Opskrift på grillede agurker med avokado og dukkah

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Opskrifterne stammer fra Mette Dahlgaard Jensens kogebog »Havens grønt året rundt – GEMYSE«, som udkom på forlaget Muusmann i 2019.

Bogen er anmeldt i Ugens Havenyt i uge 25 2019 >

SOMMERAGURKER MED AVOKADO OG DUKKAH

4–6 små sommeragurker
4 modne avokadoer
2 lime, skal og saft
salt
2 spsk creme fraiche 38%
Gemyses dukkah, se nedenfor
Små træpinde

Agurkerne skylles, og enderne nippes. Agurkerne grilles, til de er saftige, men har bid.

Avokadoerne halveres, og stenen fjernes. Alt kødet tages ud og kommes over i en skål. Blend avokadoen med en stavblander sammen med limeskal og -saft og smag til med lidt salt. Når den er glat, vendes creme fraichen i.

SERVERING
De grillede agurker vendes i avokadomosen, drysses med dukkah og sættes på pind.

GEMYSES DUKKAH

500 g hasselnødder
250 g sort sesam
40 g korianderfrø
35 g spidskommen
20 g rosa peber
8 g cayennepeber
4 g kanel
70 g salt

Hasselnødder ristes i ovnen ved 150 °C, til de er gyldne, ca. 12–15 minutter.

Sort sesam, korianderfrø, spidskommen, rosa peber, cayennepeber og kanel ristes på en pande. Blend det derefter sammen, tilsæt salt og de ristede hasselnødder og blend igen, dog uden at det bliver til pulver.

Opbevar i en lufttæt beholder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Lad dig inspirere på hjemmesiden

Her er du: Forsiden > Inspiration > Haveliv > Opskrift på grillede agurker med avokado og dukkah

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider