Dyrkning af pil til flet

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Pil har med tidens interesse for pileflet fået en velfortjent renæssance. Det bøjelige ved gør pilekvisten ideel til kurve, flethegn, buer og pile, plantestativer og elegante pilehytter til børnene. Der findes også mange arter og sorter af pil, som er flotte som piletræer i haven.

Dyrk egne pil til flet

Hvis man har jorden og interessen, er det oplagt at producere sine egne pilegrene. Man kan købe færdigproducerede bundter af høstede pil klar til flet, men det er dog ulig billigere at producere selv.

Etableringen er uhyre let, da pil let danner rod på grund af et højt indhold af plantehormonet auxin. En pilekvist stukket i en stiklingepotte med andre arter/planter, der ønskes formeret, stimulerer roddannelsen af samme årsag.

På et velvalgt, dybmuldet sted stikkes afklippede 20–40 cm lange pilekviste i jorden tidligt på foråret (marts), når jorden er fugtig og frostfri. Pil trives et solrigt sted på fugtig grund. Stiklingerne bør være lillefingertykke, ca. 1 cm i diameter. De stikkes så dybt som muligt, helst med 2/3 af længden under jorden. Afstanden mellem dem kan variere alt efter brug, men en afstand på 15–20 cm mellem stiklingerne og 35 cm mellem rækkerne giver et stort udbytte på et begrænset areal.

Der luges og dækkes med jorddække mellem rækkerne. En anden metode går ud på af lægge sort plast på jorden, og stikke pilekvistene direkte igennem. Herved holdes på fugtigheden samtidig med at ukrudtet skygges bort.

Pilearter og pilesorter til flet

De fleste pilearter egner sig til flet, men der findes en række særligt velegnede, der sælges direkte til formålet. Mandelpil, Salix triandra ‘Black Maul’ og ‘Long Bud’ har et smukt mørkegrønt løv med glinsende blade. Også femhannet pil (laurbærpil), Salix pentandra, er populær; bladene her dufter aromatisk. Dog er knopperne af sidstnævnte klistrede umiddelbart efter løvspring. Uden beskæring bliver disse arter op til 10 meter høje.

Pilearter og pilesorter til flet

  • Salix acutifolia, kaspisk pil
  • Salix alba ssp. Vitellina, guldpil
  • Salix daphnoides, dugpil
  • Salix pentandra, femhannet pil
  • Salix vitaminalis, båndpil
  • Salix triandra ‘Black Maul’ Mandelpil

Desuden findes der en bred vifte af andre arter og sorter.

Høst af pil

Bønnestativ af pil

Bønnestativer af pilegrene. Foto: Henrik Ahlmann

Pil vokser hurtigt og sender lange bøjelige skud i vejret. Andet vækstår leverer de plantede skud i snit 3 skud hver fra basis, så allerede her kan høsten begynde. Alt efter brug afklippes de nye skud i variende tykkelse. Høsten bør ske i vinterhalvåret, når grenene er i vinterhvile og uden generende løv; herved fås et mere ensartet og smukt resultat af fletværket.

Inden selve fletningen påbegyndes, kan pilen med fordel udblødes i en balje vand i 5–8 dage. Til formålet kan man, i mangel af store baljer, fore en mindre sandkasse eller lignende træramme med kraftig plast eller en pressening og fylde vand og grene heri.

Pilehytter til børneleg

Børn elsker skjulesteder og huler. Gerne i nærheden af voksne, der kan udspioneres eller blot give lidt selskab, selv om legen foregår i skjul af en eller anden slags. Pilehytter er dels populære, fordi de er lette, billige og hurtigvoksende, og dels fordi de – set fra et barns synsvinkel – hurtigt slutter tæt og giver mulighed for at se ud, uden selv at blive opdaget. Både hytter, labyrinter og bugtede gange ligger inden for rækkevidde. Kun fantasien sætter grænserne. Desuden synes børnene, det er fedt at have sit helt eget »Bedstemor Piletræ« i baghaven.

Når de levende kviste skal flettes på stedet, sættes kvistene skiftevis skråt, således at hver anden vender samme vej i en vinkel på ca. 30–45 grader. Det letter fletningen af »hovedgrenene«, og selve hytten dannes af smukke rudeformede kvadrater, hvilket giver et smukkere præg i vinterhalvåret, hvor hytten står uden løv.

Hvis grenene er lange nok til at give den ønskede højde på hytten, samles de i toppen og bindes sammen, så grenene med tiden kan forveddes i den ønskede form. Der tætnes ved fletning efterhånden, og overskydende eller uønskede skud fjernes omkring 1 september, men gerne flere gange i vækstsæsonen. Ved beskæriing i sensommeren opnås den mindste genvækst det følgende år.

Mere information om pil og pileflet

Pileforeningen er et godt sted at hente inspiration og supplerende viden om pil og pileflet, om pilekurser og forhandlere af pilestiklinger.

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Find inspiration til pileprojekter.

Her er du: Forsiden > Inspiration > Pil og pileflet > Dyrkning af pil til flet

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider