Spørg eksperterne

Hvordan ser et drivhus fra 1944 ud?

Vi håber, at I kan hjælpe os, da vi i sommeren 2002 har købt et gammelt hus fra 1944. På husets grund ligger et »pottehus« hvor der har været et gammelt drivhus, med dør ind til pottehusetom, desværre er drivhuset revet ned. Vi vil nu meget gerne genopføre dette drivhus, men kan ikke finde noget om sådanne på biblioteket eller de steder vi har søgt.

Med venlig hilsen
Lis Neumann, december 2002

Svar

Vi har sendt dit spørgsmål til Helle Ravn, museumsinspektør på Langelands Museum (nu del af Øhavsmuseet). Hun har en meget stor historisk viden om danske haver. Hun har ikke umiddelbart det helt rigtige svar til jer, men henviser til nedenstående bogtitler, hvori der eventuelt kan være noget.

Desuden anbefaler hun jer at låne et par årgange (eventuelt 5) af »Haven« fra 1940-erne og selv gå i gang med at opsøge oplysninger. Der er givetvis noget om drivhuse med fotografier. Derigennem vil I også få et godt indtryk af havernes form og indhold fra den nævnte periode. »Haven« kan skaffes hjem på ethvert folkebibliotek.

Litteratur om haver i 1940’erne:

  • Kiær, Eigil: Fra Urtegård og Blomsterhave. Gyldendal 1948.
  • Kiær, Eigil: En Have efter egen Plan. København. 1945
  • Paludan, H. (red.): Haven ved Gård og Hus. Håndbog for Haveejere. 1944.
  • Rasmussen, Mona: Det levende lysthus. I: Nationalmuseets arbejdsmark 1980.
  • Sørensen, C. Th.: Utypiske haver til et typehus. 39 haveplaner. Ejlers Forlag 1984.
  • Sørensen, C. Th.: Havens Form og Indretning. København 1941.
  • Wad, P & C.Th. Sørensen: Om Indretning af Haver. 1930
  • P. Bruun-Møller & H.C.Olsen: Landbohaven, Prydhaven, Køkkenhaven, Frugthaven. København 1944.

Bog om drivhusbygning fra 1931

I Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon fra 1939 har jeg under opslag på Væksthuse fundet en beskrivelse af drivhuse og nogle skitser af forskellige typer drivhuse. Her er også denne henvisning til en bog om drivhusbygning:

  • Alfred M. Danvig, O. Juel Jørgensen og A. Reim: Kortfattet praktisk Vejledning i Drivhusbygning. København 1931.

Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon findes også i en udgave fra sidst i 1940’erne.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvordan ser et drivhus fra 1944 ud?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider