Pleje af boldbaner og græsplæner

Af Lasse Thomas Edlev, grøn guide naturvejleder

I mange år har vi uden nævneværdig omtanke brugt løs af forskellige kemikalier for at holde græsplæner og boldbaner ukrudtsfrie og veltrimmede. Risikoen for nedsivning af gift til grundvandet har vi lukket øjnene for.

Med udgangen af år 2002 er det imidlertid slut med brug af pesticider (plantebeskyttelsesmidler) på arealer, der ejes eller vedligeholdes af kommuner. Det er fremtidens drikkevand, vi nu forsøger at sikre.

Fremtidens plæner

Hvis boldbaner og græsplæner fremover skal holde en nogenlunde standard uden brug af pesticider, kræver det langt større omtanke og indsats. Metoderne til græspleje må udvikles og ændres, boldspillere og andre brugere må udvise større hensyn, og der bliver behov for et tættere samarbejde mellem foreninger og forvaltning.

Naturen tilstræber mangfoldighed

Græs

Selv om græsset vokser igen i april, er der sket uoprettelig skade ved al for megen færdsel i vinterhalvåret. Foto: Karna Maj

I randområder, hvor ukrudtet ikke generer, er der ingen grund til bekymring. Tværtimod kan det være en fordel, hvis de vilde planter har lidt mere plads. Naturen tilstræber altid mangfoldighed og variation, hvis den får lov at udvikle sig på egne betingelser. Når naturen er i balance modvirker den blandt andet selv, at enkelte skadedyr får mulighed for at optræde i stort antal.

Ren græsplæne er derimod noget kunstigt, som vi specielt opretholder, fordi vi har et ønske herom. Hvis målet er en jævn, tæt og slidstærk græsbane til fodbold, er ukrudt normalt uønsket. Men tro ikke, at ukrudt holder sig selv borte. Der findes i jorden en stor frøbank, klar til at spire hvis muligheder byder sig. Derfor handler græspleje uden brug af pesticider om at give de ønskede græsarter så godt et forspring og gode betingelser som overhovedet muligt.

Benyt græsbanen med omtanke

I disse år udvikles og afprøves en række nye metoder til græspleje: Vertikalskæring, eftersåning, topdressing, dybdeluftning, jordløsning – og hvad det nu ellers hedder alt sammen. Mange klubber og kommuner vil let kunne købe sig fattige i maskiner og arbejdskraft.

Lige meget hjælper det, hvis ikke græsbanerne benyttes med omtanke og hensyn. Hvis der eksempelvis under en kamp slides eller pløjes huller i grønsværen, vil ukrudtet straks være der. I yderste konsekvens kan det blive nødvendigt at rulle nye, kostbare tørv på opståede huller. Og hvis der ikke er økonomi hertil, vil skaden blot brede sig og dermed nærme sig det uoprettelige.

Det er derfor langt bedre at forebygge, mens tid er. Når det handler om boldbaner kan spillere og trænere virkelig gøre en god indsats ved at indarbejde fornuftige rutiner. Herved sikrer klubben sig den bedst mulige bane at spille på, og foreningen vil desuden kunne høste økonomiske fordele og kommunal goodwill.

Tag medansvar for boldbaner og græsarealer

Nedenfor er syv gode råd om græspleje. Tag en snak i foreningen herom, hæng listen op i klubhuset – og lad bestyrelsen tage sagen op med forvaltningen.

1. Foreslå en græshøjde på min. 3,5 cm

For lavt græs udvikler et dårligt rodsystem. Jo lavere græsset klippes, desto ringere er dets frugtbarhed og slidstyrke. Kort græs udtørrer hurtigere og dets modstandskraft over for sygdomme og skadedyr nedsættes.

2. Slid ikke grønsværen i stykker

Et målfelt er ofte udsat for et kraftigt slid. Lad derfor opvarmning foregå et andet sted. Flyt også regelmæssigt banen (eksempelvis altid uge 19, 25, 35 og 40). Herved fordeles sliddet. Hvis en tørv sparkes op, træd den da pænt på plads igen. Hav eventuelt også en spand med græsfrø og muld stående, så der efterfølgende straks kan smides et par håndfulde på skaden.

3. Spil kun på græsbane, når vejret tillader

Blot en enkelt kamp i regn og pløre kan ødelægge selv den smukkeste bane. Frossent eller rimbelagt græs dør, hvis der spilles herpå. Uanset hvor fristende det kan være at tage græsset i brug i det tidlige forår, kan det have fatale følger. Græs vokser nemlig ikke, når jordtemperaturen er lavere end 8 °C. Lav temperatur kombineret med vandmættet jord gør græsset uhyggeligt sårbart. Hvor trist det end måtte være, kan det være absolut nødvendigt at aflyse en kamp på grund af vejret.

4. Planlæg en fornuftig brug af banerne

På en græsbane, der ønskes holdt i pæn stand, bør der generelt kun spilles én enkelt gang om ugen i marts/april og oktober/november. I græssets vækstsæson kan der med rimelighed spilles op til tre kampe om ugen. Det vil være fornuftigt at klassificere de baner, der rådes over, så der tages ekstra hensyn til opvisnings- og kampbaner, mens der accepteres en lavere standard på træningsbaner hvad ukrudt angår.

5. Bekæmp skadedyr biologisk

Stankelbenlarver, der ødelægger græssets rødder, ædes gerne af stære, der lige så fint pikker dem op af jorden med deres næb. Råger æder også stankelbenlarver, men de går ofte langt hårdere til værks i græsplænen med næb og klør. Musvitter jager især de voksne insekter. Et enkelt musvitpar kan på en ynglesæson æde op imod 5.000 insekter. Det er således en god idé at opsætte redekasser omkring græsbanerne til både stære og musvitter – for hermed at nedbringe antallet af skadedyr.

6. Begræns brugen af græsbaner til festivals o.lign.

Tilsyneladende kan der være god økonomi i at arrangere en festival, koncert eller et tivoli på en boldbane eller plæne. Men der kan hurtigt blive et alvorligt efterspil i form at en beskadiget bane. Tunge køretøjer sætter ikke blot dybe hjulspor, de vil også kunne trykke jorden godt og grundigt sammen. Græssets rødder har svært ved at trænge ned i en sådan komprimeret jord, iltindholdet i vækstlaget reduceres og nedsivningen af vand hæmmes. Resultatet bliver en hård og fedtet bane med dårlig slidstyrke.

7. Etabler dialog og samarbejde

En måde at samarbejde om banernes vedligeholdelse på kan være én gang om året at holde et møde foreningerne og forvaltningen imellem. Her kan ønsker og problemer i forbindelse med pleje, ansvar og økonomi diskuteres.Der findes eksempler på, at foreninger har fået ekstra tilskud mod at påtage sig et større medansvar for banernes vedligeholdelse. Det bør også sikres en løbende dialog mellem de, der dagligt hhv. benytter og passer arealerne. Større gensidig forståelse og orientering kan sikre, at foreningens planlægning og de nødvendige plejehensyn ikke pludselig kolliderer.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havegartneren

Ny have til gode priser.

ECOstyle A/S

100% organisk plænegødning

KONGERSLEV KALK A/S

Gødningen virker hele vækstperioden.

Leopolds Rullegræs

Rul din græsplæne ud

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Havehandel.dk A/s

Skab en flot, tæt og slidstærk græsplæne

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Græsplænen > Pleje af boldbaner og græsplæner

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider