Året rundt i haven

Grønne grønsagskrukker

Af Karna Maj, mandag, 28. oktober 2002

Om sommeren har jeg altid cherrytomater i krukker oppe i min gård, så de står inden for rækkevidde, når vi sidder og læser dagens avis. Men de er jo forlængst væk. Krukkerne er af den helt billige slags, så de får lov til at stå ude året rundt. Og har gjort det i en halv snes år nu.

Tatsoi i krukker

Foto: Karna Maj

I september, når de sidste tomater er spist – eller som i år gået til i kartoffelskimmel, planter jeg i stedet for tat soi. De bliver sået i juli på et bed. Tat soi er en slægtning til den mere kendte pak choi – med andre ord en af de mange kinesiske bladgrønsager, som er blevet så populære. Sidste vinter stod den grøn og fin hele vinteren og vi spiste den i foråret, da det blev tid til at fylde krukkerne med de små minipåskeliljer i marts.

Tatsoi er dejlig frisk grøn og så smuk, når solen på sin stadigt lavere bane over himlen lige nøjagtig skinner på krukkerne med tat soi en lille times tid ved middagstid.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Karnas have > 2002 > Oktober > Grønne grønsagskrukker

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider