Forum

Kommentarer til »Vinderne af hvidløgkonkurrencen 2009«

På denne side finder du kommentarer til teksten Vinderne af hvidløgkonkurrencen 2009. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B. Vestergaard, 2. september 2009 kl. 20.04

Så skal "estisk rød" da hurtigst muligt ud i almindelig distribution, og det kan kun gå for langsomt.

2 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Lauridsen, 6. september 2009 kl. 7.49

Den økologisk have har haft dem til salg de sidste 2 år.

Hilsen Randi

3 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 8. september 2009 kl. 16.05

De er fortsat til salg i Den Økologiske Haves netbutik – så længe lager haves. De har også andre gode sorter, dog ingen helt så store.

4 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 9. september 2009 kl. 11.45

Jeg har nu fået at vide at hvidløgene er udsolgt i Den Økologiske Have – netop Estisk Rød blev det allerede på markedsdagen i august. Der er flere, der har fået øjnene op for denne sort. Eneste leverandør i her i efterår er så foreningen Frøsamlerne. Det kan nok ikke betale sig at blive medlem for denne sort alene – men måske hvis man vil prøve nogle flere af de 18 sorter af hvidløg og nærtstående ("Elefant" hvidløg og Babington's porreløg) på vores efterårsliste...

5 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 23. september 2009 kl. 13.20

På Frøsamlernes stande på følgende markeder vil der været begrænsede mængder "Estisk Rød" til salg – nogle steder fede, andre steder førsteårs løg eller topløg: Pometets Åbent Hus, Tåstrup, søndag 27. oktober. Plantemarkedet i Sorø, søndag 4. oktober. Økomarkedet i Hobro, 16.-17- oktober.

6 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 6. oktober 2009 kl. 0.17

Jeg håber på, at der også vil være sådan en konkurrence her til næste år!

7 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 6. oktober 2009 kl. 0.33

Det håber jeg osse :-)
Jeg er gået i træningslejr med mine hvidløg, så de kan nå at øve sig i at blive størst. 3 forskellige slags har jeg lagt, og givet dem alle forskellige betingelser. Nogle er under fiberdug, nogle i højbed, nogle tæt, og nogle med ekstra meget kompost. Nogle mellem jordbærene og andre mellem spinaten, og nogle bare sammen med sig selv.

Ikke for at være nørdet, men det kunne altså være sjovt som nybegynder at være med i kampen om æren.

8 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 6. oktober 2009 kl. 0.36

"Ikke for at være nørdet..."

;-)

9 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 6. oktober 2009 kl. 1.18

Hej alle hvidløgsdyrkere

Jeg vil godt love jer, at der bliver en konkurrence næste år om det største hvidløg. Men bliver først afholdt omkring 1. september, da vi i år kunne se, at hvidløgene svandt rigtig meget efter optagning.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

10 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 6. oktober 2009 kl. 10.11

Den konkurrence vinder jeg. Jeg havde et hvidløg på ca et kilo, af typen asiatisk dværg hvidløg men da der ikke var nogle der ville tro på det,valgte jeg at lade være med at tage et billede af det og nu har vi lige spist det sidste, så jeg kan desværre ikke bevise det...Men til næste år...

11 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 6. oktober 2009 kl. 19.42

Hej Søren.

Overdrivelse fremmer forståelsen. Har lige været en tur i Spanien hvor jeg købte et kæmpe hvidløg af typen Ajo, og det gav overvægt i kufferten. Kæmpen er uddelt og plantet i haven, så heller ikke fotos herfra.

12 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 7. oktober 2009 kl. 9.24

Jeg har lige siddet og kigget på Karnas have.

Der er en artikel om hendes høst af hvidløg. Og fotos.

Et af billederne viser hvidløgene hænge til tørre – med hovederne opad...?

Umiddelbart virker det ulogisk for mig, at hænge dem på den måde, men er det sådan man skal gøre?

13 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 7. oktober 2009 kl. 11.09

Hej Wina Fiona

Jeg går ud fra, at det er foto nr. 6 i det her dagbogsindlæg, at du har set:

havelyst.dk/haver/karnas_have/dagbog/hoest_af_estisk_slangehvidloeg.html

Forklaringen på, at løgene vendes opad ved tørringen kan du faktisk se på billedet – de hænger under et tagudhæng, og derfor er de bedst beskyttede mod regn ved at hænge helt oppe under tagudhænget.

Desuden havde jeg dette år topløg på – stænglerne er næsten 1 m lange, så de hænger nedad.

Efter tørringen skærer jeg stilkenen af i ca. 20 cm længde og vender dem, så de hænger i bundter med løgene nedad.

Det var i øvrigt lige lidt heldigt, at jeg så din kommentar her på Havenyt. Hvis man er aktiv deltager på Havelyst.dk kan man stille spørgsmål til haveejeren, som får en mail og derfor kan svare på kommentarer til havedagbogsindlæg. Til dette indlæg er der en debat om hvidløg mellem nogle af medlemmerne omkring høst og sættemateriale. Ved en søgning på hvidløg, kan jeg se, at der er ialt er 64 havedagbogsindlæg, hvor hvidløg er omtalt, og 15 brugere har kategoriseret deres havedagbogsnotat under emnet hvidløg.

Havelyst.dk er et havenetværk for medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, og det lukkede netværk betyder, at vi skriver noget mere frit om vores egen have og lærer hinanden og vore haver bedre at kende. Der er lige nu 144 haver og godt 12000 havefotos. Medlemsskab koster kun 345 kr, og så får man også vores tidsskrift Praktisk Økologi tilsendt 6 gange om året med masser af artikler om at dyrke sin have økologisk.

Man kan melde sig ind her: www.oekologi.dk/bestilling/medlemskab/

Med venlig hilsen
Karna

14 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 7. oktober 2009 kl. 11.56

Hej Mogens

Jeg syntes bare at jeg ville drille lidt. Jeg har fået nogle løg af Rød estisk, som jeg satser på vil give gode resultater.

En af mine kammerater havde et hvidløg fra USA med hjem. Jeg mener at det blev kaldt elefant hvidløget, men stort var det.

Det spirede findt, men da frosten kom gik det til. Jeg tror at det har været en våde væde, kombineret med frost, som tog livet af dem. Hvis det er det samme som du har med skal du ikke blive skuffet hvis det ikke trives da der kan være tale om en vanskelig sort.

Måske skulle du sætte nogle fed i et drivhus (bare for en sikkerheds skyld). I øvrig har Søren Holt fortalt mig at der ikke er tale om hvidløg, men nærmere en porre – sort.

Jeg kan godt nok ikke få det til at passe, da det jo laver fed. Men Søren ved meget om hvidløg, og jeg tror på ham.

Bare jeg ved, hvordan de skal dyrkes og hvilket sorter der er bedst er jeg tilfreds.

15 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 7. oktober 2009 kl. 12.35

Elefant'hvidløg'' og Babingtons ''porreløg'' er ikke porre-sorter, men porre-slægtninge, det er der, forvirringen opstår. Man kan godt komme til at omtale dem løseligt som "en slags porre", "nærmere porrer end hvidløg" osv., men de er ikke rigtige porrer.

I øvrigt har nogle af de ældre porresorter nogle træk, der ligner lidt – de danner småløg ved bunden og topløg såvel som blomster – dog ikke fed såvidt jeg ved.

Jeg har aldrig fået problemer med at få dem til at overvintre, nærmest tværtimod – både elefanten og Babingtons vokser ''vildt' i min have (på steder hvor jeg før har dyrket dem, eller har tabt et topløg – ingen frø el. løbere). Men vi har en let og højtliggende jord, så der er ikke fare for at de rådner.

16 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 7. oktober 2009 kl. 19.49

Hej Søren.

Har ingen erfaring med hvidløg ud over at det smager godt og holder en god afstand til andre personer. Hvad nu hvis jeg planter fedene i vinduskarmen, eller skal de have lidt frost for at spire.

17 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. oktober 2009 kl. 21.27

Hej Mogens -

de skal have en kuldeperiode for at danne fed. Jeg har ikke styr på hvor meget og hvor længe, men prøv at søge her på havenyt, så dukker der sikkert noget op...

mvh
Anja

18 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 10.11

Hej Lila

Tak for hjælpen, så fik jeg sat det på plads. Jeg ved ikke hvad der gik gal sidste år. Det kan også være at de er blevet inficeret med noget sygdom.

Vedr kulde periode, så har Karna skrevet en god artikel : Så jeg overlader ansvaret til hende Her er artiklen : www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/loeg_og_porrer/449.html

19 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 10.29

Opbevaring af hvidløg

Hvidløg er en steppeplante, hvilket man kan se i dens livscyclus, hvor den går i dvale i juli ved nedvisningen og de næste 2–3 måneder, indtil temperaturen igen kommer under 8° C. Hvis man sørger for, at de tørrede løg tages ind og ikke kommer under 10° C på noget tidspunkt, bliver de i sommerdvalen og vil ikke spire i foråret. De opbevares bedst ved 10–15° C. De kan også sagtens opbevares ved lavere temperatur, selv frost tåler de, men de begynder da at spire i marts måned, når sommerdvalen er blevet brudt af lave temperaturer.

20 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 8. oktober 2009 kl. 10.32

Fin forklaring af sommerdvalen, Søren – jeg vidste det ikke i mange år, har først for et par år siden fundet ud af hvorfor mine hvidløg spirede så tidligt. Det virker!

21 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 12.32

Jeg snakkede med Søren om frø af hvidløg og fik at vide at de ikke satte frø, kun yderst sjældent. Nu har jeg så set at man kan få hvidløgs spirer vistnok i Føteks. Er der mon ikke tale om et eller andet løg,som sætter mange frø og som også smager af hvidløg?. Jeg kunne forestille mig at man blot havde taget frø at hvidløgs purløg og så lagt dem til spiring.

22 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 8. oktober 2009 kl. 20.00

Du har sikkert ret Søren. Jeg har kinesisk purløg i haven og det smager herligt af hvidløg, og frøene spirer let. Nogle kalder den for hvidløgs purløg. Sådan en rugbrødsmad med tomat og kinesisk purløg, så er det sommer endnu.

23 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 20.53

Jeg vil gerne tigge nogle frø af dig. Jeg har nemlig slået vores ihjel. Jeg har evt bulmeurt at bytte med og ellers sender jeg en frankeret svar kuvert med

24 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 8. oktober 2009 kl. 21.37

Jeg sender nogle frø til dig af kinesisk purløg U.B.

Men den Bulmeurt er en giftig satan som bliver en 100 cm høj, klæbrig-håret, opret, ubehagelig lugtende plante, 1–2 årig.

Frøet er en kapsel, der åbner sig på tværs ved et låg. Planten er indført af munkene som lægeplante og forvildet fra klosterhaverne.

Bulmeurt, hvis historie fortaber sig i fortiden, hører til de ældst kendte læge- og giftplante. Saften indeholder atropin og hyoscyamin.

Planten har været anvendt til fremstilling af pilegift og til giftmord, i medicinen som middel mod nervelidelser (cynoglospiller). Planteudtræk har tidligere været anvendt som trylledrik og som en del af heksenes flyvesalve, det kunne ellers være godt på svigermors kost.

25 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 22.22

Du må endelig sige hvis der er noget som jeg kan gøre gengæld. Jeg er sikker på at jeg i sin tid slog den ihjel, da jeg dækkede mine bede med granflis. Jeg havde også en stor læge stokrose som jeg var sikker på godt kunne tåle flisen men ak. Det er til sydenlandende kun surbunds planter der kan tåle den slags.

PS Det var godt nok et lille sidespring/ude for emnet den med fliset

26 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 8. oktober 2009 kl. 22.31

Hvordan gik det egentlig med kirsebær2materne. Jeg havde en kæmpe høst og høster de sidste nu. Jeg dyrker også motion, både 100 m. hæk (klip) og sidespring.

27 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 23.06

Jeg fik desværre gemt dem så godt at jeg havde glemt alt om dem og fandt dem efter at jeg havde fået ryddet op i drivhuset. Jeg skal derfor dyrke dem til næste år. Jeg har opdaget at mit drivhus ikke får så meget sol som forventet. Jeg har nogle tomater som vistnok hedder marmande eller noget i den retning og som jeg købte i Lidl. De vokser men sol får de ikke nok af og smag er som at stikke tungen ud af vinduet.

Problemet er bare at jeg ikke kan flytte drivhuset, men jeg vil gå i tænkeboksen for hvis man kan dyrke tomater på grønland kan man vel også dyrke dem på en delvis nordside af huset. I de andre år har jeg lavet plantesække med kompost og hønsegødning og opdaget at der skal mere varme til før at gødningen omsættes i sækkene. I år jeg har derfor brugt flydende gødning og fået et bedre resultat, men jeg mangler stadig noget varme.

Omvendt så har jeg lige hørt at man vil nedlægge en del solarier rundt omkring og kunne man redde sådan et anlæg kunne man snilt få sol-arie-tomater. Jeg har tidligere prøvet med kartofler og det var ikke godt. De har så mange øjne, der skal beskyttes. :-)

28 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. oktober 2009 kl. 9.19

Marmande...

Jeg har dyrket Marmande bøftomat på friland i år, direkte i havejorden med bed af tagetes rundt om hver plante & kan kun anbefale.

De har bl.a. været mere end meget resistente overfor f.eks. naboenes kartoffelskimmel og har givet et godt solmodent og overraskende udbytte. Dem i mit drivhus var heller ikke noget at skrive hjem om...!

Du har ret... smagen er dog mild men minder til forveksling, om smagen i de græske tomater.

Halveret og stegt i oven med kryderier, salt og olivenolie kan ikke beskrives – men prøves.

29 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 10.00

Det skal ikke være nogen hemlighed at jeg har måtte høre for de elendige tomater. Men jeg vil ikke opgave håbet om at finde en tomat der smager af mere.

30 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. oktober 2009 kl. 10.07

Jeg tror at de omtalte hvidløgsspirer kan stamme fra topløg. De spirer i hvert fald livligt i foråret, hvis man har spildt dem ved høst. Næsten ukrudtsagtigt.

Hvis man giver dem kulde nok til at bryde sommerdvalen (se ovenfor), så kan man sikkert lave en pottefuld hvidløgsspirer. Hvis man har masser af topløg, som ikke skal bruges til at sætte, kan man prøve at lave potter med topløg, sætte dem uden for, så de får kulde nok, og så tage dem ind til drivning i vinter. Jeg har ikke afprøvet det – og har desværre kun nogle få topløg tilbage, og de er lovet væk. Men måske er der nogen, som har lyst til at gøre forsøget.

Hilsen Karna

31 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 10.16

Jeg mener at kan huske at de var mørke. Men jeg skal sige se efter engang når jeg kommer i Føteks igen

32 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. oktober 2009 kl. 10.39

Jeg har plantet de hele topløg på friland i en alm række, samtidig med 4 rækker sololøg – som allerede titter frem.

Topløgenes udvikling vil jeg da gerne vende tilbage med når det er muligt at supplere med mere info ;-)

33 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 10.54

Jeg syntes at det er meget tidlig de titter frem. Men mine løg er høstste i Juli og sat i september og derfor ikke fremme endnu. Jeg kunne være lidt nervøs, på dine vegne, over om de så klare vinteren. det var nemlig det der skete med min kammarats elefant hvidløg

34 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. oktober 2009 kl. 11.21

Plantede også i september – d. 20 – Rillede en rille og de har fået en dyne af rester fra sommerens brugte plantesække – i små kamme.

Metoden har jeg anvendt før (hårdnakkede kinesiske sololøg), det lykkes, også selvom spiring tog notime i starten af oktober – "visnede" ned i vinteren, og kom igen til foråret.

Høsten, Glæden og resultatet i juli 09, var relativt store Lilla hvidløg med gennemsnitligt 5–7 sunde udviklede fed, i hver og en.

Andre år har jeg købt hele hvidløg (blødnakke) fra supermarked, delt feddene og plantet – men anvendt samme dyrkningsmetode som ovenstående – så øhhh... det kan godt lade sig gi' sig.

35 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. oktober 2009 kl. 11.23

Hej Jeanet -

jeg har også haft tidligt spirende løg før, og de klarede vinteren fint... Jeg tror, at det afhænger meget af vinteren – måske er det største problem i virkeligheden, at det bliver så forb. vådt her om vinteren?

Jeg har i øvrigt læst mig til, at topløg skal stå i jorden i to år, før de danner fed – har også nogle topløg, som jeg skal have prøvet i år.

mvh
Anja

36 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. oktober 2009 kl. 11.44

Hej Anja.

Mht. topløgene har du ret, men jeg har så valgt ikke at dele dem (i de bitte små fed) men plantet de hele topløg – det sån' et bette eksperiment – om ikke andet kunne de blive til det lækre grønne "purløgsdrys" som Mogens beskriver, hvis vel og mærke projektet lykkes.

37 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. august 2010 kl. 23.57

Hvordan er det gået med jeres hvidløgs -høst 2010 ?

Alle mine løg er blevet meget store og alle mine fede er unormal -store . Jeg har fundet 3 løg af Rød estisk på henholdsvis 180 og 224 gram pr løg og skal nok indsætte et billede en af dagene .

38 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 12. august 2010 kl. 1.46

Hej Søren og alle andre

Den her tråd er allerede lang, så jeg har startet en ny tråd: Hvidløgshøst 2010. Den finder du her:

www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/8035.html

Hilsen Karna

Nyt svar til emnet »Vinderne af hvidløgkonkurrencen 2009«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Vinderne af hvidløgkonkurrencen 2009«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider