Et blomstrende og nyttigt regnbed

Af Lea Helqvist og Anders Poulsen

Vores hus i Lejre stod færdigt for seks år siden. Derefter gik vi i gang med at anlægge haven fra bar mark.

Det er en almindelig parcelhushave på knap 1.000 m². Vi havde på det tidspunkt ikke en overordnet plan for haven; faktisk var vi fuldstændig uerfarne og uvidende om have, jord og planter. Én ting var dog sikkert: Vi ville anlægge et regnvandsbed. Lokalplanen kræver nemlig, at man holder regnvandet på egen grund. Det er også det, man kalder en LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand). En LAR-løsning aflaster kloaksystemet ved kraftige regnskyl og bliver derfor brugt i stigende grad i forbindelse med klimatilpasning i byer og langs veje.

Regnbedet byder på mange farver og strukturer i juli/august.

Vi kunne også have valgt en faskine som regnvandsdepot. Oftest er en faskine en masse plastikkassetter, der graves ned og fungerer som en skjult opsamlings- og dræningszone, før vandet siver ned i jorden. Beregningerne viste dog, at det ville blive en meget dyr løsning. Faskinen skulle have en stor volumen, da vores lerede jord har dårlig nedsivningsevne.

Det virkede også modstridende at sænke en masse plastik ned i jorden, og det stod derfor hurtigt klart, at vi ville have et regnvandsbed og samtidig skabe en flot og spændende løsning. Regnbedet kostede også halvdelen af faskinen. Faskinen ville koste ca. 70.000 kr., hvorimod regnbedet kostede omkring 35.000 kr. Vi er meget glade for, at vi som nye og noget uvidende haveejere valgte regnbedet. Det er smukt og driftssikkert. Det kræver ikke meget vedligehold, og så vrimler det med insekter.

Planlægning og placering

Vand løber som bekendt nedad, så vælg et sted i haven, hvor vandet naturligt samler sig. Hos os ligger regnbedet på grundens laveste punkt. Undgå områder tæt på bygninger, hvor vand kan skade fundamentet. Der er regler for, hvor tæt på huset et regnbed må placeres. Hvis du har kælder, er afstandskravene noget større.

Der er også regler for afstand til skel. Hvis du har mulighed for det, så placér bedet på et af havens mest solrige steder. Det giver større mulighed for plantevalg, da de fleste stauder trives bedst i sol. Sidst, men ikke mindst, skal du altid have godkendelse fra kommunen.

Jordbunden bestemmer størrelsen

Før du anlægger et regnbed, skal du kende din jord. Er den sandet, er den leret, eller er der andre forhold, der har betydning for nedsivningsevnen? Hvor stort, bedet skal være, afhænger også af, hvor stort et areal, det skal dræne. Du skal derfor lave lidt beregninger og undersøgelser for at få dimensioneret bedet rigtigt.

Vi havde jordbundsundersøgelser tilgængelige i forbindelse med vores byggeri, som vi brugte i beregningerne. Hvis du er lidt teknisk anlagt, kan du finde guides på nettet, og så kan du selv dimensionere. Vi havde en anlægsgartner til at beregne og til at lave det grove anlægsarbejde.

Men inden du graver hele haven op, er det også vigtigt at undersøge, hvor højt grundvandet står på din grund. Hvis grundvandet ligger 50 cm nede, vil et regnbed ikke gøre meget gavn, da vandet jo ikke vil sive ned.

Design og opbygning

Vandets vej fra nedløbsrør og hen til bedet kan løses på mange måder. Der kan være rør under jorden, som hos os, der kan være et forløb med åbne render med naturlige sten eller elementer med forsinkelse undervejs, som f.eks. spejlbassiner eller lignende. Kun fantasien sætter grænser.

Når vandets vej til bedet er sikret, er det selve bedets tur, og her er bundopbygningen vigtig for, at vandet siver ned, og regnbedet fungerer, som det skal. Vores regnbed er bygget op med større sten i bunden for at optimere drænet. Herpå et lag grus, som også hjælper med at dræne og øverst et lag muldjord.

Vores regnbed er 14 m² med en dybde på ca. 40 cm. Det har skrånende kanter med græs og er plantet til med stauder og græsser til gavn for insekter. Store sten skjuler røret fra pumpebrønden og beskytter jorden mod erosion og giver skjulesteder og varme til havens smådyr.

Vores regnbed får alt vandet fra vores 160 m² store tag og fra vores omfangsdræn. Fra nedløbsrørene løber rør under jorden, som samles i en sandfangsbrønd, og derfra løber vandet over i en pumpebrønd. Vandet kommer derfor over i bedet i større portioner og ikke som et kontinuerligt løb. Vores grund skråner ikke så meget, og der er langt fra nedløbsrøret længst væk fra bedet, så vi blev anbefalet at bruge rør frem for åbne render.

Der står sjældent vand i bedet. Det sker kun ved meget store eller langvarige regnskyl, hvor jorden bliver mættet med vand og højst i et døgn. Indtil videre har vi haft en maksimal vandstand i bedet på cirka 15 cm. Med den rette bundopbygning undgår du druknede planter og overløb til omkringliggende arealer. Planterne har ikke taget skade af de skiftende forhold; tværtimod trives de og kræver minimal pleje.

Planterne skal kunne klare lidt af hvert

Vi har mange forskellige planter i vores regnbed, og der har været udskiftninger undervejs, når nogle planter ikke har fungeret under forholdene, eller andre planter skulle prøves af. Vi har sørget for, at der er blomstring fra det tidlige forår og til det sene efterår.

Planterne tåler langvarig tørke. Den gule solhat ‘Goldsturm’ er den, der først hænger med hovedet.

En del af stauderne er også valgt ud fra, at de står med flotte frøstande vinteren igennem. På den måde er der altid struktur i bedet, og det eneste tidspunkt bedet er lidt kedeligt, er efter stauderne er klippet ned i det tidlige forår, indtil de første begynder at få blade og blomster i april/maj.

I et regnbed skal planterne både kunne tåle at stå i vand, men i særdeleshed også tørke, da der i perioder bliver meget tørt i bedet, da bundopbygningen dræner meget effektivt.

Vedligehold

Et regnbed skal vedligeholdes som et hvert andet bed, hvor man gerne vil have stauder og græsser til at gro. Om foråret, når planterne grønnes i bunden, klipper vi det hele ned og kommer afklippet i kompostkværnen. Det plejer vores drenge på 4, 10 og 12 år at have meget glæde ud af. Når bedet er luget, dækker vi jorden med al afklippet. Det er ikke nødvendigt med kompost eller anden form for jordforbedring – ormene er på sagen.

Regnbedet skal luges, planter skal flyttes og deles. Men det er en del af fornøjelsen.

Nogle gange skal der flyttes nogle planter, hvis de ikke trives på deres placering. Andre skal måske deles, fordi de er blevet for store, og måske skal nye tilføjes, hvis vi har fået en ny favorit. Men det er kun hyggeligt at gå at nusse med.