Spørg eksperterne

Kan Eleaganus plantes i Danmark?

Jeg købte en Eleaganus og tog den hjem fra Frankrig i sidste uge. Deres små hvide blomster dufter bare skønt i Provence her sidst i oktober. De er brugt til hæk i Provence!

Jeg vil gerne høre, om jeg kan plante den ud i haven her i DK. Jeg vil også spørge, om den skal plantes i en speciel jordtype, og hvor er det bedst at placere den? Skal den tages ind om vinteren?

Med venlig hilsen
Avril Bayne, oktober 2008

Svar

Stikkende Sølvblad, Elaeagnus pungens, stammer fra Kina og Japan, hvor den vokser under betydeligt mere milde forhold end dem, der findes i Danmark. I Provence (og i både Bretagne og Cornwall for den sags skyld) har den mere passende vilkår, og dér bruger man den som en klippet hæk.

Den vil kunne overleve i Danmark under nogle bestemte vilkår: den skal stå i gruset og kalkrig jord, den skal stå i fuld sol, men må ikke komme i barfrost, og den skal sommerbeskæres.

Det betyder, at man må lave en speciel jordblanding til plantehullet. Man kan f.eks. bruge lige rumfangsdele filtergrus, nøddesten og kompost. Til hver 100 liter (= en trillebørfuld) af denne blanding sætter man yderligere 1 liter jordbrugskalk, som blandes grundigt med de øvrige dele.

Dernæst vælger man et solrigt og vestvendt voksested i læ, og dækker planten med granris i vintermånederne. Den vil ofte se lidt sløj ud, når foråret kommer, men vent med at beskære den, indtil sankthans er passeret.

Hvis man har et frostfrit og lyst sted at opbevare planten, er det naturligvis også en løsning.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan Eleaganus plantes i Danmark?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider