Pigmenthaven

I haven ved kunst- og kulturcentret Rønnebæksholm er der tyve bede med hver deres indhold og funktion.

Ét af bedene har titlen »Pigmenthaven«, og her gror kulturhistoriske planter, der har et højt indhold af pigment, farvestoffer man har brugt til at farve med i mange tusinde år.

Planter og plantefarve som aktivisme

I det 150 m² store bed kan man vende tilbage til, hvordan man før i tiden indfarvede stof og andre materialer med naturens egne ingredienser. Den bæredygtige sammenhæng mellem havearbejde og håndarbejde bliver genopdaget og vævet sammen af dem, der arbejder med planterne i bedet.

Bedet passes af frivillige, og planterne bruges til kunstformål og undervisning for skoleelever, interesserede grupper og til åbne arrangementer. Planterne dyrkes og høstes i hånden, og plantefarvningen foregår, som den altid har gjort – over åben ild på et bålsted midt i haven.

Men bedet peger ikke kun bagud i tiden. Det giver også anledning til at reflektere over nutidens udfordringer som, hvor vores ressourcer stammer fra, hvilken historie farvestofferne i de ting, vi køber, har, og om farvestoffer kan være med til at øge biodiversiteten?

Det sidste svar er ja. Bedet står frodigt en stor del af året, og bier og andre vingede insekter flyver fra blomst til blomst, mens biller flygter ud fra den tætte beplantning, hvis man forstyrrer dem.

Planterne i bedet

De frivillige i gruppen, der stod bag aktionen omkring at skabe haven, såede og plantede oprindeligt seks rækker af planter med to plantefarverækker af hver grundfarve rød, gul og blå. Det stramme design skulle signalere produktionshave sat i relation til tekstilindustrien.

GUL:

• Farvereseda (Reseda luteola)
• Sødskærm (Myrrhis odorata)
• Rejnfan (Tanacetum vulgare)
• Farvegåseurt (Anthemis tinctoria)
• Prikbladet perikon (Hypericum perforatum)

RØD:

• Hvid snerre (Galium mollugo)
• Farveskønhedsøje (Coreopsis tinctoria)
• Farvekrap (Rubia tinctorum).

BLÅ:

• Farvevajd (Isatis tinctoria)
• Farvepileurt/japansk indigo (Persicaria tinctoria)

Bedets design inspireret af hånden

En tid lå bedet urørt på grund af andre opgaver i haven, og det groede lidt til.

Men nogle af havens frivillige gik sammen og gav det en ny form, der var inspireret af håndens omsorgsfulde arbejde med to stier ind i haven, der endte i to runde cirkler (poter).

Stiernes forløb blev lagt ud fra, hvordan planterne havde bevæget sig i den uberørte tid, hvordan de havde selvsået og lavet rodskud.

Hele strukturen i bedet blev dermed mere naturlig og løs, nu hvor planterne i højere grad fik lov at forlade rækkerne og blande sig med hinanden. På samme vis som man også kan blande farver fra forskellige planter, når man plantefarver.

Andre planter er velkomne

Planterne i pigmenthaven er blevet udvidet med blandt andet selvsåede morgenfruer, rød hør og mælkebøtter, der alle er velkomne i bedet. De indgår på samme vis som de andre planter i eksperimenter med plantefarvning.

Plantefarvning

Når man plantefarver, får man sjældent helt det samme resultat hver gang.

Planternes farveindhold kan variere, og den endelige farve afhænger også af, om man bruger regnvand eller vandværksvand, temperaturen på vandet, trækketiden, om man bruger bejdset garn, og om man tilsætter soda og natriumdithionit, når man skal trække de blå farver ud af planterne, eller om man vælger en mere gammeldags metode, hvor man bruger gæret urin eller træaske.

De mange muligheder er netop noget af det, der gør det spændende at begynde at eksperimentere med plantefarvning, og der er med garanti farveegnede planter i enhver have.

Opskrift Instant indigo dye

Silketørklæde 5050 cm
1 tsk salt
20 nyplukkede blade af vajd eller japansk indigo
En håndfuld vand

Massér det hele godt sammen. Jo mere man masserer, jo mere farve får man. Tilsæt eventuelt mere salt og flere blade for en kraftigere farve.

Opskrift Grøftekantsfarvning

Tag en meget stor gryde, og fyld den med en af de planter, som repræsenterer det gule farvestof. Mange af dem kan findes i grøftekanter.

Kog planterne i vand i 30 min. Si dem fra, og lad farvesuppen afkøle til lunken.

Læg stoffet – helst uld eller silke – i farvesuppen, hæld koldt vand oveni, og varm det langsomt op.

Hold øje med den gule farve, den bliver hurtigt skriggul og derefter mere karrygul.

For et mere holdbart resultat kan man lægge stoffet i en 20% bejdse med alun før farvningen.