Havenyt uge 25

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er rigtig dansk sommer. Høj sol den ene dag og regn den næste. Haverne er glade for kombinationen, og planterne står frodige og grønne i bede og krukker.

Her midt i juni er vi ved at være færdig med at så og plante haverne til. Nu gælder det om at pleje og passe de mange planter og ikke mindst nyde synet af blomster og grøntsager, frugter, bær og krydderurter, som lige nu vokser til. Og uge for uge er der flere, som vi kan forsyne middagsbordet med.

Er man hurtigt, kan man nå at plukke hyldeblomster til dejlig Sankt Hans hyldeblomstdrik. Foto: Heidi Kirk Nissen

Til menuen Sankt Hans aften er det også oplagt at hente en stor del af ingredienserne i haven. Man kan skabe en menu, der er restauranter værdige, med små nye kartofler, kompot af rabarber, krydderurtesmør eller dressing med dild, persille og basilikum og blandet salat af flere salatsorter. Måske er der også små nye agurker, sprøde slikærter og måske et lille kålhoved af de allertidligste spidskål eller blomkål.

Jordbærplanterne producerer også på livet løs, og bærrene hænger i tykke klaser. Som et sommerligt punktum for menuen kan de serveres i rigelige mængder eller i kreative dessertvarianter – måske sammen med roser?

Få inspiration til en kreativ dessert i artiklen »Jordbær og roser i skøn forening« >

Dæk hullerne med grønkål og glaskål

Puslespillet med at få dækket hullerne efter høst i køkkenhavens bede er så småt begyndt. Man kan nu så et hold grønkål til sen udplantning eksempelvis efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer nu og de første ærter er sat, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har rækker med løgplanter, som er begyndt at danne løg, kan man imellem rækkerne så grønkål eller glaskål, som kan overtage bedet, når løgene høstes.

Så nye hold af salat

Selvom salatplanterne har hængt lidt i varmen, så er der masser af salat, og meget mere er på vej. Men allerede først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat.

Medmindre naturligvis, at vi sørger for at så et ny hold nu og derefter sår lidt nye frø hver 2. uge gennem juli måned.

Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, kan man sikre sig, at der altid er salat i en høstegnet størrelse.

Læs mere om forskellige salaters udviklingstid i artiklen »Salatsorter og salattyper« >

Beskyt jordbærrene mod fuglene

Det er ikke kun os mennesker, som synes, at jordbær er en af sommerens bedste bær, også solsortene elsker dem. Har man mere end rigeligt med jordbær, er det nemmere bare at lade dem tage de bær, som de har lyst til. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at kampen er størst.

Hvis man sørger for, at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, der ofte er det mest vandholdige i sommerhaven.

Jordbærplanterne kan beskyttes med fuglenet, men de grønne net har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, blandt andet de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene gennem det stormaskede net. Det kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under nettet.

I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr. Her kan fuglene ikke hakke igennem, og hverken fugle eller jordbær filtres ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over for eksempel orientalske bladgrøntsager, som sås fra midten af juli.

Slut med asparges for i år

Traditionen foreskriver, at man skal stoppe med at stikke asparges til Sankt Hans. Planterne har givet mange asparges til høst, så de skal have tak for hjælpen og forkæles med en grundig ukrudtslugning og efterfølgende lag kompost, hvis man ikke har gødet i foråret. Forkælelsen giver planterne mulighed for at sætte en stor grøn top, der kan samle næring til rødderne, så der kan komme mange asparges til næste år.

Det er svært at luge mellem høje asparges, og så er jorddække en nem løsning. Asparges er en strandplante, så tang er det allerbedste jorddække, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal muligvis gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top. Det er derfor en god idé at spænde nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så stænglerne ikke knækker på en dag med regn og stærke vindstød.

Fjern aspargesbillerne

Når aspargesene begynder at vokse op, er aspargesbillerne samtidig klar til at placere deres æg på planterne. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for en, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til, at aspargesplanterne pludselig står som visne pinde helt uden blade.

Opdager man visne planter i aspargesbedet, så er det med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte og kan være svære at få øje på. Kig særligt efter på aspargesplanternes blomsterknopper og stængler, det er ofte her, æggene er lagt.

Læs mere om aspargesbillen og dens larver i artiklen »Gulplettet aspargesbille« >

Så de to-årige blomster

Her i juni er det et godt tidspunkt at så frø til alle de to-årige blomster som eksempelvis fingerbøl, forglemmigej, stedmoderblomst, hornviol, akeleje, gyldenlak, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

Frøene kan sås i potter og bakker eller sås direkte på et jordstykke. Her kan de spire og gro, indtil de i sensommeren kan blive plantet ud på det sted, hvor de skal blomstre til foråret.

Hvis frøene sås i et frilandsbed, bør de sås i overskyet vejr, og kommer der ikke regn, kan det være nødvendigt at holde bedet fugtigt, til frøene spirer.

Man kan købe frø efter bestemte farver og former. Man kan også selv høste frø fra to-årige planter, man allerede har i haven, når de er ved at have modne frøstande.

Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, men der kan være både stolthed og spænding ved at dyrke blomster af egne frø, og det er samtidig en natur- og klimavenlig måde at få haven fuld af blomster på.

Den uvorne have


Haven bliver sjældent så perfekt, som man drømmer om – så ville der ikke være så meget skvalderkål i de danske haver.

Men faktisk er skvalderkålen ret flot, som den står og blomstrer lige nu. Og det er helt i orden at have områder i haven, hvor man har givet op, og skvalderkålen får lov at være.

Den behøver dog ikke have eneret på stedet. Gamle frugttræer trives eksempelvis udmærket sammen med skvalderkål, når den holdes slået efter blomstring og resten af sommeren. Det slåede kan man bruge som jorddække – såfremt skvalderkålen ikke har nået at sætte frø.

Der findes også blomster, som kan pynte på steder, hvor skvalderkålen eller andet sejllivet ukrudt får lov at være.

Katost er en fin blomst, som selvsår og kan finde fodfæste i ukrudt. Påskeklokker klarer sig også i skvalderkål, når først de er etableret. En af havens flotte klokkeblomster, Campanula persiciflora kan også finde på at selvså uden for staudebedet, og den er flot sammen med skvalderkålens hvide lette blomster.

Pæoner kan også klare sig sammen med skvalderkål. Foto: Heidi Kirk Nissen

Akeleje går heller ikke af vejen for at så sig selv sådanne steder, og snart skal akelejernes frøstande klippes af, og så kan man lægge dem ud til selvsåning i »vildnisset«. Når først rabarber har kommet godt i gang, kan de også fint trives i et stykke med skvalderkål.

Drivhuset stortrives

Et andet sted i haven, hvor der er stortrivsel lige nu, er i drivhuset.

Planterne vokser på livet løs, og er agurkerne begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden skal disse knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade.

Se en trin-for-trin vejledning i artiklen »Beskæring af agurker i drivhus« >

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og eventuelt bestille nyttedyr til udsætning.

Gødningsforslag til drivhuset

En anden ting, man bør holde øje med i drivhuset, er, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalitet. Det er første tegn på, at de mangler gødning.

Hvis man dyrker i selve drivhusjorden, kan man lægge jorddække ud i form af afklippet græs, om muligt gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. En yderligere fordel er, at det nedsætter fordampningen og dermed det daglige vandingsbehov, som i en varm sommer kan løbe op i rigtig mange liter i et drivhus med bar jord.

Læs mere i artiklen »Jorddække i drivhuset« >

Dyrker man i plantesække, er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen.

Hvis man bruger en købt gødning, skal man som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på posen eller flasken. Men jord og planter er forskellige, så hold også øje med tomatplanternes reaktioner. Hvis de begynder at krølle bladene eller blive meget mørkegrønne over mod det blågrønne, kan det være tegn på, at de får for meget gødning. Er de derimod lysegrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Hvis man har valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man desuden nødt til at bruge en vandig form for gødning. Man kan købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale som for eksempel lupiner og fisk (gødningen lugter ikke af fisk).

Men man kan også selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning som tørret, økologisk hønsegødning. Udtræk af frisk husdyrgødning bør man ikke bruge ved afgrøder, som snart skal høstes og spises.

Læs mere om udtræk og gødning til haven i artiklen »Ekstra kvælstof« >

Hold skadedyrene fra drivhuset

Fra den sidste del af juni kommer der flere skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser grønt og frodigt ud, og man nyder det ved at kigge nærmere på planterne, opdager man pludselig, at de er angrebet af det ene eller andet skadedyr.

En del af dem gør ikke mere skade, end at vi lader der være plads til dem og lever med dem, men de kan også forekomme i mængder eller arter, som vi bør gøre noget ved.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på chili, peberfrugt og aubergine. Hvis man har været forudseende, er planterne sat i store potter, så de kan tages ud af drivhuset, og lusene spules af eller fjernes med hånden. Ellers må seancen foregår inde i drivhuset.

En af de andre skadevoldere er spindemider på agurkplanter. Miderne elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at sætte rovmider ud, som kan æde dem. Men de skal sættes ud, mens antallet af spindemider er ret lavt for at have en god effekt.

Læs mere om brug af biologisk bekæmpelse i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >

Mellus er et andet almindeligt problem i drivhuset. De bryder sig ikke om lugten af nasturtium/tallerkensmækker, og sår man nogle i bunden af drivhuset, vil planterne afskrække en del af lusene. Har man haft tallerkensmækker i haven tidligere, vil de ofte selvså sig, så man kan også flytte nogle af de selvsåede planter til drivhuset.

Tallerkensmækkerplanterne vil som bonus danne et flot, grønt bunddække. Det vil både se pænt ud, holde på vandet i jorden og skabe gode gemmesteder for edderkopper og rovbiller, som kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr i drivhuset.

Anmeldelse af kogebog

Midt i Tivoli ligger en økologisk restaurant omgivet af grønne vægge med blomster og krydderurter og højbede med grøntsager og spiselige blomster. Mette Dahlgaard Jensen er gastronomisk chef på stedet, og hun er samtidig forfatteren bag kogebogen »Gemyse«, hvor man får 70 grønne opskrifter fra restaurantens køkken.

Kogebogen er flot præsenteret med mange smukke billeder. Den giver inspiration til nye måder at bruge de grøntsager, vi dyrker i haven, og i bogen opfordres der til at være nysgerrig og vælge de grøntsager, man elsker højest, og se nye muligheder i dem.

Bogen er inddelt i de fire årstider og afsluttes med opskrifter på syltede sager og drinks. Her er for eksempel opskrifter på en drink med rødbede og tagetes, urteslikkepinde og agurkemarmelade, hvis man får flere agurker i drivhuset, end man kan spise friske.

Agurkerne kan også bruges på andre måder. De kan eksempelvis grilles. Det får man inspiration til i opskriften sommeragurk med avokado og dukkah.

Den opskrift har vi fået lov at dele med læserne af Havenyt.dk. Se opskriften her >

Af andre aktuelle sommeropskrifter er der blandt andet nye kartofler med æggeblomme og urter og små gulerødder med passionsfrugt og sesam.

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 25

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider