Spørg eksperterne

Kan jeg formere sort morbær fra træagtige stiklinger?

Jeg har fået 3 skud/stiklinge af sort morbær. De har efter et tip, jeg fik, ligget i køleskabet med vådt køkkenrulle om stubbene og så sølvpapir om det hele siden efteråret. Kan jeg sætte disse stiklinger direkte i noget så-og priklejord? De har jo ikke nogen form for rødder – eller hvad gør jeg?

Med venlig hilsen
Kresten Nejrup, marts 2015

Svar

Jeg har de sidste 8 år arbejdet med formering af morbær. Den sorte morbær er meget vanskellig at formere, hvis stiklinger er taget på et ældre træ. De træagtige stiklinger skal stikkes i december i så eller priklejord eller en blanding af 2 dele næringsberiget spagnum og 1 del groft sand (bakkegrus).

De skal anbringes på en lys plads, hvor de holdes godt fugtige. Der må ikke blive for varmt, for så får stiklingerne blade, før de får rødder, og dermed dør de.

Jeg har de bedste erfaringer med træagtige stiklinger af morbær, når de stikkes i november – starten af december og derefter står i et drivhus med 5–8 grader og jorden er godt fugtig vinteren igennem. Den hvide og den røde morbær danner de fleste gange rødder på halvdelen af stiklingerne, medens den sorte kun danner rødder, når der er tale om kraftige skud fra et træ, der har været skåret hårdt tilbage, så den har dannet årsskud på en ½ meter eller mere.

Her på Blomstergården laver vi morbær fra urteagtige stiklinger taget på unge planter i væksthus.

Med venlig hilsen
Villy Mougaard
Planteskoleejer, Blomstergården

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

The Plant Explorer

Se Danmarks største frø udvalg

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Kan jeg formere sort morbær fra træagtige stiklinger?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider