Havenyt uge 6

Det er koldt derude, og det udendørs havearbejde er for en tid lagt på hylden. De lave temperaturer kan godt bekymre haveejere med frostfølsomme planter i haven og i drivhuset. Vil de fryse tilbage, eller klarer de den? Hvor der ligger et lag sne, er det med til at beskytte planterne.

Vinden gør vintervejret ubehageligt, men når den har lagt sig igen, kan man godt glæde sig over vinteren. Efter den milde start på vinteren var den tiltrængt. Kulden reducerer blandt andet i antallet af dræbersnegle, og lige under overfladen lurer løgene, frøene, rødderne og alt det andet, der bare venter på mere lys og varme, før det vrimler frem.

Halvvejs ved kyndelmisse

I går var det kyndelmisse. En gammel, kristen helligdag, hvor vi er halvvejs gennem vinteren. Tidligere betød det, at man gjorde status over vinterforrådet, hvoraf halvdelen stadig gerne skulle være tilbage.

I dag er vi ikke underlagt årstiderne i samme grad, og selvforsyning er snarere en økologisk luksus, der drives af lyst fremfor af nød.

Det er nok de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende til et stykke ind i april med nogle ting.

Om man har et stort eller lille forråd af egen høst tilbage, så er det ærgerligt at se det blive ødelagt, når der er lagt kræfter i at få det høstet og bragt i hus. Når frosten bider for alvor, bliver den en skadevolder, der trænger ind i de skure og uopvarmede rum, hvor man har gemt årets høst af æbler, løg, rodfrugter, kartofler, kål, georgineknolde m.m, der ikke tåler frost.

Frostskader kan udsættes ved at dække med tæpper og eventuelt et isolerende lag halm.

Alternativer er at etablere en form for varme, som kan holde opbevaringsstedet frostfrit, eller man kan flytte det hele ind i huset. Det skal være til det mest kolde rum, da æblerne ellers rynker, kartoflerne spirer, og generelt vil det meste kunne holde sig væsentlig kortere tid, jo varmere det opbevares.

En frostfri kølig kælder er det bedste, men de findes efterhånden kun i gamle huse. Eller en rigtig jordkælder.

Sne i køkkenhaven

Har man rodfrugter stående under isolerende dække ude i køkkenhaven, er det lidt spændende, om de klarer de lave temperaturer. Har man dækket dem med et ekstra tykt lag visne blade eller halm og måske endda også net over, kan man måske stadig grave en spand gulerødder og andre rodfrugter op – hvis der da er flere tilbage.

Pastinakker og jordskokker har det fint, men her er frosten heller ikke en trussel. Begge kan tåle frost. Men står de ikke dækket, kan de først graves op, når jorden er optøet.

De høje vinterkål vajer faretruende i vinden, hvis de ikke har støtte. De står med grønne blade, men den kolde vind udtørrer langsomt alle de grønne bladplanter. Grønkålens ældste blade begynder at se slappe ud, og rosenkålene er heller ikke så saftspændte efter optøning, men de smager stadig udmærket.

Lysten til at se nye spirer

Men selvom det er koldt, kan man tydelig mærke, at dagene bliver længere. Det giver lyst til at så de første frø, og lysten til at putte små frø i jorden kan være svær at tøjle.

Til trods for at haven er snehvid og frossen, kan man godt så småt starte havesæsonen med at få købt eventuelle potter, frø og så videre, så man er klar til at gå i gang med at så.

Står urtepotterne ude i haven, og blander man sin egen såjord, så må det vente med at klargøre den del, til haven igen tør op.

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter her først i februar, så er det for tidligt at så inde i vindueskarmen, hvis man ser fornuftigt på det.

Man kan selvfølgelig gøre forsøget, vel vidende at planterne kan blive ranglede, fordi de får for lidt dagslys. Pladsen kan også blive trang om nogle måneder, når planterne står store og venter på, at det bliver varmt nok til, at de kan blive plantet ud i haven.

Hvis man er tilfreds med at se karse, basilikum og kålplanter spire frem, kan man så det som et grønt drys af kimplanter til frokosten.

Måske er der frø til for eksempel bladgrønt tilbage fra sidste år, som man ikke kender spiringsevnen af. Prøv at så dem til spirer i stedet for at kassere dem. Nogle frøfirmaer sælger både almindelige frø og frø specielt beregnet til at så til spirer.

Ellers kan det kun anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal nå at få en god høst.

Bliv inspireret til flere spændende frø i Forhandlerguiden >

Så chili i februar

Hos de mest engagerede haveejere er forberedelsesarbejdet til forkultiveringen allerede gjort, og her er de første frø sået i januar og små kimplanter af chili måske allerede tittet frem. Men så tidlig såning kræver plantelys for at få gode kraftige planter.

Midt i februar kan man dog godt begynde at så sine chili uden plantelys, da de kan være op til flere uger om at spire, og der er lys nok til dem i vindueskarmen fra omkring 1. marts. Især Capsicum chinense kan være mange uger om at spire. Den optimale spiretemperatur for chili er 22–28 °C.

Gem eventuelt lidt frø, så det er muligt at så om, hvis de er kommet op på rekordtid og er blevet for lange og ranglede. Hvis man ikke er hjemme, når de spirer i løbet af vinterferien, skal de ikke stå under plastdække i solen, da varmen kan tage livet af dem.

Læs mere om chili i artiklen »Besat af chili« >

Så de første sommerblomster i februar

Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.

Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpejernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >

Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.

Så selv stauder

Mange stauder er kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.

Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede.

Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne.

Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.

Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen.

Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.

På udkig efter vintergrønne stauder

Selvom sneen sine steder i landet dækker haven helt, så smelter den igen, og så har man igen udsigt til vinterhaven.

Ofte er den mest grå og brun, men det er muligt at få mere grønt med stedsegrønne planter, og det gælder også i blomsterbedene.

Der findes en del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter.

Hvis sneen tillader det, er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet.

Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.

Ny bog om blomster hele året

En af årets første havebøger er meget oplagt lavet som en form for både praktisk og personlig almanak over blomsterne i haven hen over et helt år.

I bogen »Et blomsterår« deler Anna Sofie Jacobsen, som nogen måske kender fra »Haven på taget«, ud af sin egen historie ind i haveverdenen samt inspirerer til, hvordan man kan få en dejlig have uden at skulle have særlige haveevner og uden at skulle lægge en stor indsats. Hendes vinkel er, at haven skal være et sted til nydelse og afslapning, og ikke et stressende, overambitiøst projekt.

Bogen har undertitlen »Løglasagner, spiralruller og andre genveje til blomstrende haver og altaner hele året«, og der er forslag til hver måneds havesysler, vejledninger i det basale havearbejde samt en række tips og tricks til eksempelvis at få en ekstra tidlig blomstring eller forlænge den, så der er blomster, man kan nyde, det meste af året. Det gælder uanset, om man har en lille eller stor have.

Sidst i bogen er der et kapitel henvendt til dem, der har en altan, som de gerne vil forvandle til en altanhave, herunder også plantegninger og planteforslag til altaner i skygge og altaner med sol. Der er også to bedforslag til et skyggebed og et solrigt bed i haven samt et afsluttende planteregister med beskrivelser af 57 blomster, der er velegnede i danske haver. Undervejs i bogen er der også forslag til gode roser, tulipaner, dahlia m.fl.