Ærter i haven

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Ærter skal spises, når de har en bestemt størrelse for at smage godt. Og friskhøstede ærter smager meget bedre end købte ærter, som måske er høstet for flere dage siden. Desuden hører ærter til i den dyre ende af grønsager. Derfor står ærter højt på ønskesedlen til køkkenhaven, ikke mindst i børnefamilier.

Ærter skal have vand nok under væksten for at blive virkelig højtydende. Desværre kan der være skadedyr og sygdomme både ovenover og i jorden, som kan tage livet af ærtedrømmen allerede i spiringsfasen. Men nogle af dem kan man gardere sig imod.

JOF ærter

En vellykket ærtedyrkning af halvhøje ærter af sorten JOF, som bevares af foreningen Frøsamlerne. Ærtehegnet er her lavet af bambus. Foto: Karna Maj

Haveærtens historie

Haveærten, Pisum sativum, er en meget gammel kulturplante. Der er gjort fund i både Sydøstasien, Iran og Iraq og Sydeuropa, som er mange tusinde år gamle. Disse ærter var hårde. Først i 1500- tallet optræder den første grønne skal­ært. Sukkerærten kendes også tilbage fra 1500- tallet.Den søde marvært frem­avles af englænderen Thomas Knight i 1700- tallet. Ærter har haft stor betydning, fordi de kunne gemmes som tør­rede eller nedsaltes. Slikærten blev lanceret som en nyhed sidst i 1970’erne.

Ærter er kvælstofsamlende

Ærter har sammen med bønner en ganske særlig stilling i en økologisk køkkenhave. Dels kan de optage kvælstof fra jorden og deler overskuddet med nabo­plan­ter og følgeafgrøder. Dels er de meget proteinrige grøn­sager.

Ærter mellem kål.

Hvis man vil dyrke ærter mellem kål, er det meget vigtigt, at man vælger en tidlig sort og sår den så tidligt, som jordens tilstand tillader. Ellers når ærterne ikke at blive høstede, inden kålene skal bruge pladsen. Det kan betyde, at kålene bliver standset i væksten. Her er sået ærter og spinat som forkultur. Da kålen blev plantet ud, fik enkelte spinatplanter lov til at stå. De er nu ved at genere kålen og skal høstes. Kålen kan udnytte kvælstoffet fra ærterødderne. Foto: Karna Maj

Forskellige arter og typer

Der findes er række forskellige arter og typer af ærter:

  • Markært, Pisum arvense, dyrkes på marker til tør­ring til gule ærter og foder.
  • Skalært, Pisum sativum var. sativum, har runde frø og er ikke så sød og velsmagende som marvært. Men den tåler bedre at blive sået i kold jord og har samtidig en hurtig udvikling. Den kan bruges til 1. hold ærter, men giver ikke så stort et udbytte. Og den er kun en lille halv snes dage tidligere end de tidlige sorter af marværter. Den kan tørres.
  • Marvært, Pisum sativum var. sativum, er den ært, som vi kender som grønne ærter. Bælgen har indvendig en hinde og en streng, så den skal bælges og kun ærterne kan bruges. ‘Blauschokker’ har lilla bælge med grønne ærter. ‘Markana’ og lignende sorter har få blade, men til gengæld mange klatre­tråde, som filtrer planterne sammen, at de ikke behøver yderligere støtte.
  • Sukkerærter, Pisum sativum var. macrocarpon kaldes også Mangetout ærter. Her er det de store flade bælge, der bruges, inden frøene udvikles. Bælgene har ingen indvendige hinder og høstet i tide heller ingen strenge.
  • Slikærter, Pisum sativum var. macrocarpon, er en krydsning mellem en sukker­ært og en usædvanlig ært, som havde tæt pakkede bælge med tykke vægge. Den har ligesom sukkerærten spiselige bælge, men spises i modsætning til denne først, når ærterne er udviklede. Den kan både spises rå som slik, som navnet antyder, og tilberedt.

Disse ærteplanter har mange fangtråde og er derfor »selvbærende«. Dette er den gamle sort af brune ærter fra Lolland, men også nyere sorter er udviklet med denne egenskab, bl.a. til markdyrkning. Foto: Karna Maj

Højde og tidlighed

Skalært er tidlige, og der er kun lave sorter. Marværter, slikærter og sukkerærter findes alle i højder fra 40 cm og til 200 cm. Der er en logisk sammenhæng mellem højde og tidlighed. De lave sorter er tidlige, de høje er sene.

De høje sorter giver ofte ærter over en længere periode. De lave sorter er efterhånden for største partens vedkommende de sorter, som bruges til industrihøst, hvor bælgene helst skal være fuldt udviklede samtidig. Det er udmær­ket, hvis man høster til dybfrysning. Men til frisk forbrug gælder det om at finde sorter, der giver ærter over en længere periode. Safir, Little Marvel, Alderman, Sugar Snap, Sugar Rae er eksempler på sorter med en længere høstperiode.

Jord og gødning

Ærter foretrækker en muldet lerjord eller sandmuld og en pH-værdi på 6.5–7.5. Ærter er kvælstoffikserende, så de skal ikke tilføres kvælstof, men har brug for bl.a. fosfor og kalium. Hvis jorden er gødet året før til f.eks kartofler, behøver ærterne stort set ingen gødning.

Det er meget vigtigt, at jorden er løsnet i dybden, da en luftig jord er forudsætningen for kvælstoffikseringen på ærterødderne. Man skal derfor ikke så ærter, førend jorden er tjenlig til at blive bearbejdet.

Sædskifte og naboplanter

Ærter er følsomme for gentagen dyrkning på samme jordstykke. Derfor skal der gå 6 år mellem dyrkning i renbestand og 3 år som mellemafgrøde.

I økologisk dyrkning er det meget brugt at dyrke ærter mellem kål. Hvis det er til frisk hyggeforbrug, er det dog bedre at så dem, så børnene ikke skal holde øje med både ærter, skøre kålblade og voksne opmærksomme blikke. Et rent ærtebed er velegnet til udplantning af nye jordbærplanter efter endt ærtehøst.

Dyrkning af ært

Ærter lagt i blød

Ærter sættes i blød, men ikke i mere end 12 timer – natten over, som man siger. Foto: Karna Maj

Skalærter kan man så fra sidst i marts, hvis man har en let jord. Marværter, slik­ærter og sukkerærter sås efter midten af april. Ærter kan sås frem til 15. juni.

De første ærter sås kun i 3 cm dybe riller, de senere i 5–8 cm’s dybde.

På et 120 cm bredt bed kan der være 3 rækker med lave ærter eller som mellemafgrøde 2 rækker mellem 3 hovedrækker eller en bred række melllem f.eks. to kålrækker. Høje ærter sås som dobbeltrække med 15–20 cm mellem rækkerne, så der er plads til opsætning af hegn. Ærterne lægges med 3–5 cm afstand.

Ærterne kan evt. lægges i blød 12 timer inden såning og derefter i et vådt viskestykke til man kan se at ærterne lige netop begynder at spire.

Ærter med spirer

Når ærterne har ligget i blød i 12 timer, kan man lægge dem til spiring i et vådt viskestykke eller lignende. Ærtespirer er meget skøre, så det er bedst at så ærterne, så snart man kan se, at spiren er ved at bryde ud. Optimal såning skal derfor ske i flere omgange. Metoden betyder rækker uden huller, hvis de ikke angribes af skadevoldere. Foto: Karna Maj

Ærteplanter spises gerne af mange skadegørere

Efter såning skal man beskytte de fremspirende ærter mod fugle, især duer. Læg fiberdug over eller et lag grenaffald hen over rækkerne, indtil de er så høje, at der skal sættes ærteris op. Mus kan rydde en hel række fremspirende ærter, hvis de finder frem til dem. Fasaner spiser gerne de grønne ærteblade.

Ud over truslen fra de overjordiske skadedyr, er der også sygdomme og skadedyr, som kan ødelægge ærte frø, kimplanter og rødder under jorden. Bl.a smælderlaver, oldenborrens larve og bønnefluens larver.

Ærter skal have ris eller hegn

ærter på vej op ad stativ

Ærter har fangtråde, som skal have snorer, ærteris eller espalier, som de kan hæfte sig fast til på deres vej opad. Foto: Karna Maj

Senest når ærterne er 6–8 cm høje skal der sættes hegn eller ris op, alt efter sortens højde. Selv lave ærter har gavn af at der stikkes nogle smågrene ned. Planterne tvinges ind mod hegnet ved at hyppe jord op om planterne. Hypningen kan også bruges som led i ukrudsminimering ved at kvæle kimplanter af fremspirende udkrudt. Det er lidt besværligt at luge inde mellem ærteplanter. Det er vigtigt at holde rent i ærtebedet.

Det er en god ide at bruge jorddækning efter midten af maj, da ærterne ikke tåler at mangle vand. Og ærter behøver ikke så varm en jord for at vokse, så derfor kan der godt dækkes tidligt.

I tørre perioder bør man vande, både for at planterne vokser optimalt og for at undgå, at planterne angribes af meldug, hvilket let sker ved vandmangel.

For at få en god kvalitet ærter, er det vigtig at planterne ikke mangler vand, og ikke mindst at man høster ærtene, inden de bliver for store og grove.

Orm i ærterne

Ærtevikleren flyver fra begyndelsen af juli og lægger sine æg på blomstrende ærteplanter. Larverne klækkes på en uge og kravler ind i de småbitte ærter. Tidlig såning giver større chanche for ærter uden orm. Lavere ærtesorter kan man dække med fiberdug inden blomstring.

Ærtesorters højde og tidlighed

HøjdeUdviklingstid

Skalærter

Fenomen45 cmtidlig
Kleine Rheinländerinhalvhøjtidlig
Marværter
Alderman150–200 cmsen
Blauschokkers200–300 cmsen
Dark Skinned Perfectionhøjsen
Hurst Greenshaft75–100 cmtidlig
Karina60–70 cmmeget tidlig
Lancethalvhøjmiddeltidlig
Lincoln60 -75 cmmiddeltidlig
Little Marvel45cmmiddeltidlig
Markanta75 cmmiddelsen
Mechelse Krombek100–200 cm
Ping Pong60 cmmiddeltidig
Rubin høj
Safir lav
Senator170 cmsen
Wunder von Kelvedon40–50 cmtidlig
Slikærter
Delikett110 cmmiddeltidlig
Sugar Ann40–60 cmtidlig
Sugar Bon50 cmtidlig
Sugar Rae60–80 cmmiddeltidlig
Sugar Snap150 cmsen
Sukkerærter
Ambrosia70 cm
Carouby de Mausanne170 cmsen
Douce Provence40 cmmeget tidlig
Dwarf Sweet Green75 cm
Engelsk Sabel150 cmmiddeltidlig
Frühe Heinrich120 cm
Grijze Roodbloeiende75 cm
Norli50–70cmmeget tidlig
Oregon Sugar Pod60–70 cmtidlig
Rekord120–180 cmtidlig
Sugar Tall White120 cmrelativ tidlig

Kommentarer

Der er 12 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Ærter i haven

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider