Perlebælg nu som Dafo-plante

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Perlebælg, Coronilla emerus, tidligereHippocrepis emerus er allerede kendt som prydplante i Danmark, selv om den ikke ses så ofte. Den kendes også under navnet buskhestesko. Den kan fås i en del planteskoler.

Perlebælg

Perlebælg er en lille busk, som bliver ca. 1 m høj og lige så bred med uligefinnede blå-grønne blade og gule ærteblomster, som blomstrer i flere måneder i perioden maj–juli. Den har lidt overhængende vækst. Den sætter 3–5 cm lange bælge. Der er ikke sikre oplysninger, om den evt. kan være giftig, men den tilhører ærteblomstfamilien, hvor der er giftige arter.

Den kommer fra Sydeuropa, Middelhavsområdet.

Coronilla emerus ‘Guldperle’ Dafo®

Dafo-planter er specielt udvalgte til at kunne klare det danske klima og derfor velegnede til plantning i Danmark. Varemærket Dafo® indehaves af Danmarks JordbrugsForskning og er registreret i EU.

Det Naturvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, har de seneste år iagttaget, hvordan prydbusken ‘Guldperle’ voksede i forsøgsanlægget i Årslev ved Odense. Man har udvalgt denne klon, som opfylder kravene til Dafoplanter. Den er testet og fundet fuldt hårdfør i Østdanmark, dvs. den mildere del af Danmark. Desuden er den også fundet fri for sygdomme.

Der vil i 2008, hvor den lanceres, kun være et begrænset antal til salg, først og fremmest i de planteskoler, som er medlem af Dafo-foreningen.

‘Guldperle’

Foto: Dafo

Coronilla emerus ‘Guldperle’ Dafo® er en 1 m høj og ligeså bred. Den er løvfældende. Busken har let overhængende tynde grene og årsskuddende er grønne og let kantede. Bladene er 1–3 cm lange, uligefinnede med 7–9 små blågrønne småblade Blomsterne er gule og samlet med 3–5 på en fælles stilk. Busken blomstrer fra maj til juli og kan give et nyt hold blomster senere. Bælgene er tynde og bliver 3–5 cm lange. Blade får gullig høstfarve, og den taber bladene ret sent. I meget hårde vintre kan den fryse tilbage, men den skyder villigt fra basis igen. Den tåler beskæring. Men beskæring kan reducere blomstringen, og den kan sætte lange skud, som skal beskæres for at bevare busken i en pæn facon. Den kan formeres ved sommerstiklinger.

Mere information om andre Dafo-planter

Dafo.dk kan du se hele sortimentet af Dafo-planter og reglerne for mærkningsordningen. Der er også en oversigt over planteskoler og havecentre, som forhandler Dafo-planter.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

En verden med rhododendron

Dansk Hjemmeproduktion

Danmarks største sortiment af frugttræer

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Gamlefrugtsorter.dk

Vi opformerer gerne frugttræer.

Blomstergården

Prydtræer og prydbuske.

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Træer og buske > Perlebælg nu som Dafo-plante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider