Jorden fryser også

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Vinteren er på vej, og vi begynder alle­rede i september at spejde efter varme støvler og jakker til den kommende vinter. Som haveejer er det også nu, man skal være på udkig efter masser af dækkemateriale til haven, så jorden kan beskyttes mod vinterens kulde, blæst og regn. Modellen finder vi i naturen, hvor planter og førne både beskytter jorden og livet i jorden og sørger for næring til stedets plantevækst.

Grønne planter beskytter jorden

Den bedste beskyttelse af jorden året rundt får man ved, at der er grønne plant­er overalt, hvor det er muligt. I modsætning til det brune jorddække oven på jorden, så holder de grønne planter på ­jorden med deres rødder, som gennem­væver jorden. Selv efter nedvisning holder de halvrådne rødder på jorden vinteren over. Planterne skaber også læ, så havens visne blade lægger sig mellem planterne og giver et naturligt dække.

De grønne blade binder desuden solens energi via fotosyntese og tilfører hermed nyt organisk materiale til haven. I køkkenhaven bruger man efterafgrøde med hurtigvoksende planter til at opsamle de mange næringssalte, som frigives i den lune jord i løbet af sensommeren og efteråret. Hermed bindes de i planterne i stedet for at blive udvasket. Hvis der dyrkes kvælstofsamlende planter som f.eks. vintervikke, sneglebælg og jordkløver, øger man desuden jordens indhold af kvælstof.

Grøn efterafgrøde pynter i efterårshaven.

Efterafgrøde sørger ikke kun for at ­kvælstoffet bliver i havens jord, men ­giver også en flot grøn efterårshave. Foto: Karna Maj

Efterafgrøde i praksis

Man kan indtil ca. 20 september nå at så efterafgrøde med rug og vintervikke, som begge overvintrer. De efterafgrøder, der ikke overvintrer, skal helst sås i juli og august, da afgrøden og dens rødder ellers ikke når at gøre den store forskel.

Den overvintrende efterafgrøde beskytter selvfølgelig jorden bedst gennem hele vinteren, mens ikkeovervintrende arter dejser omkuld, når først der kommer dagsfrost. Hvis man bruger havre i efterafgrødeblandingen, kan den del af plantedækket overleve en hel del frost. I milde vintre kan havre endda overleve, men normalt ender den som et vissent og let planteslør på jorden i foråret. Den kvælstofsamlende vintervikke, som står grøn hele vinteren, bruges ofte i efterafgrødeblandinger, da den er meget let at hakke om i foråret. Rug skal man derimod bruge en del energi på at hakke om.

Efterafgrøde og nattefrost.

Efterafgrøde tåler nattefrost mange gange, selv om det er arter, der ikke ovelever vinteren. Selv når toppen er ødelagt af frost, beskytter den jorden, og rødderne holder på den gode jordstruktur. Foto: Karna Maj

Det brune vinterdække

I naturen er jorden stort set altid dækket af enten planter eller visne plantedele. Kun i nogle skovtyper ser man et rent, brunt dække af blade. Det er dette brune dække, vi efterligner i haven, når vi dækker den bare jord med planteaffald fra haven eller f.eks. tilfører staldgødning udefra.

I eftersommeren bliver der masser af bar jord i køkkenhaven og i bede, hvor der har været sommerblomster. Frem til midten af september kan man vælge mellem at så efterafgrøde og bruge jorddække, derefter gælder det om at få etableret et brunt jorddække.

Hvis dækket kun har til formål at beskytte jorden mod kulde, blæst og nedbør, kan alt organisk materiale groft sagt bruges. Det isolerende dække giver en højere og mere stabil jordtemperatur, blæsten udtørrer ikke jorden, og nedbøren slemmer ikke jorden til, så den bliver kompakt og dermed mindre porøs og iltholdig. Det betyder, at regnorme og mikrolivet får en længere aktiv periode i efteråret.

Afgrøderester efter høst af rødkål.

Som minimum bør man lade resterne af afgrøden ligge og beskytte jorden, som her efter høst af rødkål. Det ser måske ikke så pænt ud, og det kan være en fordel at findele planteaffaldet, så det kan nå at blive nedbrudt i løbet af vinteren. Foto: Karna Maj

Gødskning med jorddække

Det brune vinterdække er samtidig en fladkompostering, hvor de visne plantedele på stedet komposterer og nedbrydes til tilgængelige næringsstoffer.

Mange vælger imidlertid at lave færdig kompost, der opbevares overdækket og først bringes det ud i foråret. På den måde er man sikker på, at næringsstofferne ikke udvaskes. Men det giver ikke den samme gode jord, som når man lægger kompost eller staldgødning ud nederst i vinterdækket. Fladkompostering giver et bedre mikroliv i jorden og flere regnorme, som laver drænende gange. Dette resulterer i en bedre jord og frodigere plantevækst, men giver også en alvorlig risiko for tab fra havens kvælstofpulje.

Hvis man vil gøde via vinterdækket, skal det gøres, så der er mindst mulig risiko for udvaskning. Jo mindre omsat, jo mindre risiko for udvaskning. Det er derfor bedst at vælge ikke så omsat organisk materiale og kompost til vinterens fladkompostering, og staldgødning skal være opblandet i rigeligt halm. Staldgødning, der ikke er halmrig, og meget kvælstofrig staldgødning, som f.eks. hønsemøg, skal gennem kompostbunken.

Ikke omsat vinterdække fjernes i marts

Vinterdækket er næsten helt omsat i marts.

I marts er vinterdækket helt eller delvis formuldet på køkkenhavens mange bede i Den Økologiske Have. Er der mere jorddække tilbage, skal det fjernes, så forårssolen kan komme til at varme jorden op. Foto: Elin Svendsen

Vinterdækket skal dog også nå at blive omsat, så det kan gøde planterne næste år. Man er nødt til at gøre sine egne erfaringer med, hvad der kan nå at blive omsat frem til sidst i marts. Der kan være stor forskel fra år til år, afhængig af, om det er en mild eller hård vinter.

Den del af vinterdækket, der ikke er omsat, skal fjernes sidst i marts, så solen kan begynde at varme jorden op. Til de afgrøder, der udplantes sidst i maj, f.eks. majs, kan det blive liggende en måned længere og formulde. Ikke alle afgrøder skal bruge kvælstof lige hurtigt. Kartofler skal bruge det fra maj, mens f.eks. selleri og pastinak først begynder at vokse for alvor i juni. Det kommende areal til gulerødder bør kun vinterdækkes, ikke gødes, da det kan give spiringsproblemer.

Der er i øvrigt forskel på, hvor gode planter er til at hente næringstoffer, som er på vej til at blive udvasket. Kål har rødder i over en meters dybde, mens f.eks. løg kun har rødder i ca. 20 cm dybde.

Vinterdække i praksis

Det er vigtigt for livet i jorden, at den er luftig – også om vinteren. Lerjord med de små partikler er kompakt, og derfor er det en god idé at vippe jorden løs med en gravegreb eller kultivator, inden der jorddækkes. Jorden skal ikke vendes rundt, da man så begraver jordoverfladens organiske stof og mikroliv i en dybde, hvor det ikke hører hjemme. På de mere luftige sandede jorde er det ikke nødvendigt at løsne jorden inden dækning.

Tykkelsen af vinterdækket skal afstemmes i forhold til jordtypen. Vinterdækket bliver nemlig ikke bedre, jo tykkere det er. På sandjord er jorden så luftig, at man godt kan lægge 8 cm jorddække på, mens stiv lerjord er så kompakt, at der højst skal lægges 2–3 cm dække på. På sandmuld 6–7 cm og på lermuld 5–6 cm. Man kan lave et tykkere lag, hvis det laves meget luftigt med f.eks. hele majsplanter øverst – eller afklippede grene, som kan nedsætte vindhastigheden.

Man lægger den mest omsatte del af vinterdækket nederst og afslutter f.eks. med vissent løv eller friske planterester. Det er en fordel at blande vinterdækket af flere slags planterester. Det er svært at få blade til at blive liggende, hvis der ikke er større planterester, som kan give læ. Det giver en hurtigere omsætning, hvis dækket er findelt i mindre stykker, da der så er flere angrebsflader for nedbryderne, men det giver et mindre luftigt dække.

Materiale til jorddække

Til vinterdække af køkkenhaven bruger man den del af kompost- eller samlebunke, hvor omsætningen er i gang, men materialet endnu er ret uomsat. Grovere dele kan evt. frasorteres, da de ikke når at blive omsat inden forår. Foto: Karna Maj

Det skal dog nævnes, at det kan være svært at skaffe materiale nok til vinterdække, og det er svært af få dækket køkkenhaven, så det ser pænt ud. Desuden giver grønne bede med efterafgrøde en flottere efterårshave end brunt dække.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lottenborg Have

Økologiske læggekartofler, sætteløg mm.

Byhaver.dk

Bokashi-kompost

Dansk Hjemmeproduktion

Løsninger til selvforsyning

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Biologisk Kakao-Flis®

Brug Kakao-Flis® – og undgå kemikalier.

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Jorddække > Jorden fryser også

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider