Spørg eksperterne

Hvorfor begynder vores kugleakacie/-robinie at tabe bladene før de er færdigudviklede?

Hvorfor begynder vores kugleakacie/robenie at tabe bladene før de er færdigudviklede? Umiddelbart er der ikke skadedyr at se på bladene, og træerne står på veldrænet jord. Træerne står ikke ved siden af hinanden, det ene er 6 år og det andet 4 år. Vi har aldrig beskåret træerne da de har flotte regelmæssige kroner.

Vi glæder os til et bud på problemet.

Med venlig hilsen
Birgit Kaagaard og Elmo Kristensen, juni 2003

Svar

Der er næppe tvivl om, at de synlige tegn skyldes problemer i roden. Da du skriver, at træerne står på veldrænet jord, må mistanken rettes mod enten sår ved rodhalsen eller et klumplærred, som ikke blev rullet ned fra klumpen, da træet blev plantet.

Der kan dog også være tale om, at det fugtige forår har tilladt jordboende svampe som visnesyge, Verticilium, eller rodbrand, Phythophthora, at trænge ind fra rødderne.

Under alle omstændigheder må du altså i gang med at undersøge rodhals og rodnet, og hvis du har mistanke om, at lærredet kan være årsagen, må du grave træerne op, så du kan fjerne det.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor begynder vores kugleakacie/-robinie at tabe bladene før de er færdigudviklede?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider