Året rundt i haven

Gamle ærtesorter

Af Karna Maj, lørdag, 29. juni 2002

Det bedste, man kan sige om vejret lige nu, er, at ærterne vokser optimalt, for ferievejr er det bestemt ikke. Ærter kan lide køligt vejr og våd jord. Det med ærtevejret er vigtigt i år, da jeg har ikke mindre end to sorter til afprøvning, som jeg skal tage frø af. Det er sorter, som ikke længere er i handelen

Det er jo spændende, når der kommer nye grønsagssorter på markedet, men det betyder også, at der er nogle sorter, som forsvinder. Og når de forsvinder ud af EU-sortslisten, må de ikke længere forhandles.

Jeg har i mine 24 dyrkningssæsoner mange gange oplevet, at en sort, som jeg syntes var fanstastisk, er forsvundet fra det ene år til det andet. Derfor sår jeg sjældent de sidste frø i en pose, og jeg har et hav af gamle poser liggende. Det værste er, at det nu også er F1 frø, der forsvinder, for dem kan man ikke selv tage frø af, da næste generation bliver helt forskellig fra 1. generation af den krydsning, som producenten har lavet.

Ærter

Jof – en ærtesort med mange ærter i bælgene. Ca. 12 kan man se i modlys. Bælgen har et ret elegant svaj. Foto: Karna Maj

‘Jof’ ærter

Som redaktør for tidsskriftet Praktisk Økologi får jeg en hel del frø tilsendt fra medlemmer, som synes, at jeg skal afprøve dem. I år har jeg f.eks. fået sendt sorte majs, som jeg har ni planter af ude i haven, Jeg fik også en pose ‘Jof’ ærter. Indsenderen oplyste, at han selv havde taget frø af dem i mange år, og at man ikke længere kan få fat i dem. Han mente, at det er en mere overkommelig ært at dyrke end de Holgers Kæmpeærter, som medlemmer af Praktisk Økologi kunne få tilsendt gratis frø af i år. De bliver over 2 m høje og kræver et kraftigt ærtestativ. Ærterne til den uddeling – 2 kg ialt – var iøvrigt også indsendt af et medlem, som var kommet for sent hjem fra ferie til et helt ærtestativ.

Jeg spurgte Lila Towle, som er formand for foreningen Frøsamlerne, om hun kendte til sorten ‘Jof’. Hun blev næsten euforisk ved tanken om, at den pludselig var dukket op, da det havde været hendes foretrukne sort, da den stadig kunne købes. Så i år er vi tre medlemmer af Frøsamlerne, som dyrker den. I Frøsamlerne er vi et lille hundrede medlemmer, som forsøger at holde gode gamle sorter vedlige gennem dyrkning. Vi køber frø af hinanden, så vi har adgang til mange sorter, men kun behøver at dyrke nogle få til frø. Samtidig holder vi øje med at de sorter, som vi har, ikke forsvinder. Nogle medlemmer forpligter sig til at holde sorter i dyrkning.

Ærter

Et frodigt ærtehegn med ‘Jof’ ærter. I bedet er der også en række salat i den ene ende og koriander længst væk. Korianderen er på vej i blomst, og den skal have lov til at blomstre. Dels er insekterne meget glade for blomsterne, dels skal jeg høste frø til næste års dyrkning. Og så passer det meget godt at binde dem op til ærtehegnet, mens frøene modner. Foto: Karna Maj

Som man kan se på billedet tegner sorten godt. Den er nu godt en meter høj, de første bælge svulmer, og der er mange. Og bedst af alt, den vil give ærter over en lang periode, da de første bælge kan høstes i næste uge, og der ansættes stadig blomster. Det dårlige ved næsten alle nye ærtesorter er, at hele afgrøden modner på engang. Fuldstændigt tåbeligt idag, hvor de færreste af os har tid til at avle ærter til dybfrysning, men dyrker til frisk forbrug.

Men i år skal alle mine ‘Jof’ ærter ikke spises, især ikke hvis de smager godt. Jeg skal have frø til næste års dyrkning og også gerne til medlemsforsøg til medlemmer af Praktisk Økologi og Frøsamlerne.

Ærter

‘Kent Blue’ – gammel ærtesort med lilla blomster. Foto: Karna Maj

Kent Blue-ærter

I den modsatte ende af haven står 13 planter af en lillablomstrende ært. De er placeret længst muligt væk fra ‘Jof’, så der ingen risiko er for krydsbestøvning. Ærter er selvbestøvende, men bier kan bestøve dem. Hvis der ellers er nok af andre blomstrende planter, holder bierne sig dog normalt til disse.

De lillablomstrende ærter er en sort ved navn ‘Kent Blue’, som Lila Towle har fået fra engelske frøsamlere. Vi er nogle stykker, som prøvedyrker den og skal høste frøene – og så lige prøvesmage en enkelt bælg eller to. Planterne er ret spinkle og ikke mere end 70 cm høje. Lige nu ser det ikke ud til, at den bliver voldsomt produktiv, men måske bliver den ved med at blomstre i lang tid. Den er så smuk i blomst, at jeg vil overveje at dyrke den i mine blomsterkasser næste år mellem alle sommerblomsterne. Jeg håber, at bælgene bliver lilla, for det ser flot ud.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Karnas have > 2002 > Juni > Gamle ærtesorter

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider