Spørg eksperterne

Kan vi lave græsplæne på gårdsplads med granitgrus?

Vi har en lille gårdsplads, som er belagt med granitgrus. Vi vil gerne have græsplæne i stedet for. Kan vi så græs uden at fjerne al grus og altså uden at fræse?

Græsplænen vil blive brugt af børn dagligt.

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Line Østergaard Tranholm, august 2011

Svar

Det kan helt sikkert lade sig gøre, som I foreslår, og man kan også godt gå på plænen. Vær dog opmærksom på, at granitstenene vil ødelægge klingerne på en cylinderklipper – det være sig en motoriseret eller håndskubbet. De eneste redskaber, der kan bruges til fremtidig klipning er buskrydderen og rotorklipperen. Husk også på ubehaget ved de dybe sår, der opstår ved fald på en bund af den slags.

En bedre løsning er den besværlige: at fjerne granitten først. Først må stenene graves af, og derefter kan man behandle den kompakte jord underneden med en rotorharve. Endelig kan man planere overfladen og så græsfrø.

En tredje løsning ville være at dække skærverne med 2–3 cm kompost og derefter dække pladsen med rullegræs.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Kan vi lave græsplæne på gårdsplads med granitgrus?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider