Grønsagsfluernes larver

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Der findes en række forskellige insekter og hvirvelløse dyr, hvis larver alle kan gøre skade på rødder, stængler og knolde under jorden. Grøntsagsfluerne hører som myg og svirrefluer til de såkaldt tovingede insekter. Deres larver borer sig typisk ind i roden og minerer her, mens den udvikler sig. Selv om de intet har med orm har at gøre, omtales de ofte populært som »orm«.

Der er mange forskellige arter af grønsagsfluer, der hver har sin værtsfamilie som speciale, f.eks. kan porrer angribes af løgfluens larver og selleri af gulerodsfluens larver.

Orm i gulerødder

Orm i gulerødder Foto: Karna Maj

Ageruglelarver, populært kaldet knoporm, er mørkegrå til grønlig, og gnaver yderligt på en række forskellige rodfrugter og knolde. Stankelbenslarver, smelderlarver og symfyler er andre skadevoldere, som kan give store skader i mørket under jordoverfladen eller på plantens basis.

Uglelarver kan være utroligt svære at artsbestemme, dels på grund af de mere end 300 arter, der er set herhjemme, dels på grund af de ret forskellige individuelle karakterer inden for arterne. Foto: Karna Maj

smelderlarver

Smelderlarver. Foto: Karna Maj

Fluelarvernes udseende

De maddikelignende fluelarver kendetegnes ved at være lemmeløse og uden tydeligt hoved og ben. Desuden har de tilspidset forende og er udstyret med to små, mørke mundkroge. Farven er typisk hvidlig. I bagenden findes to ret store analspirakler, der varier i udseende fra art til art. Pupperne er såkaldte frie tøndepupper og består af sidste larvestadiets overhud; for gulerodsfluens vedkommende er farven gulbrun.

Tvivlsomt effekt med blandingskultur

Det er populært blandt haveejere at benytte blandingskulturer for at hæmme angreb af f.eks gulerods- og løgfluens larver. Desværre er denne praksis for det meste virkningsløs med hensyn til grøntsagsfluer i urtehaven, hvor plantearterne står tæt. Dels skal der fire rækker løg til én række gulerod, før der kan iagtages en gavnlig effekt, dels er duftbilledet mellem de forskellige afgrøder i haverne ét virvar af dufte af forskellige plantefamilier. På marker med mono- eller blandingskulturer stiller sagen sig anderledes. Med blandingskultur kan der dog opnås andre fordelagtige vilkår for rødder og mikroliv. Men lige overfor fluelarver er effekten altså tvivlsom.

Afdæk plante eller jord

bionet

Overdækning med Bionet er effektivt, men det pynter ikke i haven. Forrest broccoli og sommerhvidkål, bagved vintergulerødder. Foto: Karna Maj

Først og fremmest gælder det om at undgå, at fluerne godkender en udvalgt plante til æglægning. Uanset om der er tale om kål-, løg-, bønne-, bede- eller gulerodsfluer kan dette enten ske ved at dække hele planten (rækken) med insektnet (fiberdug eller bionet), eller ved at gøre jord- eller bladoverflade uegnet til æglægning.

Hunfluen lægger typisk æg i jorden omkring plantens basis, efter at værtsplanten er nøje godkendt, hvorefter larven efter udklækning søger ind og minerer roden. Med denne viden kan meget forebygges.

Er afgrøden ikke afdækket direkte med insektnet, gælder det om at at holde jorden dækket omkring stænglen, så fluerne ikke kan komme til at lægge æg i jordoverfladen her. Det kan ske med græsafklip, undersåning med kløver i grønsager med lang vækssæson (porre og kålafgrøde), eller anden form for jorddække. Hvis ikke fluerne kommer i direkte kontakt med bar jordoverflade, hæmmes æglægningen betydeligt, da de ikke bryder sig ikke om tæt bundvegetation eller et tykt lag af organisk matriale.

Desuden giver et sådant jorddække ly til en række gavnlige nyttedyr som rovinsekter og spindlere, hvad enten jorddækket består af grønt (undersåning) eller brunt (vissent plantematriale). Både jagtedderkopper, løbebiller og rovbiller kan fortære store mængder æg og larver i løbet af en sæson.

Undersåning

Undersåning med kløver under rosenkål. Foto: Karna Maj

En tredje metode er f.eks i kål er at lægge et større plastiklåg eller en papskive med hul i midten rundt om plantestænglen, så fluerne ikke kan komme i direkte kontakt med jorden omkring planten.

Ødelæg duftbilledet.

En god praksis er desuden at forstyrre plantens naturlige duftbillede. Det er her blandingskulturerne kommer ind. Men når effekten af naboplanter er nedsat i køkkenhavens tætte bestand af forskellige arter, kan planterne i stedet behandles direkte med stækt duftende stoffer på bladoverfladen. Disse midler må naturligvis være naturlige og biologisk forsvarlige; udtræk af hvidløg, løg, malurt, mynte eller andre stærkt duftende planter er blot et par af mulighederne. Man bør dog være opmærksom på, at udsprøjtning af f.eks løgudtræk vil tiltrække løgfluer, så løg eller porre i nabobedet udsættes for forhøjet risiko. En stærk te af malurt er et udmærket valg. Det påføres med forstøver på plantens overjordiske dele gentagne gange med regelmæssige mellemrum.

Omvendt bør man være varsom med anvendelse af stærkt lugtende frisk staldgødning og ajle af brændenælder, idet den kraftige lugt netop kan tiltrække flere fluearter.

Valg af såtidspunkt

Ud over selve duftbilledet og en godkendt planteoverflade, kræver den æglæggende flue at planten er stærk nok til at »brødføde« larven, inden den lægger æg. Gulerodsgfluens larver lægger ikke æg omkring nyspirede gulerødder, idet planterne på dette tidspunkt er for svage til at kunne klare et angreb. Gulerodsplanten skal f.eks have mindst 4 anlagte blade før æglægning finder sted. Men man bør være opmærksom på, at fluerne har hovedflyvning i flere omgange, så selv om første generation undgås vil nyklækkede fluer herfra flyve igen senere på sommeren i juli–august, alt efter klimaforholdene. Her kan insektnet benyttes. For gulerodsfluens vedkommende, er det larver af netop 2. og evt 3. generation, der gør skade sidst på sæsonen, i løbet af sensommeren og efteråret.

I landbrugssammenhæng tager man normalt hensyn til, at fluerne som regel foretrækker læ, og at infektionsgraden aftager jo mere vindudsat afgrøden står. Det medfører blandt andet, at de gulerødder, der vokser tættest på læhegn høstes sidst og afsættes først, så larveskader under lagringen minimeres. I haver, der netop indrettes med henblik på læ kan dette desværre ikke rigtig udnyttes.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Revira – det usynlige hegn

Revira-Det usynlige hegn.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Grønsagsfluernes larver

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider