Spørg eksperterne

Hvilket blandingsforhold mellem hestemøg og jord?

Hej Havenyt,

Hvordan er det bedste blandingsforhold mellem plantejord og hestemøg?

Det skal bruges i højbede.

Med venlig hilsen
ilona schaaf, marts 2020

Svar

Kære ilona,

Blandingsforholdet afhænger af, hvor omsat hestemøget er, og hvor stor en andel, der er halm eller anden strøelse.

Hestemøg er som tommelfingerregel ikke så kraftigt som andet møg, og det indeholder ofte en del andet materiale, der er med til at forbedre jordstrukturen, men ikke bidrager med næring.

En tredjedel møg og to tredjedel muld er en god blanding.

Det bedste er, hvis møget er omsat og ikke helt frisk. Hvis møget er frisk, er der grænser for, hvilken slags afgrøder, man kan dyrke i det. Man kan ikke så frø i uomsat møg, men kartofler, græskar og rabarber vil kunne trives i det

Med venlig hilsen
Mia Stochholm
Redaktør på Tidsskrift for Praktisk Økologi

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Ormeposten

Gavnlige mikroorganismer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hvilket blandingsforhold mellem hestemøg og jord?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider