Forum

Kommentarer til »Middel mod snegle i haven«

På denne side finder du kommentarer til teksten Middel mod snegle i haven. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christa Berglund, 12. juni 2003 kl. 10.07

Der er lige pludselig så mange skovsnegle i vores gård. Alm. sorte skovsnegle. Hvor kommer de fra? vi bor ikke ved en skov. Vi fik en dynge flis her i foråret, jeg tror de kommer der fra. Hvor og hvordan yngler de?

2 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 12. juni 2003 kl. 20.27

Sort skovsnegl, Arion ater, anses normalt ikke for direkte skadegørende, da den primært tager visne plantedele, ådsler m.v. Tværtimod hører den som andre snegle til blandt økosystemets vigtige nedbrydere, der på grund af deres høje enzymaktivitet er i stand til at udnytte en større del af vissent plantevæv end mange andre nedbrydere.

Dine nye snegle kan udmærket have gemt sig i flisen, hvis forekomsten er markant højere end tidligere.

Sort skovsnegl tilhører de såkaldte lungesnegle, en bløddyrsklasse, hvoraf der i Danmark findes herhjemme 17 landlevende arter uden hus. Andre skovsnegle er bl.a rød, iberisk og brun skovsnegl. Den er meget almindelig i skove, beplantninger og læhegn og bliver op til 12 cm lang. Den er hjemmehørende i landet og overlever nedgravet som små snegle, der udvikler sig videre, når temperaturen stiger om foråret. De voksne snegle lægger 30–50 mælkhvide, ovale æg sidst sommeren i jorden, og disse klækkes i efterårets løb. Som regnorm er lungesnegle hermafroditter, hvilket betyder at de er udstyret med både hanlige og hunlige kønsorganer.

Du kan, hvis du ikke bryder dig om den store forekomst, samle sneglene ind, og flytte en del af dem til et mere fordelagtigt sted. Men sort skovsnegl plejer ikke at give anledning til anden bekymring, end at man let træder i dem på jorden. De har boet her i årtusinder.

3 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 17. februar 2005 kl. 17.30

Vedr. Middel mod snegle.

Det er rigtigt at Jern-III-orthophospat er virksomt mod snegle men kun naar et andet er tilstede og dette stof hedder EDTA. Hvis kun Jern-III-orthophophat er virksomt saa havde vi sikkert ingen snegle, fordi jorden ogsaa indeholder dette stof, af og til endda i större mängder.

Ferramol indeholder 1%EDTA (ikke angivet paa pakningen – grunden plausibel) som er et komplexeringsmiddel. EDTA gör tungmetaller (f.eks. Cadmium, bly og krom) lettere optagelige for planterne.

Det er helt sikkert ingen god idee at bruge saadant i kökkenhaven!

Alle disse oplysningen kan hentes ned fra Internet.

Mvh
K. Christensen

4 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Dall, 10. oktober 2005 kl. 14.06

Brug salmiakspiritus (amoniak) mod dræbersnegle – hvis du ikke kan overkomme at indsamle dem alle!

Hæld salmiak (3-dobbelt fortyndes 1 til 3) i en 1–1½ liters pumpesprøjte indstillet til en tynd stråle som en vandpistol. Gå en tur i skumringen og "skyd" dem du kan se. Pas på med at ramme planter (nogle svider) eller andre dyr – og hold dig langt fra søer og vandløb med fisk.

Den smule kvælstof du dermed spreder i miljøet er minimal, i forhold til det der findes i jorden i forvejen, og derfor absolut uskadeligt – med mindre du altså direkte rammer orme, pader eller almindelige snegle.

Hvorfor er det ikke for længst officielt meldt ud som det bedste middel næst efter indfangning med efterfølgende aflivning ved overskærelse eller kogning. Selv alm. kogesalt er mere skadeligt i miljøet, og ferramol med EDTA er da helt hen i vejret i økologisk dyrkning!

5 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Weichel, 11. maj 2007 kl. 11.28

Jeg har selv store problemer med iberisk skovsnegl og kan på en regnfuld dag samle ca.500 stk på en halv time. jeg har en økologisk dyrket nyttehave og ville høre om nogle har erfaringer med at bruge en ukrudtsbrænder eller er det for barbarisk.?

6 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 11. maj 2007 kl. 13.38

Ud fra egne observationer, kan jeg se at vinbjergsnegle og "dræbersnegle" ikke kan leve sammen. Jeg har begge arter. Vinbjergsneglene hjemme i haven,(flere hundrede), og de andre (flere tusinde), på et stykke brakjord. Der er en meget skarp grænse mellem de to arter. Hvor jeg træffer den ene, er der ingen af den anden, og omvendt. Det drejer sig ikke om at gå mere end 5 skridt, for at overskride grænsen.

Dette er ikke nogen videnskabelig undersøgelse, men, synes jeg, kan give lidt at tænke over.

7 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 12. maj 2007 kl. 22.55

Forklaringen er ret enkel: Vinbjergsneglen lever fortrinsvis hvor det er tört og varmt – i vinbjergene er det tört og varmt. "Dräbersneglen" lever hvor jordbunden er fugtig. Det medförer bl.a. ogsaa at plantesammensätningen er en anden.

8 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille, 26. juni 2007 kl. 12.14

Er der nogen, som har erfaringer med brugen af nematoder ifht. dræbersnegle?

Ved nogen om snegle med hus spiser dræbersneglens æg?

Mange tak for svar

Pernille

9 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thorkild, 22. juli 2007 kl. 23.33

Hejsa
Har i de sidste års tid brugt salmiakspiritus til bekæmpelse af dræber sneglen man tar en del salmiakspiritus og tre dele vand og kommer det i en have sprøjte og simpelthen forstøver mod sneglen og de steder hvorman mener de opholder sig der er ingen rester af sneglen tilbage ligesom ingen planter der tager skade af det men man skal være standhaftig en uges tid hver aften med lommelygten og spjøjten og efter en ugen tid kan man begynde at se resultaer en billig måde at bekæmpe dem på men effektiv.

10 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carl Holdgaard, 23. juli 2007 kl. 5.29

Jeg er graver på en lille kirkegård og har bekæmpet dræbersnegle de sidste 10 år. Det er kun lykkedes at holde bestanden nede men efter at have sprøjtet græs med en jernvitriolblanding, ½ kg til 5 l vand er der sket en kraftig nedgang i antallet af fundne snegle. Fra tidligere morgener op til 1000 til nu under tyve.

11 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 23. juli 2007 kl. 9.17

Til Carl
Tak for et opløftende og godt råd fra erhvervet. Og så er det billigere end ferramol.

Nu mangler vi bare om det også tager snegle med hus, som ikke må udryddes.

Hilsen Anne Marie

12 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B. Christensen, 23. juli 2007 kl. 10.41

Vi har lavet et kosteskaft med en skarp kniv på den ene ende. Det er meget nemt at fange sneglene på den måde. Og så får man ikke så ondt i ryggen som ved at gå og klippe dem over.

Vi har lagt Ferramol ud på en lille del af grunden (ca. 2000 kvm.) og bruger også en hel del vejsalt til bekæmpelse.

Vi har desværre i mange tusindtal pga. marker omkring haven.

Har jagtet de sidste 4 år og jagten fortsætter flere gange dagligt især med de regnfulde sommer vi har.

På vores grund er der ikke mange længere – men ak ak udenfor grunden hvor vi nu bekæmper – er der rigtig rigtig mange.

Er der nogen der har erfaring med strøm mod sneglene?

Hilsen Birthe

13 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: VLH, 27. juli 2007 kl. 8.52

Også jernvitriol her.

Jeg har dog brugt det i tør form i min kompostbunke, der nærmest var levende og brun – nu er sneglene væk. Behandlingen skal dog gentages med mellemrum – og man skal være opmærksom på, at planter kan sortfarves ved ufortyndet brug, hvis man anvender jernvitriol steder med levende planter.

Mvlh
VLH

14 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 28. juli 2007 kl. 22.41

Käre VHL,
Det med Ferramol kan ende med en skräkkelig oplevelse. Det er maaske lidt giftig mod sneglene men det er sandelig giftig for Hunde – hvis det önskes sendes dokumentation – det skrives det modsatte paa pakningen saa pas paa. Iövrigt öges optagelsen af tungmaetaller io planterne ved brugen af Ferramol!

Med venlig hilsen
Christensen

15 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 28. juli 2007 kl. 22.43

Käre Birthe og VHL,
Det med Ferramol kan ende med en skräkkelig oplevelse. Det er maaske lidt giftig mod sneglene men det er sandelig giftig for Hunde – hvis det önskes sendes dokumentation – det skrives det modsatte paa pakningen saa pas paa. Iövrigt öges optagelsen af tungmaetaller io planterne ved brugen af Ferramol!

Med venlig hilsen
Christensen

16 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 28. juli 2007 kl. 22.52

Käre Carl Holdgaard,
Det med brugen gaar helt sikert ikke uden skader paa de övrige "medlemmer" af ökosystemet. Tänk bare paa de nytteinsekter og snegle med hus for slet ikke at tale om pindsvinet. Simpelthen...

Med venlig hilsen
Christensen

17 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juli 2007 kl. 8.54

Til Kresten
Vore hunde slikker ferramolen op,da den smager sødt(beregnet til nøgensnegle),hvis vi ikke dækker den til med blade el.lig. De fejler ikke spor.

Og jernvitriol er anvendt mod mos i mange år uden påviselig skadevirkning.

Jern- fosfat og vitriol er er en jernforbindelse, der ikke optages i kroppen af varmblodede dyr. Det er ikke et tungmetal.

Tungmetaller er grundstoffer,der ikke gerne binder sig til andre forbindelser.

Anne Marie

18 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 29. juli 2007 kl. 9.39

Til Anne Marie,
Ferramol er tilsat EDTA som gör at jern i jernphosphat göres oplöseligt. Hvis ikke EDTA er i Ferramol virker kornene nemlig ikke. Alt efter jordtype indeholder jorden jo ogsaa jernphosphat – og det optil meget store mängder.

Det staar af gode grunde ikke paa pakningen at der er EDTA (1.5–2%) i Ferramol fordi det netop gör tungmetaller som jern, bly, cadmium, chrom etc. vandoplöselige – det vil enhver kemiker skrive under paa. Dertil er EDTA meget, meget langsomt nedbrydeligt. Der findes enhver mängde literatur som paaviser at EDTA öger optagelsen af tungmetaller i planter netop fordi de göres vandoplöselige!

Og saa indeholder Ferramol da ogsaa sukker – det kan sneglene godt lide – men selvfölgelig ogsaa hunde oam. Altsaa hold hundene väk fra Ferramol eller hold Ferramol väk!

God söndag.

Med venlig hilsen
Christensen

19 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Beneke, 7. august 2007 kl. 10.23

Jeg har gode erfaringer med Ferramol, men jeg drysser det ikke ud. Der hvor jeg har købt mit Ferramol, købte jeg også nogle lokkefælder som er en lille plast underkop med låg, hvor i man lægger sit Ferramol. Så er det kun sneglene der kan spise af det og det bliver ikke opblødt af regnen.

20 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laurids Larsen, 7. august 2007 kl. 20.06

Hvad vores middel er ved jeg ikke. For 2 og 3 år siden samlede vi mange aftener hundredevis af dræbersnegle. Sidste år var der kun få og i år er vi næppe kommet over ti. I jordbærtiden fangede vi en nat to små pindsvin, der havde viklet sig grundigt ind i nettene. De blev med møje og besvær viklet ud igen. Er det dem, der holder vagt? Tidligt på foråret så vi et par gange en mink i haven. Den er ikke set siden. Kan det være vores allierede? Vi har ikke set ællinger i Egåen i år. Er de i stedet i den nye engsø, eller har minken også taget dem?

21 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Casper, 8. oktober 2007 kl. 19.34

Hej.

Har rigtig gode erfaringer med brugen af Ferramol. Alternativerne er jo ikke til at overse i dagspressen. Fx. salt eller sprit, som er direkte ulovlige, at anvende til bekæmpelse af dræbersnegle! Har hørt om mange, som samler snegle ind i store spande. Forstår godt at de kan blive ved og ved. Nemlig fordi snegle er mest aktive om natten og kryber i skjul om dagen, så de snegle man samler er kun toppen af isbjerget. Også fordi en'enkelt snegl kan opformere sig selv til ca. 400 snegle på en god sæson, ca. fra april til oktober, så jeg kan kun sige til dem som samler : "Fortsat god arbejdslyst"

22 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas V., 4. maj 2008 kl. 9.11

Som kresten #3 skriver er der EDTA i Ferramol. jeg kan også henvise til denne debat
www.havenyt.dk/forum/prydhaven/4032.html

eller dette link
www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=207

EDTA er et stof der binder tungmetaller. Det er derfor meget giftigt.

23 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Bjørnsbo, 6. maj 2008 kl. 14.30

Vedr. EDTA i Ferramol.

Som det er bekendtgjort i pressen indeholder Ferramol fra denne sæson ikke længere EDTA. Jeg vil også opfordre de forskellige debattører på dette debatsted om, at anmode Kresten Christensen om at træde frem med sin sande identitet og arbejdssted. Dette blev afsløret af Jyllandsposten – se link fpn.dk/bolig/have/article1281222.ece for kort tid siden.

Med venlig hilsen
ECOstyle
Lars Bjørnsbo

24 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas V., 6. maj 2008 kl. 14.36

Må man så spørge om hvad der så er i Ferramol som slå sneglene ihjel, for jernfosfat kan ikke slå sneglene ihjel alene, da det findes naturligt i jorden.

25 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vagn Nielsen, 6. maj 2008 kl. 17.45

Hej!

Jeg vil henvise jer til Dansk Snegleforening, hvor 2 biologer netop har taget fat på problemerne med dræbersneglen, der forskes bla. i sneglens biologi og dens bekæmpelse, med hensyn til havens øvrige dyreliv, så klik på www.dansksnegleforening.dk

Vagn

26 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vagn Nielsen, 6. maj 2008 kl. 17.49

...undskyld!

...jeg glemte at gøre adressen aktiv, så klik ind på
www.dansksnegleforening.dk

Vagn

27 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 8. maj 2008 kl. 21.11

Aerede Hr. Björnsbo,
Jeg skal gerne her oplyse om hvem jeg er: Jeg har arbejdet med sneglebekämpelse i 35 aar – nu pensioneret) for firmaet LONZA som de sikkert ogsaa kender. Og hvis der er nogen der kender til sneglebekämpelse saa er det mig – helt ubeskeden – ellers ikke normalt for mig. Og vi har paa en kongres om sneglebekämpelse i Bern i April 2007 en offentlig bekendelse fra Ferramol-Firmaet af at der paa davärende tidspunkt er/var EDTA i Ferramol. Det er nu skiftet helt eller delvis ud med EDDS. Hvad er saa EDDS? Det er ogsaa et komplexeringsmiddel som sammen med Jernphosphat gör at Ferramol er giftigt for snegle. (EDDS har dog et lidt kortere nedbrydningstid end EDTA og det er da godt saadan) Ganske enkelt. For Jernphosphat alene er altsaa ikke giftigt for snegle. Der er altsaa stadigväk kemi i denne sag og uden dette gaar det nemlig ikke. Der er da sikkert Laboratorier der kan lave en analyse af EDDS. Det bliver nemlig ogsaa brugt til at träkke tungemetaller ud af jord forurenet med tunge metaller. Skal gerne sende artikler om samme.

Jeg synes overhovedet det ville väre i forbrugernes interesse at vide hvad Ferramol indeholder.

Med venlig hilsen

28 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas V., 13. maj 2008 kl. 21.36

Hej K. Christensen

jeg vil meget gerne havde nogle artikeler, min mail er thovej@hotmail.com

med venlig hilsen

Thomas Vejsnæs

ps hvis der er andre der har noget om det så bare send

29 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Christiansen, 3. juni 2008 kl. 18.04

Jeg har et spørgsmål angående Ferramol mod dræbersnegle. Vi har mange af dem og i vores kompost beholder trives de ekstra godt.

Kan man derfor tillade sig at drysse lidt ferramol i denne beholder mod sneglene UDEN at kompostormene tager skade deraf

30 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 3. juni 2008 kl. 20.26

Nå snegle produkerer et overflod af æg, er det så ikke en dårlig ide at lave kompost og brede det ud på jorden? Skal vi så ikke hellere give kompostbeholderen en VARMBEHANDLING først?

31 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 3. juni 2008 kl. 21.43

Hr. Jens Christiansen,
Det er ingen god ide an strö Ferramol i komposten. En engelsk undersögelse paaviser at Regnorm tager skade af jernphosphat + Komplexeringsmiddel. Se ogsaa:Responses of the earthworm Lumbricus terrestris (L.) to iron
phosphate and metaldehyde slug pellet formulations.

A. Mark Langan *, Emma M. Shaw
Department of Environmental and Geographical Sciences, John Dalton Extension, Manchester Metropolitan University,
Chester Street, Manchester, M1 5GD, United Kingdom
Received 9 January 2005; received in revised form 30 January 2006; accepted 13 February 2006
Tilgängelig paa www.sciencedirect.com
K. Christensen

32 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 2. august 2008 kl. 21.16

Alle interesserede vedrörende (EDTA og EDDS),

En ny rapport fra Universitet Glasgow viser ganske klart at optagelsen af jern fra jernphosphat i vigtige organer i snegle bliver 10–100 forhöjet hvis der samtidig er EDTA tilstede. Dette er nu beviset for at jernphosphat alene ikke virker. Interessant i denne sammenhäng er ogsaa henvisningen i rapporten at snegle der blev fodret med jernphosphat og EDTA döde efter ca 3 dages forlöb. Blev sneglene fodret med jernphosphat alene döde de ikke.

At midler med jernphosphat ikke mere indeholder EDTA men nu EDDS (Ecostyle anerkender indholdet af EDDS – koncentrationen angives ikke, men den er indtil 1.8%) ändrer jo ikke ved den kendsgerning at et komplexeringsmiddel sammen med jernphosphat er nödvendigt for sneglene dör. Iövrigt er det kendt fra biologien at EDTA forhöjer optagelsen af tungmetaller i levende organismer – herunder regnorme og andre nyttedyr. Jern i forbindelse med EDTA er extrem giftigt sammenlignet med jern uden EDTA.

Rapporten tilsendes interesserede!

K. Christensen

33 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Krause, 3. august 2008 kl. 20.03

Kære K. Christensen

Eftersom der ikke længere er er EDTA i Ferramol, ville det nok have større nyhedsværdi for os deltagere i dette forum, hvis du i stedet kunne komme med lidt objektiv information om EDDS.

En lille smule om EDDS og forskellen mellem EDTA og EDDS kan findes her: www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=244

Med venlig hilsen
Brian

34 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 3. august 2008 kl. 21.57

Käre Brian Krause,
Skal gerne komme med flere oplysinger om EDDS nu da EDTA ikke er et thema mere. EDDS findes i tre stereo – Varianter nemlig SS-EDDS, RS-EDDS og RR-EDDS. Nu skal man altsaa ikke tro at de alle tre er hurtigt nedbrydelige. SS-EDDS er biologisk ret hurtigt nedbrudt. De andre to meget langsommt. Rent SS-EDDS fremstilles af
L-Asparaginsäure mit 1,2-Dibromethan – men det er en dyr process. I industriellt maalestok fremstilles EDDS af Ethylendiamin og Maleinsäureanhydrid og da kommer der 25% SS-EDDS, 50% RS-EDDS og 25% RR-EDDS.

Nu kan man jo saa gätte hvad der er i Ferramol... EDTA var i forvejen ikke billig, men EDDS er en hel del dyrere.

Ps. mht nedbrydningen af EDDS angivet i gourmethaven skal jeg tilföje at der er meget forskellige resultater i literaturen jvf. de tre forskellige varianter!

Med venlig hilsen
K. Christensen

35 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Krause, 3. august 2008 kl. 22.27

Se nu begynder det at blive interessant. Kan du blive mere specifik med hensyn til nedbrydningstiden. "forskellige resultater i literaturen" – hvor lang tid taler vi om, og hvilken literatur?

Med venlig hilsen
Brian Krause

36 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 4. august 2008 kl. 21.31

Käre Brian Krause,
Literatursammenstilling sendes per Email.

Med venlig hilsen
K. Christensen

37 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Line Nielsen, 21. maj 2014 kl. 19.58

Hej :) jeg er gået igang med at indsamle sneglene i en spand og vil så hælde salt og kogende vand over. Men hvor gør jeg af det bagefter?

38 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 21. maj 2014 kl. 20.06

I komposten eller i skraldespanden, som du nu synes.

39 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 21. maj 2014 kl. 20.53

Hej Line.

Hvorfor bruge salt ? Kogende vand overlever de ikke.
Du kan efterfølgende grave et lille hul og smide dem i.

Hilsen AG.

40 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 21. maj 2014 kl. 21.01

Hvis du har mange snegle og ikke er sart, kan du nøjes med lidt (stærkt) saltvand i bunden af spanden og så bare fylde på.

Lad spanden stå i skygge og og overdækket i regn - forbered dig på, at det er klamt syn :-) Er saltopløsningen stærk nok, er der ingen rådden lugt.

Mener du, at det er synd for sneglen, kan du klippe den over før du dropper den i saltvandet!

41 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Jørgensen, 22. maj 2014 kl. 11.55

Jeg finder det skræmmende så meget økologi-interesserede kan finde på at forurene vores jord, med deres indlæg i dette forum.

Hvis vi følger de råd der er omkring snegle og mælkebøtter herinde, så skulle vi bruge flere kilo salt til skade for vores miljø.

Jeg kan vist kun opfordre til, at hvis man vil bruge kemi i haven - så hold jer i det mindste til godkendte bekæmpelsesmidler. De findes også i udgaver der er godkendt til brug i økologiske bedrifter.

Pft Hans

42 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 22. maj 2014 kl. 12.37

Jeg vil gerne give Hans Jørgensen ret - man skal holde sig fra at bruge salt i havesammenhæng. Uanset om man dyrker økologisk eller ej.

Natriumindholdet i saltet bindes til jordens partikler og fremtvinger en udvaskning af andre, mere værdifulde mineraler. Og kloridet i saltet vil enten blive optaget i planterødder og dræbe toppen, hvis opløsningen er stor nok, eller det vil blive udvasket til grundvandet. Se bare skader på træer og buske langs veje og fortove, hvor der strøs salt ud om vinteren.

43 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 22. maj 2014 kl. 16.32

Nu er der jo ingen af de seneste indlæg, som anbefaler at hælde salt på jorden, hvilket selvfølgelig er galimatias.

Med hensyn til de (det) godkendte middel, så viser tråden jo desværre også, at de indeholder ikke deklarerede stoffer, som øger planternes optagelse af tungmetaller.

Det er ofte let at beklage sig over andres adfærd, især for dem som slet ikke selv kender til det omfang en snegleplage kan være.

Som sagt bruger jeg (og andre med et reelt snegleproblem vil jeg vove at påstå) ikke salt på jorden, men i forhold til at rende rundt og koge vand hver gang der samles snegle fra planterne finder jeg, at løsningen med en spand med saltvand som konserveringsmiddel er en glimrende løsning på evt. lugt fra rådnende snegle. Den fyldte spand tømmes i kloak til offentligt rensningsanlæg og chloriderne ender i - havet!

Karna - du har selv udtrykt bekymring ved Ferramol og lign. - hvad gør man, når man er massivt plaget af snegle?

Jeg bruger primært el-hegn og indsamling, men i specielle kulturer (salater og visse kålsorter) bruger jeg Ferramol og bionet.

Hans Jørgensens vredesudbrud opfatter jeg som meget lidt konstruktivt - hvad bidrager det med af løsninger?

44 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 22. maj 2014 kl. 18.47

Tom Andersen og Karna Maj,
2 andre alvorlige bivirkninger ved at bruge Ferramol: 1. Jernphosphat med Chelater er höjst giftige for regnorme. 2. Chelater gör tungmetaller f. eks. Cadmium og Crom etc. planteoptagelige. De to bivirkninger er dokumenteret i forskningsprojekter ved flere universiteter - Strathclyde UK, Manchester UK og Ohio State University USA. Naar man saa ved at Ferramol er et ofte anvendt produkt af miljöbevidste og i organic farming/bio organic farming - hvis de vidste det hele?
Ja hvad gör man ikke naar man er saa plaget af snegle?

45 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 22. maj 2014 kl. 20.31

Jamen, Kresten du har helt ret! Jeg tror der gælder den evigt gyldige regel, at så snart der anvendes kemiske midler med en kendt giftvirkning mod noget dyr, ja så er der flere ukendte skadelige virkninger, der rammer os i nakken siden hen.

Det eneste jeg ikke har prøvet endnu er nematoder mod nøgensnegle, men dem kan man tilsyneladende ikke købe mere i DK.

46 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 22. maj 2014 kl. 22.28

Tom, det er da rigtigt, medicin incl. Men naar jeg tänker tilbage paa de förste plantebeskyttelsesmidler saa var de meget mere radikale end de midler vi har idag - de er mere maalrettet. Der bliver da ogsaa nu set meget mere paa bivirkninger end tidligere. Men at et firma har kunnet lirke Ferramol til tilladelse uden at skulle angive hvad der findes af virkstoffer og deres virkning paa miljöet - ikke bare jernphosphat - det giver anledning til forundring, mildt sagt. Tilmed der var og er andre og mere skaanende midler til raadighed.

47 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. maj 2014 kl. 6.38

@Kresten

Hvilke andre, mere skånende midler findes der?

48 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Line Nielsen, 23. maj 2014 kl. 17.47

Jeg har tydeligvis ik kommet nok salt i for det stank da værre end noget jeg længe har oplevet :s det blir snakket om elektrisk sneglehegn. Kan det virkelig betale sig og har det betydning om man har børn og hund?

49 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kresten Christensen, 23. maj 2014 kl. 21.57

Hallo Tom. Metaldehyd ( i produktet Metaldehyd 5%) er et specifikt sneglegift og var indtil ca. 2005 tilladt i DK. Nogle aar för blev Jernphosphat tilladt i Tyskland og specielt i bio-farming/gardening godkendt, ogsaa gäldende for hele EU. Da man nu i miljöstyrelsen mente der var noget bedre end Metaldehyd unddrog man tilladelsen for samme og Jernphosphat tilladt og det uden angivelse af indholdet af chelat. Jeg skal her tilföje at der med Jernphosphat udbringes mere "kemi" i form af chelatet end med Metaldehyd 5%. Jeg har mere end een gang gjort miljöstyrelsen opmärksom paa forholdet. Svaret var altid: Vi ved at der er Chelat, men det er tilladt i EU. Nu er Jernphosphat siden 2011 til nyvurdering i EU og det lyder til at danskerne har gjort indsigelse over manglende angivelse af virkstoffer, nemlig Jernphosphat (1%) og Chelat (2-3%).

50 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Bjørnsbo, 26. maj 2014 kl. 10.04

Vedr. forskellige postulater om indholdsstoffer i Ferramol.
Jeg vil blot opfordre de forskellige debattører på dette debatsted om, at anmode Kresten Christensen om at træde frem med sin sande identitet og tidligere arbejdssted, således læserne kender baggrunden for hans kritik af Ferramol og Miljøstyrelsens beslutninger. I hele Europa bliver det ene kemiske sneglemiddel efter det andet forbudt. Hvis man googler methaldehyde, tror jeg det er tydeligt hvorfor. Go' sneglefri sommer med Ferramol.

Med venlig hilsen
ECOstyle
Lars Bjørnsbo
Direktør

51 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ., 26. maj 2014 kl. 13.53

Kære sneglevenner

Sverige har jo ofte haft ord for at være foregangsland. Dette gælder bestemt også inden for sneglebekæmpelse - her æder man dem..! hd.se/24hd/2007/07/19/han-ater-mordarsniglar/

PS.
Der er jo i princippet ikke den store forskel på vinbjergsnegle og dræbersnegle ud over at den ene art er boligløs. ;-)

52 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. maj 2014 kl. 16.33

@Lars Bjørnsbo

Hvorfor ikke oplyse om det fulde indhold i Ferramol?
Manglende deklaration er jo den primære årsag til denne debat.

Jeg benytte lejligheden til at spørge dig direkte: Indeholder Ferramol chelater eller andre stoffer, som øger planters optagelse af metaller?

PS
Jeg tror ikke, at der er nogle her, som er i tvivl om, at metaldehyd er et ubehageligt stof, men det ved man jo.

Det rigtig grimme er at bruge et (udeklareret) produkt i mange år for pludselig at finde ud af, at det indeholdt grimme stoffer.

Det senest sikkerhedsdatablad, som jeg har kunnet finde, indeholder ikke oplysninger om noget som helst, idet man henholder sig til at der ikke er noget "mærkningspligtigt" indhold, men det er jo før set, at stoffer pludselig er nok så mærkningspligtige, når de har været anvendt længe nok til at skadevirkningerne bliver synlige for offentligheden.

I mine øjne er det utroværdigt ikke at oplyse om indholdsstoffer og så samtidigt fremhæve sit produkt som værende mere miljøvenligt end et tilsvarende fuldt deklareret 8og farligt) produkt.

Jeg kan derfor kun anbefale at få det produkt deklareret!

53 af 53 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jantina Pedersen, 6. juni 2014 kl. 22.00

Okay, dræbersnegle er trælse, jeg har de sidste to år også fået nogle, selvom jeg har både vinbjergsnegle og leopardsnegle, og pindsvin. Og en saks! Og en jernpind stående diverse diskrete steder, og små dåser med øl til at lokke dem, så jeg kan finde sneglene.
Men bortset fra at de virker ulækre og kan komme i utrolig store mængder, så er løsningen måske nok at vi skal lade naturen gå sin gang, i hvert fald de steder som ikke er vores nyttehave. For naturen plejer at holde ting i skak, så hvis de ikke har fjender nok endnu, så skal de nok komme.
Jeg tror ikke selv på gift, så vil jeg hellere gå ud i mørket med en lommelygte og klippe dem over, hvis jeg ser dem i min have.
For hver gang vi finder på en eller anden såkaldt nem måde at bekæmpe det vi kalder skadedyr, så viser det sig at have en sideeffekt, som vi aldrig er glade for.
Måske er der en plante, som sneglene ikke kan lide, måske er der dyr som godt kan spise dem, måske bliver klimaet anderledes så de går til. Måske kommer der så mange at de æder sig selv.
Fakta er nok at vi ikke kan udrydde dem, så måske skal vi bare gøre som i Schweiz, og hegne den del af haven ind ,som indeholder det som dræbersnegle også kan lide, (salat, squash) med et metalhegn, som de ikke kan kravle over. Eller strø kalk, det kan de ikke lide at kravle over kan jeg se.

Nyt svar til emnet »Middel mod snegle i haven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Middel mod snegle i haven«

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider