Spørg eksperterne

Hvorfor modner mine efterårshindbær ikke i år?

Jeg har nogle hindbærplanter, der normalt giver fine røde bær fra sidst i juli og til november. I år var der 5 hindbær på sidst i juli, siden har der ikke været modne bær. Planten ser fin ud, og der er grønne bær, men de modner ikke.

Med venlig hilsen
Annette Svanegaard, august 2010

Svar

Det er ikke dine efterårshindbær, der er noget i vejen med. Jeg har iagttaget nøjagtig det samme i min have. Jeg har dog tre sorter, hvor den ene (ukendt sort) har givet ca. 30 bær, og lige nu kun giver 1–2 om dagen i en tre meter række. Autumn Bliss har jeg fået ét bær af, og den enlige plante af den tredje og også ukendte sort har ingen modne bær givet. Men alle planter har grønne bær, men nok færre end normalt.

Jeg er ret sikker på, at det er det kolde forår, der er årsagen. Planterne voksede langsomt til, kan jeg huske. Hvis ellers vi kunne få noget sol og varme i stedet for regn dag efter dag, så er jeg sikker på, at der kommer masser af bær. Men måske bliver det virkelig efterårshindbær i år.

I øvrigt ser det også ud til, at figen modner senere i år.

Grønne hindbær

Autumn Bliss har kun grønne bær – de har givet et rødt bær på denne gren. Foto taget 18. august 2010. Foto: Karna Maj

Modne hindbær

Samme plantning med modne Autumn Bliss – billedet er fra 8. august 2008. Et normalt modningstidspunkt med mange modne bær. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvorfor modner mine efterårshindbær ikke i år?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider