Mikrogrønt i vindueskarmen

Det er dejligt at kunne pynte maden med lidt grøn karse i vintermånederne, hvor vi længes efter frisk grønt. Det er nærmest en tradition især i børnefamilier, at man sår karse i vindueskarmen. Og børnene elsker at få karse på æggemaden – når de selv har dyrket den.

Men der er mange flere muligheder for at dyrke grønt drys til maden på samme måde som vi dyrker karse. Det hedder mikrogrønt.

Det er let at dyrke mikrogrønt. Udviklingstiden er kun 1–2 uger fra såning til høst, så går noget galt, er det til at overse, og man kan starte på en frisk. Med andre ord, så er her en bane, hvor man kan eksperimentere med plantearter og sorter, såmetoder, såmedier og måske ikke mindst smag og brug i maden.

Mikrogrønt både pynter og smager godt. Her karse på et spejlæg til frokost. Foto: Karna Maj

Hvad er mikrogrønt?

Mikrogrønt er et ret nyt begreb, og det letteste er vel at sige, at det er som karse, hvor det er kimplanterne, der høstes og spises. Men det er der dog ikke helt enighed om. Begrebet mikrogrønt dækker planter fra kimbladsstadiet og indtil de har fået det første hold rigtige blade. Når man får det første hold rigtige blade med, får man blade med mere form og farve, og det giver en dimension mere, når man skal pynte maden med dem. Men det kræver mere næring end en tot vat, og det er bedst at vande nedefra, da planterne ellers let vælter, når de bliver større.

Ærter, majs og solsikker kan man dyrke til skud, så her er udviklingstiden lidt længere, og de skal dyrkes i et tyndt jordlag.

Man kan dyrke mange forskellige slags mikrogrønt. Her er i midten sået en blanding af grøn og rød basilikum, som har en lang udviklingstid i forhold til arter fra kålfamilien. I de tre skåle ses fra venstre almindelig rukola og sennep, som begge smager dejligt stærk, mens den sidste er pak choi, som har en mild smag ligesom planten selv. Foto: Karna Maj

Dyrk mange slags mikrogrønt

Det er et nyt område med hensyn til at vælge arter og sorter, og derfor kan det være en god ide at starte med at bruge de sorter, som mange firmaer sælger til spirer eller mikrogrønt, da de må antages at have foretaget en udvælgelse til denne dyrkningsform. Nogle er sikkert udvalgt på grund af farven og dekorative blade, f.eks. rødbede og radis med rødlige blade, andre ud fra smag.

Hvilke arter man synes smager godt, er individuelt. Arter som sennep, almindelig rukola, raps, komatsuna og radis indeholder sennepsolier og smager dejligt stærkt, mens andre i kålfamilien som rødkål, pak choi og grønkål ikke smager så stærkt. Andre smager krydret, f.eks. chia, bukkehorn, basilikum, og andre igen har en mild smag, f.eks,. mizuna og kløver (det er bl.a. blodkløver). Karsesmagen kender stort set alle, og det er ikke uden grund, at den er populær, den udvikles hurtig og har en god smag uden at være stærk. Selv børn kan lide den.

Der er et utal af arter, som bruges til mikrogrønt. Men der er sikkert mange flere grønsagsarter, der kan bruges som mikrogrønt. Mest oplagt er det selvfølgelig at bruge de arter, som spirer hurtigt og uden problemer, men selv langsomspirende sorter kan man afprøve. Gulerod skulle f.eks. smage godt, og løg skulle give en meget intens løgsmag.

Tre slags mikrogrønt i god vækst. Fra venstre bukkehorn, chia og kløver. Foto: Karna Maj

Der skal bruges mange frø

Frø til mikrogrønt sås meget tæt, da planterne høstes i et meget tidligt stadie, og der skal spares på pladsen i vindueskarmdyrkning. Der skal med andre ord bruges rigtig mange frø i forhold til den mængde mad, der produceres. Ser man rent ressourcemæssigt på det, så er det jo rent luksusmad at bruge så mange frø til så få gram mad. Men de små planter er helt utroligt sunde, og så bliver man glad, når maden er pyntet med mikrogrønt og får en ny og ekstra smag.

Hvis man for alvor vil dyrke mikrogrønt, så skal man ikke købe små poser med almindelige frø, men i stedet for købe store frøportioner af dem, der bruges til fremstilling af spirer. De fås også i økologisk udgave. Frø til spiredyrkning i lukkede beholdere er normalt testede for e.coli, salmonella og listeria – til spiredyrkning i lukkede beholdere er det meget vigtigt at bruge disse frø.

Men som en prøveballon kan man jo begynde med at tømme frøposerne fra sidste år og så købe nyt til at så ude i haven. Det kan dog blive lidt en fuser, hvis spirekvaliteten er ringe og bakkerne ikke bliver helt fyldte. Men så må man glæde sig over, at man ikke har sået dem ude i haven – i bakkerne er den dårlige fremspiring til at leve med.

Dyrk dine egne frø til mikrogrønt

Men hvorfor ikke gå efter selvforsyning på det her område. Rigtig mange af de arter, vi kan dyrke som mikrogrønt, kan vi også dyrke til frø ude i haven. Men der er også nogle, som vi ikke kan, f.eks. chia. Og så er der nogle, som er mere velegnede en andre.

Hjemmedyrkning af frø til mikrogrønt kan du læse mere om i en artikel i vores medlemsblad Praktisk Økologi 2/2015 – det udkommer først i marts.

Du kan finde forhandlere af spirefrø i Forhandlerguiden

Sådan dyrker du mikrogrønt – trin for trin