Planter under tagdryp

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Engblomme

Engblomme trives – som navnet siger – bedst i fugtig jord Foto: Jens Thejsen

Lyden af et tagdryp er hyggeligt. Desværre ser sokkel og mur altid herrens ud af jordsprøjt. Den lille halve meter af en strimmel jord under tagdryppet er en lidt vanskelig sag. Den kan holdes hakket – men så sprøjter jorden som sagt op ad soklen. Der kan lægges sten på – det ser flot ud med regnvåde sten, men der kommer ukrudt. Min bedste løsning er grønne planter – det ser flot ud, der er ingen grimme jordsprøjt på muren, og det ødelægger ikke soklen, mine erfaringer siger mindre vedligeholdelse.

Men det skal være nogle specielle planter, som ikke kun kan tåle dagsregn og perioder med stående vand, men også at dette fryser til is om vinteren.

Vårkærminde

Vårkærminde

Vårkærminde minder med sine lyseblå blomster om forglemmigej Foto: Karna Maj

Min første succes var vårkærminde (Omphalodes verna). Det er en af de tidligste stauder, den blomstrer allerede fra april og helt hen i maj med et væld af himmelblå små blomster, der ligner forglemmigej, og den har friskgrønne hjerteformede blade. Den breder sig flittigt med overjordiske udløbere på de rigtige voksesteder, dvs. enten halv- til helskygge eller fugtige steder. Men den er let nok at styre med et hakkejern. Jeg har den som en kant mellem en havegang og muren, så her er ingen problemer. En enkelt vinter var der nogle planter, der var gået ud, men få måneder senere havde udløberne slået rod, og kanten var intakt igen.

Engblomme

Engblomme er en af mine favoritstauder – ikke de orangegule forædlede stauder, men den vildtvoksende lysegule engblomme (Trollius europaus), som man kan finde i jyske enge. Som barn havde vi en plet, hvor vi hvert år plukkede en stor buket til min mor. De stod på et soppet sted i mosen, hvor det var nødvendigt med gummistøvler. Om vinteren var engen ofte frossen og dyndet kunne bære.

Min mor havde selvfølgelig hjemført et par engblommer, som mistrivedes i det store tørre staudebed. Da jeg fik min have, kom min mor med et stykke af engblommen, og den har så i snart tyve år lidt samme skæbne i min have.

Sidste år anlagde jeg krydderurtehave helt ind til udhuset, men under tagdryppet var der ligesom ingen krydderurter, der ville kunne trives. I stedet for hentede jeg den ene af mine to blokke med engblommer, delte den mest muligt og plantede dem ud på den halve meter under tagdryppet. Det ændrede sagen – i år havde jeg et helt gult flor af engblommer, måske hundrede blomster på mindre end to kvadratmeter.

Det er måske ikke de mest naturtro omgivelser, men hvis man har et tagdryp og ikke noget sumpbed, så er det her løsningen, hvis man holder af engblommer. Måske også engkabbelejer?

Flere muligheder

Men der må være flere muligheder blandt de stauder, der trives godt under fugtige forhold. Man kan selv afprøve flere
For nu at foregribe indvendingerne: Selvfølgelig er tagdryp spild af mulighed for at opsamle regnvand. Men ikke alle tagbelægninger egner sig til regnvandsopsamling – jeg ville f.eks ikke have lyst til at bruge det brune vand fra et tjæret tagpaptag til at vande mine grønsager med.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Planter under tagdryp

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider