Spørg eksperterne

Hvad hedder denne blomst, som lidt ligner en gudeblomst?

Jeg anlagde et nyt blomsterbed for 5 år siden. Der var en plante, der spirede i et hjørne, hvor jeg ikke havde plantet noget. Jeg lod den for sjov skyld stå og efterhånden udviklede den sig til en blomst, som jeg ikke aner, hvad hedder.

Min svigermor siger, at det er en gudeblomst, men ud fra de billeder, jeg kan finde af gudeblomst, er det langtfra en gudeblomst. Kan I fortælle mig, hvad det er for en blomst?

Lillium martagon

Her ses hele planten ovenfra. Foto: Kim Jensen

martagonlilje

Planten har nogle karakteristiske blade. Foto: Kim Jensen

kranslilje

De smukke lilla blomster. Foto: Kim Jensen

Med venlig hilsen
Kim Jensen, juni 2008

Svar

Det er en kranslilje eller martagonlilje, som den også kaldes. Det botaniske navn er Lilium martagon, og det er en let og smuk lilje, som kan blive godt 1 m høj.

Den trives bedst i halvskygge. Den kan trives i meget forskellig jord, bare jorden er porøs, så den ikke sopper i vand. Den er jo helt speciel ved sine sammenrullede kronblade, som ser helt turbanagtige ud. Dens støvdragere med masser af chokoladebrunt pollen stritter frem. I øvrigt smitter det meget af, og er ikke let af få af tøjet. Den er let at formere, ved hjælp af sideløg.

Oprindelig vokser liljen i lyse bjergskove fra Mellem- og Sydeuropa til langt ind i Rusland.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

  • Kranslilje
    Artikler: Prydhaven > Blomster > Løg og knolde

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Botanik og plantenavne > Hvad hedder denne blomst, som lidt ligner en gudeblomst?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider