Spørg eksperterne

Er der særlige krav til opførsel af hønsehuse?

Jeg er ved at lave et hønsehus til derhjemme, men har hørt noget om, at der skulle være kommet nogle krav til hønsehuse. Er det rigtigt? Og hvor kan man finde disse regler?

Med venlig hilsen
Casper Hansen, marts 2008

Svar

Jeg har ikke hørt om nye generelle regler for privat hønsehold. Det, du har hørt om, er måske, at der er nye regler på vej her i 2008 for skillevægge hos ægproducenterne, men det berører ikke privat hønsehold.

De overordnede bestemmmelser om privat dyrehold finder du i Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m.. Den giver kommunerne ret til selv at fastsætte regler på området.

Du skal derfor spørge i din kommune om evt. lokale regler, som også kan omfatte regler for hønsehusets konstruktion og opførelse.

Og så er der jo reglerne i bygningsreglementet, som skal overholdes – dem finder du på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Der kan også være særlige restriktioner i lokalplaner og regler i din grundejerforening, hvis du er medlem af en sådan. I boligområder kan der være regler for brug af bestemte materialer, f.eks. tagdækningsmateriale.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rosenbud

Tilbehør til din høne,

Glade Gaver

Mejsekugleholder-alternativ værtindegave

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Er der særlige krav til opførsel af hønsehuse?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider