Havenyt uge 7

Der er mindre end tre uger til kalenderen siger, at det er forår, og haven burde været fyldt med blomstrende erantis, vintergækker, påskeklokker og juleroser og farverige krokus. Men den er de fleste steder mest af alt hvid, og det er ikke slut med frost og kulde.

Med mindre der sker mirakler med et pludseligt vejrskift til meget lunt forårsvejr, så må man nok begynde at indse, at foråret kommer noget senere, end vi har været vant til de sidste mange år.

Bliver det et sent forår?

Sne og is tager tid om at smelte, eller rettere der skal tilføres megen energi, for at det kan smelte.

Hvis man bor i et område med meget sne eller ud til fjorde, som er frosset til, kan man overveje at starte lidt senere med det, som man ellers plejer at forkultivere til at plante og sætte ud på friland først i april. Måske skal kartoflerne også sættes lidt senere til spiring.

Men foråret kan jo også pludselig sætte ind med høje temperaturer, så man måske alligevel kan så og plante til normal tid. Det er svært at forudsige, og man må være forberedt på flere scenarier.

Planlæg køkkenhaven

Hvis man har vinterferie og er hjemme, kan man bruge en del af den inde i varmen til at få planlagt haven, lavet lister over det, som skal købes, og få bestilt frø. Husk at tjekke, om der er brugbare frø fra sidste år inden bestilling.

Lav en spiretest af de gamle frø >

Det er også vigtigt at få lavet en haveplan for køkkenhaven, så man har styr på, hvad der skal dyrkes hvor i år, så afgrøderne roteres i et sædskifte. Grønsager trives dårligere, hvis de dyrkes for ofte på den samme jord. Der er større risiko for sygdomme og skadedyrsangreb.

Læs mere om sædskifte her >

Men allerførst skal man gøre op, hvad det er, man gerne vil dyrke. Er køkkenhaven af begrænset størrelse, er man oftest nødt til at prioritere.

Bliv inspireret af Peter Norris haveplan >

Glæden ved frø og små planter

Noget af det, man kan blive i godt humør af her i februar, er at finde kassen med resten af frøene fra sidste år frem.

Hvad er der tilbage, og er det mon spiredygtigt? Hvilke sorter var en succes og skal genbestilles. Og så det allersjoveste – hvad er der af nye spændende sorter, som man kan prøve i år?

Men det er svært at lade det blive ved drømmene og frøene.

I takt med at dagene bliver lysere, stiger trangen til at så og se små grønne spirer. Der er ikke lys nok endnu i vindueskarmen, så enten er det kun for sjov, og resultatet er lidt ranglede planter, eller også skal der etableres vækstlys.

Man kan selvfølgelig også bare så en bakke frø af karse eller andre spiselige arter og spise kimplanterne som sprøde spirer.

Klar parat til start

Men kulden til trods er de mest ivrige plantedyrkere nok alligevel begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er begyndt at så.

En afstemning om såtidspunkt for chili her på Havenyt.dk afslører at nogle haveejere har sået chili allerede i januar.

Efter midten af februar kan man også begynde at så sine chili, peberfrugter, artiskok, løg og måske de allerførste drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid, hvis man vil have mest mulig ud af sæsonen.

Men det kræver vækstlys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som tomat.

Så tidlig såning kræver desuden masser af plads i vindueskarme eller i en lun havestue eller lignende sted, da planterne allerede i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme, og det endnu er for tidligt at plante dem ud.

Hvis man ikke har alle disse muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili og peberfrugter til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan fint vente til midt i marts.

Kartofler til forspiring

Hvis man vil være med i kapløbet om tidlige kartofler på friland, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat de tidligste sorter kartofler til spiring.

Læs mere om at læggekartofler skal forspires >

Men om sneen er smeltet, og jorden kan opvarmes til at sætte kartofler sidst i marts, kan man nok godt sætte spørgsmålstegn ved i år. Måske skal man bare sætte lidt af de tidlige kartofler til spiring nu?

Nogle sætter de første kartofler i potter indenfor og planter ud i drivhuset. Det er også en mulighed.

Uanset metoden, så er det nu, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula.

Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler før henne i marts måned, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts.

Peberfrugter på friland

Hvis man gerne vil dyrke tidlige peberfrugter på friland, kan man starte så småt med at forkultivere de første frø. Forkultiverer man under vækstlys, kan man høste store gule, orange og røde peberfrugter fra midt i juli til oktober.

Peberfrugt er en varmekrævende plante, og derfor er det en almindelig opfattelse, at man kun kan dyrke den i drivhus eller mistbænk. Men det er ofte svært at få plads til peberfrugter i drivhuset, da de ikke trives særligt godt i skyggen af høje tomatplanter.

Peberfrugt trives bedst på et solåbent sted, og der er mere lys på friland end i halvskygge i et drivhus. Men det skal være varmt nok, så det er påkrævet med et midlertidigt ophold i drivhuset i maj, inden de plantes på friland i juni.

Læs mere om Peberfrugter på friland >

Grønne spirer fra løg

En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtoppe frem.

I år er det ikke muligt at gå ud og grave en lille pottefuld purløg op til drivning. Purløg har ellers løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen. Nu kan man godt ærgre sig over, at man i efteråret ikke lige fik lavet et par potter og sat ind i drivhuset, som kunne hentes nu.

Men der er også andre muligheder. Man kan plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af. Har man skåret toppen af for langt nede, kan man risikere at have ødelagt den zone, hvorfra bladene vokser frem.

Rådne æbler i haverne

I mange haver ligger der fortsat rådne æbler på jorden. Men de ligger i de fleste haver dækket af et lag sne.

Normalt ville der nu have været besøg af et træk af sjaggere, som er gode til at rydde op i nedfaldsæblerne. Hvis ikke havens fugle og sjaggere får ædt æblerne, er man nødt til at rive de sidste æblerester sammen i marts for at undgå smitte med skurv og gul monilia til næste års frugt.

Hvis snelaget ikke er for tykt, er det en god idé at grave nedfaldsæblerne fri. Det giver mad til fuglene og fjerner smitstofferne.

Hvis man har overgemte eller rådne æbler stående, så sørg for at fodre fuglene med dem nu. De har virkelig brug for al den føde, de kan finde.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i hård frost.

Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Selve podningen skal ske i februar/marts, og det er en god idé at vente med at skære, til der kommer nogle dage med tøvejr.

Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol, men det er ikke muligt lige nu. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5° C.

Læs mere i artiklen »Opbevaring af podekviste« >.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme omtale af podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste.

Find podekurser under »Arrangementer« >

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt.

Men det er lidt svært at komme til at vinterbeskære sin hæk i øjeblikket. Mange hække er helt eller delvis dækket af sne, og det er for koldt. Så længe der kommer nattetemperaturer ned omkring -5° C, skal man helt undlade at beskære og fælde træer.

Hvis hækken skal beskæres i år, kan man beskære hækken helt frem, til knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne.

Det er altid en god idé kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost.