Ny juridisk afdeling under PØ.?

Jeg har endnu ikke fået respons på dette indlæg angående en ny juridisk underafdeling til PØ:

www.havenyt.dk/forum/fri_debat/22157.html#e153221
------------
Men når det kommer til klima, miljø og råstoffer, så tror jeg faktisk, at der kan være behov for nogle sager. Ikke så meget for at få erstatninger til de forurettede, men mere med henblik på at få de ansvarlige straffet strengt. Om det kan lykkes at få nogen dømt, tvivler jeg på. Men alene det, at retten beviser, at ingen mennesker er ansvarlige for at forgifte vores drikkevand, må afdække den skrigende mangel på miljøpolitik og manglen på politisk ansvarlighed.
Hvis Putin sætter prisen op på energi, så skal vi sandelig have kompensation.
Hvis vi ikke kan holde vores dyr raske, så skal samfundet betale fuld erstatning.
osv..

Men de må gerne forgifte vores frugt, afgrøder og drikkevand, uden nogen skal betale en øre i erstatning.
Det forekommer mig, at det vender fuldstændigt på hovedet!

Måske bør det ikke være selve PØ, fordi den forening favner meget bredt fra seriøse miljøfolk og til dem, der er sikre på, at de gør alt rigtigt, hvis de bare køber økologisk gødning.

Men måske en juridisk underafdeling, som hjælper folk med af undersøge afgrøder, finde de ansvarlige og føre sager.?
------------

Jeg forventer selvfølgelig heller ikke et klart svar lige på en studs.

Men jeg vil da meget gerne se, hvad andre tænker om det. :-)

Kan det evt. øge interessen, hvis jeg lover at indskyde 10.000 kr til den første sag, der handler om at straffe de ansvarlige for Nitratforurening af drikkevand.?

Hvis man savner dokumentation for omfanget af nitratforurening af drikkevand i Danmark, så vil jeg anbefale, at man ser på kortet på dette link:
www.information.dk/indland/2018/02/stadig-tryg-ved-danmarkskort-esben-lunde-larsen

Der er brønde nok at vælge imellem.

Nitrat i drikkevandet er især farligt for børn, men så vidt jeg ved udsætter det alle for blandt andet en større risiko for tarmkræft.

Jeg mener derfor, at vi bør nå frem til at se på gødning med næsten samme alvor som sprøjtegifte. I nogle tilfælde må det være helt rimeligt at bandlyse det, fordi det bruges på samme måde.

Men ellers ved jeg godt, at det er noget af en pille at sluge, når køkkenhaven skal bruge næring, og vi endnu ikke har udviklet strømlinede og sikre dyrkningsmetoder til det.
Men det må vi bare se at få gjort, selvom det er kompliceret.

En del af svaret er måske højbede med bund, alley cropping, braklægning, præcisionsgødskning, mindre afstand imellem afgrøder og en accept af, at mindre grøntsager generelt er de mest lækre.
Det er nok noget enhver kan gå ud og realisere, men der må være behov for en mere videnskabelig verificering af de forskellige metoder. Også til dette formål kan det nok være en stor fordel, hvis PØ har måleudstyr, målemetoder og jura på plads.

Søren Duun

www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/22188.html#e153422
citat:
----
vil hellere foreslå ,at man bruger kalk og organiske gødning er til bekæmpelse af mos
----

Nej, det vil du heller ikke, med mindre du vil have ris af mig.

Jeg forsøger at gøre gældende, at gødning i følge adfærdsreglerne kun må anvendes med meget stor forsigtighed, og det derfor slet ikke er ok at anbefale gødning til bekæmpelse af ukrudt.

www.havenyt.dk/forum/
----
må ikke opfordre til at bruge sprøjtemidler eller andet, som kan skade mennesker, dyreliv og miljø.
----

Er du med eller imod.?

Livet er en kamp imellem to stridende magter. Ingenmandsland gives ikke.! ;-)

Jeg tror ikke at jeg forstår dig, desværre..

Hmm.. det behøver nu ikke at være så vanskeligt, synes jeg ikke.

Gødning er giftigt, og derfor skal brugen af gødning minimeres.

Hvis brugen af N ikke minimeres til et niveau, hvor planterne optager det hele, så siver det ned og forgifter grundvandet.

Hvis man f.eks. gøder en græsplæne, hvor jorden i forvejen har næring nok til at græs kan gro (det har den næsten altid), men man gør det alligevel, fordi man ønsker at bekæmpe mos eller andre hjemmehørende arter, som man er for doven til at luge væk, så misbruger man gødningen, og forgiftning af grundvandet bliver resultatet.

Er det ikke nemt nok at forstå.?

Jakob.

Du har ret i at et overforbrug af kunstgødning vil give miljøskader, men hvem skriver at vi overgøder vores jorder ? Det er jo ikke sikkert at Ingeborgs jorder er overgødet. Det kan kun en jordbundsanalyse vise .

Men hvis hun bruger organiske langtidsvirkende gødning så vil der blive frigivet en masse her i september og oktober og det vil ikke skade voldsomt, hvis hun lader græsset gro.

Søren Duun

Mit standpunkt må være, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt det skader miljøet at gøde, så bør du ikke gøre det.
Og endnu mindre bør du anbefale andre at gøre det.

Med hensyn til, om jorden er for udpint til en plante, så har vi behov for enkle og praktiske metoder, som vi må udvikle.
Til denne udvikling bliver der som nævnt nok behov for nogle videnskabelige analyser.

Men helt lavpraktisk, hvis vi f.eks. taler om mos i en græsplæne, så vil jeg nok til en start foreslå, at man begynder med at flytte og bytte nogle græstørv.
Hvis man flytter en tørv med godt græs ind midt på en mosplet, og den holder på græsset, så kan det måske tyde på, at mosjorden manglede et stof, som græsset har behov for.
Men det kan måske også tyde på andre ting, som f.eks. at jorden trængte til at blive luftet.
Flytter man samtidigt mostørven til det sted med god sol, hvor man tog en gode græstørv, og mosset ikke kan erstattes med græs på det sted, så kan det igen måske tyde på, at jorden mangler noget, som græsset har brug for.
Endnu en mostørv kan man løsne og putte i en urtepotte og plante en sund tot græs af velegnet sort, vande potten godt og stille den i god sol. Hvis græsset så går ud og bliver erstattet af mos, så tyder det nok på, at jorden mangler noget, som græsset behøver. For at finde ud af, hvad det er, kan man så gå videre med potteeksperimenter med underskåle, så man ikke behøver at skade miljøet med sine eksperimenter.
Det er stadig ikke sikkert, at der mangler NPK. Måske mangler der kun P eller noget fjerde. Der kan også være tale om en punktforurening, så jorden med mos bør sendes til kommunekemi.

Men dyrkes der med omhu, så tør jeg næsten godt vædde på, at i 99% af alle tilfælde vil man opdage, at der sagtens kan gro græs i jorden fra mospletten.
Er du ikke enig i den vurdering.?

Jeg kan godt følge dig teoretisk, men i praksis er det noget andet. Hvis man skal gøre det rigtige skal man vide hvad jorden mangler og så gøde derefter .
Men det er de færreste, der vil ofre på en jordbundsanalyse . Men i Ingeborgs tilfælde vil der være at skyde gråspurve med kanoner af få fortaget en analyse.
Den koster ca 1500 kr og foretages i april måned. Men man må ikke have gødet for inden , da det vil give et misvisende billede af tallene..

Det er ingen hemmelighed at ved bare at gøde i blinde risikere vi at nogle gødningestoffer ophobes og hindre andre i at virke optimalt. Eller at ændre pH værdien i jorden.
Det er også vigtigt at der er der er de rette gødning stoffer og i de rette mængder .Ellers får vi mangel symptomer. Også når vi taler om græs.

Men ellers vil jeg mene at det at tage kampen op med mosset er en stor mundfuld, hvis ikke man gøder rigtig. Normal anbefaler man at fjerne årsagen til at det kommer .
Det kunne være at man skal beskære nogle træer, tage noget af hækken. Men ofte har det vist sig at pH værdien er på ca 4, hvor der er mos og ved en så lav pH er det ikke alle gødning stoffer , der kommer til sin ret.
Derfor skal man forsøge at hæve pH værdien af flere omgange og så til sidst så med skyggetålende græs.

Søren Duun

Du skriver selv, det jeg også tænker, at årsagen til mos i plænen mest sandsynligt skyldes manglende lys og varme.
Og så mener jeg, at vi indenfor visse grænser med videnskaben i ryggen må erkende, at planter, som får mindre lys og varme, generelt også vil optage mindre gødning, hvorfor det er meget usandsynligt, at der er reelt behov for at tilføre noget.
Liebigs minimumslov
da.wikipedia.org/wiki/Minimumsloven

Din idé med græssorter, der tåler skygge, vil jeg mene, kan være en vigtig nøgle til en meget bedre løsning end alt muligt andet.
Jeg ved, at der findes mange græssorter med forskellige egenskaber, men jeg kender desværre ikke navnene på dem, hvis de skal købes i en butik.

Det er måske også her rimeligt at indskyde, at der i en økologisk have nok bør være en grænse for, hvor ambitiøs det er rimeligt at være, når det handler om at gøre vold på naturen, fordi men ikke kan lide dens vilkår.
Jeg må sige, at jeg normalt slet ikke kan se mos i plænen som et problem. Noget mere blødt og skønt at gå på, kan jeg nærmest ikke finde.
Jeg har selv et bælte på gårdspladsen på nordsiden af en bygning, og det er lidt uheldigt, fordi det hæver underlaget, men jeg kommer til at savne det, hvis jeg fjerner det.
Til gengæld har jeg mos på taget, og det ville jeg meget gerne undvære, men det er der meget sigende i rigelige mængder, fordi der er for meget og bestemt ikke for lidt gødning i luften.

Ingeborgs emne er bredere og handler også/mest om tørke:
www.havenyt.dk/forum/prydhaven/22186.html
Men jvf. Liebigs minimumslov, så vil planter, der ikke får vand, heller ikke kunne optage gødning, og så må det give endnu mindre god mening at gøde.

Hvis man absolut vil eksperimentere med jorden med henblik på at fjerne mos, så mener jeg, at du giver mit lavpraktiske forslag med urtepotter med underskåle for lidt opmærksomhed og anerkendelse.
Jeg mener, at det rigtige må være først at eksperimentere i lille skala på en miljøsikker måde, så man undgår forurening. Og man kan jo stille urtepotter, hvor man har lyst alt efter, hvad man vil undersøge.
Omend målemetoden er noget upræcis, så vil underskålene også give mulighed for nemt og billigt med indikatorpapir at kunne undersøge, om der under forskellige forhold sker en større nedsivning af nitrat igennem græstørven. Der skal f.eks. kun en lille kande vand til for at simulere et skybrud i en tør urtepotte.
Disse eksperimenter imod mos i græsplæne er, som det nok fremgår, ikke direkte relevante for mig i min have, men hvis du hjælper med at puffe lidt til Ingeborg, så er det måske noget, som hun vil prøve. Jeg tror næppe, at der er nogen her, som vil være bedre til at passe urtepotter efter opskrift end hende.

I øvrigt vil jeg gerne takke dig, fordi du ikke bliver fornærmet, men faktisk har både format og vilje til at diskutere dette vigtige og paradigmebrydende emne på en saglig og faglig måde.

Nu er der også noget med roserne:
www.havenyt.dk/forum/prydhaven/22195.html

Pyha.. der er vist lang vej igennem prydhaven, før vi når frem til den uundværlige køkkenhave. ;-)