Spørg eksperterne

Har mango, litchi, passions- og kiwifrugter en chance i Danmark?

Jeg har haft success med at plante kaffe og avocado fra frø og figen som stikling – alle henter fra udlandet. Nu vil jeg prøve med mango, litchi, passion, granatæbler og kiwifrugter, men har de overhovedet en chance i Danmark, når frøene kommer fra supermarkedsfrugter? Jeg tænker på, at de jo nok er sprøjtet med alle mulige vækstfremmere.

Med venlig hilsen
Jimmi Graffe, februar 2003

Svar

Du kan sagtens så frø af de nævnte planter. Jeg ved ikke hvad du mener med at de er sprøjtet med vækstfremmere, men jeg kan ikke forestille mig at gødning eller sprøjtemidler skulle have gjort frøene ikke-spiredygtige. Hvis du er bange for et eller andet, kan du jo vælge at bruge frø fra økologiske frugter.

Den eneste af de nævnte planter jeg selv har prøvet at så var kiwi. Frøene er meget små, men spirer godt. De resulterende planter vil være opdelt i han og hunplanter, du skal som bekendt have mindst én af hver for at få frugter. Der vil gå ca. 10 år før kiwiplanten blomsterer, og du skal forvente at en evt. hunplante skal stå i drivhus for at frugterne moder. Jeg vil dog alligevel opmuntre dig til at så kiwi-frø, da planten er meget smuk og frodig, med sine behårede skud og store blade. Af de nævnte planter er Kiwi, den eneste som kan overleve udendørs i Danmark. De øvrige planter må overvintres inde, men granatæbletræer kan dog tåle en del frost (udestue).

Generelt er det sjovt at så frø af frugter, man skal dog bare ikke forvente at få en frugtbærende og værdifuld plante ud af det, oddsene er små. Det ville være som at vinde i lotteriet – men på den anden side, nogen skal jo vinde i lotteriet, som man siger.

Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway

Kommentarer

Der er 20 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Har mango, litchi, passions- og kiwifrugter en chance i Danmark?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider