Klimatilpasning i haven 1

Af Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi og vikar på Havenyt.dk og Lone Skjødt, havearkitekt, Grønne Glimt

Vi hører oftere og oftere om ­oversvømmelser, hedebølger og andre ekstreme vejrforhold. Drivhus­effekten, og hvad den fører med sig af temperatur­stigninger, øget nedbør og mildere vintre, er efterhånden blevet en realitet. Vi kan enten sætte os tilbage med korslagte arme og ærgre os over det med al sandsynlighed menneskeskabte fænomen, eller vi kan tage udfordringen op og tilpasse havens jord og planter, så vi er bedre forberedte på at kunne modtage den øgede mængde regnvand og komme igennem perioder med tørke – og hvem ved, måske skal vi til at sætte os ind i dyrkningsvejledninger for bananer, ris og sukkerrør?

Den 23. maj 2014 faldt der 40 mm på én time, hvilket var mere end Mias køkkenhave kunne bære. Der måtte graves et hul og sættes en pumpe i, så vandet kunne bortledes. En del regnorme led druknedøden, og de nysåede afgrøder måtte sås om. Foto: Mia Stochholm

Fremtidens klima

Ifølge Danmarks Meteorologiske Instituts rapport Fremtidige klimaforandringer i Danmark (2012) vil den øgede drivhuseffekt føre til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Danmark får flere og længerevarende hedebølger, ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længerevarende tørre perioder og flere kraftige nedbørshændelser, og vintrene vil generelt være præget af øget nedbør. Der vil ske en stigning i stormstyrken specielt over Nordsøen samt en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark.

Mias have var ødelagt efter kort men voldsom regn, hvordan ville din klarer sig? Foto: Mia Stochholm

Gennemsnitstemperaturen i Danmark er allerede steget med 1,5°C siden 1870. Omkring 2050 forventes en temperaturstigning på omkring 0,9°C om sommeren og 1,5°C om vinteren i forhold til perioden 1961–1990. I slutningen af det 21. århundrede forventes temperaturstigningerne i forhold til samme periode at nå op på 1,5–2,6°C om sommeren og 2,3–3,8°C om vinteren. Antallet af frostdøgn vil falde drastisk, hvilket vil betyde, at risiko for frost i forårsmånederne mindskes.

Klimaparametre for Danmark kilde: Fremtidige klimaforandringer i Danmark, DMI, 2012 Tabellen kan downloades som pdf på dmi.dk i sin fulde størrelse, der inkluderer usikkerhedsberegninger og noter med definitioner for de enkelte klimaparametre.

Den generelle globale opvarmning forøger atmosfærens indhold af vanddamp, hvilket fører til en stigning i den globale nedbør. Den årlige nedbør i Danmark er de seneste 150 år steget med omkring 100 mm samtidig med, at der har været en stigning i antallet og intensiteten af kraftige nedbørshændelser. I 2050 skønnes det, at nedbørsmængden i Danmark vil stige med 7%, hvor det meste vil falde om efteråret og vinteren.

Køkkenhavejordens udfordringer

Køkkenhavens jord er ekstra udsat for klimaændringerne, idet en del af jorden ligger bar om vinteren og i foråret. De øgede regnmængder og kraftigere regnskyl, hvor jorden skal optage meget regnvand på kort tid, kan give erosionsskader eller danne omfattende og længevarende vandpytter i lerjorden, hvor vandet kan være længe om at trænge væk. Dette betyder, at nyspirede grønsager kan drukne, og nyligt såede frø kan skylle væk eller rådne. I tørkeperioder er der risiko for skorpedannelse, der besværliggør spiringen og mindsker iltforsyningen til rødderne. På sandjorde vil kraftig blæst medføre fygning, der kan tage nysåede frø med sig, og tørkeperioder især i forsommeren, før afgrøderne dækker jorden, vil gøre det vanskeligt for unge afgrøder at etablere sig på grund af vandmangel.

Humus spiller en vigtig rolle

Uanset hvilken jordtype man har, vil det gavne at opbygge jordens indhold af humus for at imødekomme klimaændringerne og bevare en frugtbar dyrkningsjord. Humus forbedrer nemlig de ekstreme jordtypers svage sider, da det gør jorden mindre tørkefølsom og mere stabil ved kraftige regnskyl og stærk blæst.

Mange middelhavskrydderurter er sarte med hensyn til at have rødderne stående i vand om vinteren. Derfor er det en god idé at dyrke dem i højbede eller på tørre skråninger. Foto: Mia Stochholm

Humus er et led i nedbrydningsprocessen af organisk materiale. Det findes frit i jorden, men det indgår også i humusaggregater, som er stabile forbindelser af nedbrudt organisk materiale, bakterier, mineraler, lerpartikler, svampehyfer, vand og ilt. Overfladen er negativt ladet, og de kan derfor binde mange positive næringsioner, så de ikke svæver frit rundt i jordvæsken med risiko for udvaskning.

Humusaggregaterne er med til at give jorden en god krummestruktur, som tillader ilt, plads og vand til rødderne og mikrolivet. Et humusaggregat kan binde tre gange så meget vand som de mest vandbindende lermineraler og bidrager derfor væsentligt til jordens vandbindingsevne. Et højt humusindhold har derfor en positiv indvirkning på jordens vandbalance og planternes vandforsyning – både i tørre og våde perioder. Højt humusindhold giver større vandkapacitet og større afdræningsevne, hvorimod vandet har svært ved at trænge ned i en humusfattig jord. Ved kraftige regnskyl flyder vandet hen over jordoverfladen og tager jorden med sig og slemmer strukturen i overfladen sammen, så den danner skorpe.

Tilsæt organisk materiale

Jorden i dette bed har været udsat for kraftig regn, så overfladen er slemmet til og efterfølgende krakeleret under en periode med tørke. En tur med kultivatoren løsner strukturen i jordoverfladen og sikrer, at der kommer luft ned i jorden og gør det lettere for jorden at modtage regn. På sigt skal der tilføres større mængder organisk materiale for at opbygge humus og undgå disse regn- og tørkeskader. Foto: Mia Stochholm

De fleste danske dyrkningsjorder indeholder 2% humus (målt i vægt), men det er muligt at øge indholdet til omkring 5–10% ved vedvarende tilførsel af organisk materiale. Det er nemlig det omsatte organiske materiale, der bliver til humus, og derfor er vejen til en humusrig jord belagt med grøngødning, efterafgrøder, jorddække og kompost.

Når vi høster afgrøder til at spise, fjerner vi en stor del organisk materiale fra køkkenhavens jord, som vi til dels kompenserer for ved at kompostere afgrødens top, rod eller stængel og føre det tilbage til jorden. Men der skal mere til for at udfylde det hul i humusbalancen, som de spiste afgrøder efterlader. Her er efterafgrøder og grøngødningsplanter vigtige samarbejdspartnere, da de udelukkende sås for at tilføre organisk materiale og holde på jordens struktur og næring og desuden har den positive bivirkning, at de også ofte har blomster, der er attraktive for insekter.

Tilførsel af organisk materiale er en forudsætning for, at jordbundsorganismerne kan leve og får dannet humus. Det er jordbundsorganismerne, der via deres aktivitet i jorden er de egentlige humusdannere. Og når vi snakker klima, spiller især regnormene en ­meget vigtig rolle. Regnormenes aktivitet øger nemlig jordens porøsitet og dræningsevne.

Dyrk kulstoffet

Humus nedbrydes af store mængder lettilgængeligt kvælstof, som findes i kunstgødning eller kunstgødningslignende midler som gylle, brændenældevand og andre typer flydende gødning. Når humus nedbrydes, udskilles der CO², og når det opbygges, lagres der kulstof. Det er forholdet mellem kulstof og kvælstof i jorden, der har betydning for, hvor stor en andel af det organiske materiale, der indlejres som humus. Jo mindre kvælstof, der er til rådighed for mikroorganismerne, jo langsommere og mindre fuldstændigt nedbrydes det organiske materiale, og der sker i stedet en opbygning af humus. Der er brug for kvælstof til at producere de planter, vi høster, men tilføres det i for store mængder og i en lettilgængelig form, fremmes omsætningen og nedbrydningen af det organiske materiale i jorden, og der tæres på humusindholdet.

Netop i Danmark har vi gode muligheder for at opbygge et højt indhold af humus i jorden, fordi vores klima er befordrende for en høj planteproduktion, samtidig med at nedbrydningen er hæmmet en del af året enten på grund af kulde eller tørke.

De flerårige

Selv med et forbedret humusindhold er jorden stadig sårbar ved kraftige regnskyl og tørke – især hvis den ligger bar. Det er primært de etårige afgrøder, der er udfordringen, da de uundgåeligt forårsager bar jord om foråret og i forsommeren. Man kan derfor med fordel blande de etårige med de flerårige.

De flerårige er veletablerede og dermed mindre sårbare over for klimatiske påvirkninger. De kan dyrkes i midterrækken for både at give skygge til tørre perioder og suge vand i de våde perioder. En række jordbær i midten af et bed kan flankeres af løg, porrer, spinat eller salat. Flerårige porrer kan stå i rækker mellem rodfrugter. Høje krydderurter som løvstikke, kvan, bladfennikel og flerårig estragon kan være naboer til ærter og bønner. Lavere, skygge­tålende krydderurter som sødskærm, purløg og overvintret persille kan stå mellem to rækker majs. Morgenfruer og spinat vokser hurtigt i det tidlige forår og kan være for- eller mellemafgrøde for senere afgrøder. Man kan også etablere faste kanter af lavere krydderurter (f.eks. kompakt oregano, kinesisk purløg, salvie eller lavendler). Det kan også være stauder, der blandes ind i køkkenhaven eller omvendt køkkenhaveplanter, der blandes ind i staudebedet. Kål, artiskokker og bladbeder i flere farver vil pynte side om side med lave prydbuske og stauder.

Lader man stauderne flytte ind i køkkenhaven, slipper man for store områder med sårbar nøgen jord om foråret. Lupinerne i midten af bedet vokser hurtigt op om foråret og kan klippes ned efter blomstring i juli, så der er mere plads til de etårige afgrøder – i dette tilfælde majs. Foto: Mia Stochholm

Efterafgrøder og grøngødningsplanter kan også hjælpe til at undgå bar jord. Har man sået en efterafgrøde i efteråret, kan man nøjes med at rydde der, hvor der skal sås, og klippe det ned, der står mellem rækkerne, så det ikke generer de nysåede frø, men stadig holder på jordstrukturen, indtil de nye afgrøder tager over.

Artiklen er tidligere blever bragt i Praktisk Økologis blad 4/2014

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Grønne Grunde

Du fortæller om dine havedrømme.

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Lyngeshop

Spejlbassiner-Galvaniserede sneglekant

Blomsterverden

Blomsterløg, knolde, frø, haveartikler.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

FC Beton

Nye fliser eller sten til terrassen?

Fuglesang Haveparadis

Husk at se udstillingen om »Sorte Muld«

Jordgrus

Flise- og stenbelægninger som en helhed.

Green & Blue Products Aps

Græsarmering af miljøvenligt kunststof

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Klimatilpasning i haven 1

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider