Forum

Bi-hits

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. juni 2019 kl. 17.19

Jeg ved ikke, om mine naboer ville le eller græde, hvis jeg fortalte dem, at jeg har betalt 68 kr for en "tidsel".
Men sådan kan det altså gå, når man besøger den lokale planteskole for at finde lidt godt til bierne.
Strengt taget er det måske heller ikke en tidsel. I hvert fald ikke en helt almindelig tidsel (nedenstående billede er fra i dag).

Den hedder "Mandstro" (Eryngium, 'Big Blue')

1 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 30. juni 2019 kl. 1.36

Så mangler du jo bare fløjlsgræsset, riddersporen og jomfruskoene! ;-D

"Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore,
jeg plukker mandstro og jomfrusko.
men blodet brænder i mine årer,
mit lille hjerte har ingen ro. "

Selv drømmer jeg lidt om "ærteskokken" (Som H.C. Andersen omtaler i sin fortælling om den der stakkels gartner)- dvs artiskok, der jo også er en slags flot og stor tidsel.

Derfor tror jeg også, at man tager fejl i "Matador". Lise Nørgårds familie har sikkert kendt til "ærteskokken", omend de måske først lærte at spise den i Paris.

(Og undskyld, jeg er ved at læse Palle Laurings erindringer, så bogstøvet og viser står mig ud af ørene!)

Selv har jeg kun set Strand-Mandstro (min mor var en meget dygtig botaniker- det er jeg så ikke...

Men jeg har lige købt en stakkels (for tør) skovmærke (og to ditto Schweiziske mynter og en busk basilikum). De er sat i vandbad, nu skal jeg bare lige finde ud af, hvad det Schweiziske består i- og det buskede. ;-)

Men deter da en smuk plante, du har dig dér! Jeg har mere de vilde tidsler.

Held med den! (Y)

Mvh
Tine

2 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. juni 2019 kl. 20.32

@Tine Andersen

Tak for den smukke lyrik, men bierne vil nok mene, at du mangler noget om Brombær. ;-)

--

Gyldenlak, lupiner og især kulsukker (nedenstående billede) har hos mig været biernes bedste venner i foråret og det meste af juni.
Men nu er der næsten kun Brombær (Navahoe), og om efteråret er der en lidt død periode, og jeg har pt for lidt tid til haven, og så blev planteskolen min bedste ven.

Jeg købte også Salvie (sommer), Hjortetrøst (efterår), Fingerbøl (sommer), Sct. Hansurt (efterår) og Kæmpeverbena (sommer og efterår, 1-årig, men sætter frø).
Lige nu er Fingerbøl nok det største og sjoveste nye bi-hit, mens Katteurten har lagt sig på lur i overhalingsbanen.

3 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 1. juli 2019 kl. 2.50

SAlvie har jeg, og lige om lidt springer oregano og timian ud. Døvnælde har jeg stadig, og ligusterhækken.

Men nu skal du være artig Jakob! Jeg orker ikke den 2-3 meter høje mur af brombær- selvom de blomstrer nu. Bierne virker faktisk ikke så vilde med dem, det er mere fjermøl og natsværmere (bredpander). Men igen: om lidt springer mine tandbægre ud, som er en selvsået ukrudtplante (maskeblomstfamilien), og den er de alle vilde med.

Nogengange kunne jeg måske godt tænke mig at vanke ned i den anden halvdel af haven... Men så sætter jeg mig hen i et hjørne og venter på, at det går over!

Når folk de lyrisk besynger
brombær
Får jeg lyst til at jokke på
deres grumme tæer
Og slå dem med min hakke,
skovl og spade
Selvom de lovsynger brombær
så glade
I tærter især og marmelade
Kan de få et par flade

Og rulles i brombærens ranker
Jeg gør mig mine grumme
tanker
Om min hakke, min skovl
og min spade:
De kan få et par flade!

Mvh
Tine- jamen folk der jubler om brombærmarmelade og tærter, de har skisme aldrig skullet plukke dem! Eller blive stukket af en hveps/finde et kæmpe hvepsebo midt i krattet.

4 af 37 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 1. juli 2019 kl. 9.53

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

5 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 2. juli 2019 kl. 21.44

@Tine Andersen

Med Brombær kan man glæde sig stort,
hvis man har valgt den rette sort. :-)

@F. Christensen

Du glemte opskriften. :-)

6 af 37 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 2. juli 2019 kl. 23.42

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 37 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 3. juli 2019 kl. 0.14

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 3. juli 2019 kl. 0.23

Jeg har også fingerbøl, og de selvsår; men det er ingenlunde i en grad, der kunne være et problem...
Hvis enkelte planter skulle komme på uhensigtsmæssige steder, er de lette at trække op.

9 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 3. juli 2019 kl. 1.19

Om brombær: Men jeg kan slet ikke lide dem (ikke særlig godt ihvertfald), og hvis man, som jeg først har prøvet et hvepsestik i fingeren, når man plukker bær, så er man (jeg måske mere forsigtig).

Jo, da vi købte knaldhytten og haven, var jeg også lyrisk om brombær, der var to små. (Der hurtigt blev til mange!)

Men efter at have ryddet op efter fhv. ejers ande-, due-, hønsehuse med tilhørende nedgravede hegn (og asbestplader), og kilovis af rottesikring (glasskår).

Så løb haven fra mig, og jeg har kun i perioder kunne gå i krig med de "#¤%! brombær.

Og efter vi blev dræbersnegleramte, så har jeg ikke lyst til køkkenhave. Det har været (og er) traumatisk for mig med de &%¤#"! Snegle! Ølfælder er nu dømt dyrplageriske (de var nu også dyre i øl!), og at klippe dem- er bare så KLAMT. Jeg smøger en plastikpose over hånden, og i den anden hånd har jeg en SKARP saks- så samler jeg kræet op med saksen- og klipper den ned i posen.
Men det ER superulækkert! De mærker ikke at blive samlet op, en snegl kan krybe på et barberblad.

Nå, nu kom jeg vist meget langt fra emnet!

Men jeg har cikorier igen i år og mange katost, om de er biplanter ved jeg ikke, jeg synes, de er pæne!

Mvh
Tine- og nælder- og de der korbær, som sammen med snerler laver fodfælder.

10 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 4. juli 2019 kl. 14.36

@Tine Andersen

Er folk ikke økologiske analfabeter,
så får de styr på deres prioriteter.

Hvis byhaven skal være fin,
så fordrer det disciplin.

Men hvad betyder så "fin"?
Derom har hver en mening sin.

Dog kommer nok de færreste i klemme,
hvis vi også lader bierne bestemme. :-)

11 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 4. juli 2019 kl. 14.40

Jeg glæder mig til en masse Fingerbøl og en masse kæmpe humlebier, der vil flyve som penduler ud og ind af blomsterne. :-)

12 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. juli 2019 kl. 8.50

Jeg glæder mig også til Hjortetrøst. Den har jeg forgæves forsøgt at så mindst to gange, så nu har jeg købt en stor til over 100 kr ( nedenstående billede ).

På planteskolen blev jeg advaret om, at jeg risikerer at miste alle mine Sommefuglebuske, hvis der kommer en hård vinter, og jeg ikke har isoleret dem.
Er der mon andre af de flerårige insekt-planter, der kræver tilsvarende pasning, hvis man ønsker at sikre dem imod udryddelse.?

13 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 8. juli 2019 kl. 16.07

Jeg må indrømme, at det er med blandede følelser, når jeg næsten kun ser snyltehumle på Mandstroen.
Jeg tror, at "børsten" på nedenstående billede er en af de mange arter snyltehumle, og da jeg først fik øje på den, var den i slagsmål med en jordhumle, som endte med at stikke af.
Måske var det en slåskamp om planten, eller måske ligefrem et væbnet honning røveri på åben gade.?

14 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. juli 2019 kl. 11.11

Det er måske en helt ny art, som bør hedde Mandstro-humle.? :-)

Det ser i hvert fald ud til, at den vil have den plante og kun den plante, og ingen andre må få den.
Jeg tjekkede sent i aftes og i dag, og den er stadig helt alene på planten.
Det bør også være en kæmpe glæde, når biodiversiteten forbedres, så jeg må se at holde op med at have ondt af jordhumlen, som det nok kommer til at gå ud over.

15 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. juli 2019 kl. 18.06

Det blev endnu mere spændende i løbet af dagen.
Ved middagstid var "børsten" væk og i stedet havde bien på nedenstående billede overtaget plantens øverste blomst.
En time senere var "børsten" tilbage igen, men nu sad den på en lavere blomst, mens den nye fortsat sad på den øverste.

Min første tanke var, at "børsten" måtte have fået tæv.
Men efter at have søgt lidt på den nye bi tegner der sig en anden mulig historie.

"Børsten" er måske en Jordsnyltehumle han, som nidkært har bevogtet blomsten for en Jordsnyltehumle hun, som nu er ankommet.

Meget romantisk. :-)

Forslag til en bedre og mere realistisk historie modtages gerne.

Kilder anvendt til identificering:

Evt. Jordsnyltehumle han
www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1619190&ForumID=35

Lys Jordsnyltehumle
www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=261751

Lys Jordsnyltehumle
danmarkshumlebier.blogspot.com/2013/10/snyltehumler.html

16 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. juli 2019 kl. 19.19

Kulsukker oprustning

Jeg mener at kunne styre Kulsukker på gårdspladsen, uden den breder sig for meget.
Så nu er jeg begyndt at opruste langs en husmur, hvor der også skal være Gyldenlak. :-)

17 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. juli 2019 kl. 19.20

Sommerfuglebusk

Hos mig ser det ud til, at sommerfuglebusken springer lidt hurtigere ud, hvis den ikke er blevet klippet ned.
De få, som jeg slet ikke har klippet, står nu lige på spring. :-)

18 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. juli 2019 kl. 19.23

Træer

Nogle bestemte blomster kan give insektføde, nogle bestemte buske kan give mere, og nu er jeg på udkig efter træer.
Det skal gerne være træer, som giver en masse insektføde især sommer og efterår.

Hvilke muligheder er der.?

Jeg bør jo nok f.eks. anskaffe et lindetræ.
Men jeg har læst, at det kan være en dødsfælde:
danmarkshumlebier.blogspot.com/2014/07/farligt-vejkryds.html

Man må nok kunne undgå det, hvis man kunstvander, men ellers er der måske andre planter, som er særligt velegnede til at supplere lindetræer.?

19 af 37 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 11. juli 2019 kl. 19.40

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

20 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. juli 2019 kl. 19.48

Jo, efter årtiers forskning er de kloge nu næsten sikre på, at tørke kan give problemer. ;-)

21 af 37 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 11. juli 2019 kl. 21.39

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

22 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 9.24

Diskussionen om Lindetræer fortsætter her:
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/4306.html

Det er ganske spændene, så jeg må hellere skrive et lindetræ på ønskesedlen.
Hos mig er problemet jo nærmere at forhindre bi sultedød, når kulsukker afblomstrer, og dertil må Lind kunne bidrage.

Er der andre gode buske og træer, som er særligt tiltrækkende for insekter fra midten af juni og langt frem.?

23 af 37 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. juli 2019 kl. 9.28

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

24 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. juli 2019 kl. 12.53

Men lykkelig må man blive, når der nærmest helt af sig selv opstår et kæmpe stort bi-hit, som slet ikke behøver hjælp. :-)

25 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. juli 2019 kl. 12.57

Og et nærbillede.

26 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 19. juli 2019 kl. 10.44

Kongelys - måske især de gule. Synes de er mere velbesøgte end de hvide, men kan være et tilfælde. Blomstrer over en lang periode. Oreganoen er på vej sammen med hjortetrøsten så de tager over når fingerbøl og kongelysene er færdige. Senere igen kommer hestemynte og høstfloks. Det gælder om at have planter der afløser hinanden - så jeg går også og holder øje med om der er huller i forsyningen som skal fyldes ud. Brombær også et hit her.

27 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 19. juli 2019 kl. 13.20

Der er også stokroser. Her plejer humlerne at bade sig i god pollen, så det er en fryd.

28 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. juli 2019 kl. 22.32

Mange tak for flere gode forslag. :-)

Kongelys er normalt to-årig, og der findes flere forskellige arter.
Hvilken er mon den mest overlevelsdygtige på brakmarken.?

da.wikipedia.org/wiki/Kongelys
Bleg kongelys (Verbascum lychnitis)
Filtbladet kongelys (Verbascum thapsus)
Hjertebladet kongelys (Verbascum phlomoides)
Kandelaberkongelys (Verbascum speciosum)
Klasekongelys (Verbascum blattaria)
Mørk kongelys (Verbascum nigrum)
Olympisk kongelys (Verbascum olympicum)
Purpurkongelys (Verbascum phoeniceum)
Uldbladet kongelys (Verbascum densiflorum)

Oregano - kan den overleve vinteren ude.?

Stokroserne er først lige begyndt at springe ud hos mig. Jeg har haft dem langs en væg i 17 år, hvor de gradvist blev presset længere og længere væk fra soklen af vinka. Men sidste år besluttede jeg at fjerne vinkaen og flytte stokroserne ind på linje igen og samtidigt plante dem ud nogle flere steder.
De selvsår og er ofte ganske overlevelsesdygtige, selvom man ikke forkæler dem. :-)

29 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 21. juli 2019 kl. 23.45

Det nemmeste med kongelys er at stoppe ved en vejkant, hvor de blomstrer nu, og så tage frø af dem.
Oregano overvintrer ude. Ved ikke hbor du bor, men jeg har masser at give væk af.

30 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. juli 2019 kl. 0.08

Jeg har filtet kongelys som delvist tolereret ukrudt. Det er en ganske livskraftig sag... Den besøges af insekterne, men jeg synes nu de er mere ivrige omkring arter med mange små blomster, som f.eks. oregano og timian.
Jeg synes jeg kan huske noget med at et eller andet insekt bruger "ulden" fra filtet kongelys blade til et eller andet. Kan det mon passe?
Der findes vist også pryd-sorter af kongelys. Måske var det dem Lene mente?

31 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 22. juli 2019 kl. 7.05

32 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. juli 2019 kl. 13.01

Tak, jeg mente nok der var et eller andet. Jeg har ikke set dem, men nu vil jeg prøve at holde mere øje.

33 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. juli 2019 kl. 21.41

Uldbi har jeg heller ikke hørt om før.

Godt, så er der vel kun ca. 280 danske bi-arter tilbage, som vi mangler at nævne navne på. ;-)

@Freya Grossmann

Måske har jeg alligevel noget, er dette Oregano.?:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19046.html#e129774

34 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. juli 2019 kl. 21.54

Katteurt

Hvor gammel bliver en Katteurt staude.?

Min Katteurt er fra sidste år, og den langt over en meter høj nu, og bierne er vilde med den.
Men hvordan vil det ende.?

www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/stauder/1426.html
Katteurt/Nepeta bliver 30–50 centimeter høj

35 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 25. juli 2019 kl. 9.48

#33
Den ligner i al fald meget mine oreganoer! :) Bier, humler og svirrefluer er meget glade for dem.

36 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. juli 2019 kl. 12.21

Tak.

Jeg har et spørgsmål mere til Katteurt svar 34.

Hvis jeg benytter frø fra katteurt, vil de nye planter så sandsynligt blive ligeså gode som moderplanten.?

37 af 37 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 27. august 2019 kl. 19.11

En enkelt humlebi i katteurten og en enkelt i kattehalen.
Det er nærmest den rene sensommer bi-elendighed her.

Oplever andre det samme.?

Men til gengæld må jeg sige, at mine sommerfuglebuske slår alle rekorder i år.
Sidste år så det ud til, at der ikke ville komme flere sommerfugle, selvom der var plantet betydeligt flere sommerfuglebuske, men i år og netop de seneste par dage er det gået helt amok.
Selvom jeg har 50 buske, så ser jeg jævnligt 5 stk. sommerfugle på den samme blomst, og jeg har en enkelt gang set 7 stk.
De vrimler overalt. :-)
Jeg skønner, at der er 75% Nældens takvinge 5% Dagpåfugleøje 5% Admiral 5% Tidselsommerfugl

Her en Perlemorssommerfugl, som er en af de mere sjældne hos mig (måske fordi jeg mangler stemoderblomster):

Nyt svar til emnet »Bi-hits«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Bi-hits

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider