Vi har et gammelt pæretræ (formodentlig 90 år gammel). Det har ikke givet noget udbytte de sidste 3–4 år. Før var der meget frugt. Hvert år kommer der blomster, og de små pære begynder at danne sig, når hele træet blive angrebet af sorte pletter på bladene, efterfulgt af rådnende frugt. Skal planten skrottes eller er der noget vi kan gøre?
Med venlig hilsen
Pelumi, marts 2003
Hvis træet snart er op mod 100 år, nærmer det sig så småt sine sidste dage. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeres er ved at gå ud. De sorte pletter på bladene tyder på skurvangreb (er de først orange er der tale om gitterrust) med efterfølgende angreb af andre svampe, der får frugterne til direkte at rådne. Når I ikke har haft glæde af træet så længe, kan løsningen være at foretage en foryngelsesbeskæring, hvor hovedgrenene skæres hårdt tilbage (ca. 1/3 af kronen årligt), hvorefter nye grene vil skyde frem. Træet vil i de første år se lidt amputeret ud, men udvikler ny krone. Alternativet er at fælde og plante nye træer.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Gamle danske sorter
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Skal vi »skrotte« vores 90 år gamle pæretræ?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…