Spørg eksperterne

Kan den spises?

Hej Havenyt,

Jeg har denne plante i haven.

Hvad hedder den, og kan dens frugter spises?

Med venlig hilsen
Jan, november 2020

Svar

Kære Jan,

Det er en kvæde, du har i haven, og frugterne er spiselige.

Der er flere slags kvæder. På den ene side trækvæderne, Cydonia oblonga, med æblekvæder og pærekvæder og på den anden side japankvæderne, Chaenomeles japonica og Chanomeles speciosa samt diverse krydsninger derimellem.

Det er antageligt en japankvæde, du har i haven. Den bruges meget som prydbusk. Japankvædens frugter er velduftende, men sure, og derfor ikke brugt så meget i mad, selvom de er spiselige. De andre kvæder har derimod haft en fast plads i køkkenet i Mellemøsten og Sydeuropa i tusindvis af år.

Herhjemme har vi tradition for at bruge kvæder til blandt andet gele, marmelade, frugtflæsk, kvædethe og kvædebrød, og der er ikke noget til hindring for, at du afprøver, om dine kvæder er egnede til at blive lavet til kvædegele m.m.

Du kan læse mere om kvæder i artiklerne:
Kvæder i mad >
Kvæder og kvædebrød >

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan den spises?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider