsortimenter. Man kan i Forhandlerguiden finde gode forhandlere med frø, en del af dem er også økologiske.

Se Forhandlerguiden og få inspiration til frøkøb >

Hvis man har spiredygtige frø fra sidste år liggende, så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter. Tjek lageret og lav eventuelt en prøvespiring af de gamle frø.

Læs mere i artiklen »Test om dine frø er spiredygtige« >

Frø – kvalitet, mængde og pris

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge.

Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø.

Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på samme tid.

Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men prisforskellen er ikke uoverskuelig. Frøene er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning.

Men selv om det er samme sort, og de måske også er økologiske, kan der være prisforskelle.

Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man derfor se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø og andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer.

For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og en lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Det afhænger helt af, hvor stort ens dyrkningsareal og -behov er. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer. Det kan der desværre være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grøntsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. Til eksempel behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten heldigvis ofte langt højere end normen.

Hvis man skal bruge mange frø af en bestemt sort, er det en god idé at finde et frøfirma, som har større pakninger end de poser, der er beregnet til haveejere. Man kan også gå sammen med andre haveejere og købe frø i større portioner og dermed spare penge.

Sorter æblerne og giv de dårlige til fuglene

Der er stadig gode æbler i kasserne, hvis de har været opbevaret køligt og frostfrit. Men det lakker mod enden, og sorter som Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det sidste. Måske kan der stadig blive til en gang æblemos af de pæneste.

Det er vigtigt, at man får fjernet de rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen.

Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation. Derfor bør tildækning mod frost også fjernes igen, så snart der ikke længere er risiko for frost på det sted, hvor æblekasserne opbevares.

De frasorterede æbler kan komme havens fugle til glæde. De indskrumpede og rådne æbler er kræs for solsortene lige nu, hvor resterne af nedfaldsæbler er ved at være spist op.

Vil man gerne hjælpe fuglelivet i haven, sørger man også for dagligt friskt vand og fuglefoder af en god kvalitet til fuglene i denne tid. Når jorden fryser, og sneen lægger sig, har de svært ved at finde vand og føde.

Dyr i haven

Der er selvfølgelig også de tamme dyr, som man kan holde i haven. Sørg for at tjekke, at de har adgang til vand flere gange dagligt, da en vandskål eller -beholder hurtigt kan fryse til.

Mindre dyr kan sagtens holdes i en mindre have, hvor de hurtigt vil blive en værdifuld del af haven og ikke mindst en daglig glæde at have med at gøre.

Holder man bier, får man både honning og bedre bestøvning af frugt og bær. Holder man høns, får man æg og dertil gødning til at komme med i kompostbunken, så den hurtigt omsættes. Holder man kaniner, kan man få eget kød på bordet og masser af god gødning til haven.

Disse tre typer af dyr kan man godt holde i byhaver, når blot man tager hensyn til naboerne. Bor man på landet og har god plads, er der selvfølgelig langt flere muligheder for dyrehold.

Man kan også satse på de vilde dyr, som er mindre forpligtende, da de passer sig selv. De vilde fugle tiltrækkes af passende redekasser og træer og buske, insekter af insektvenlige blomster, egern af nøddetræer osv.

Få mere inspiration til havens dyreliv i de forskellige kategorier under »Dyr i haven« >

Fjerkræ i haven

Høns er et godt dyr at starte for mange haveejere, der gerne vil have dyr, der er nemme at passe og giver noget brugbart igen.

Af alle fjerkræ er høns det dyr, der giver mest igen i forhold til input. De kan leve af køkkenaffald (afhængig af mængden naturligvis) og sanerer gerne en frugthave for utøj og æg fra snegle. Til gengæld for en meget lille indsats får man både æg og kød.

En flok på 3–5 høns og 1 hane er passende at lægge ud med til én familie. Undersøg dog først, om det er lovligt at have hane i din kommune.

Læs mere i artiklen »Kom godt i gang med høns i haven >«.

Man kan også gå flere sammen om et hønseprojekt for at dele både sorger (rævebesøg, rotteplager og udgifter) og glæder (friske æg, kød, liv i haven, bygning af hus og hønsegård) og de daglige rutiner med at lukke ud og ind og fodre.